Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tromlet. Katrine Kirk følte sig tromlet af lægerne, da hun for nogle år siden fik konstateret en alvorlig kræft. I dag underviser hun i at være patient.
Foto: Peter Klint

Tromlet. Katrine Kirk følte sig tromlet af lægerne, da hun for nogle år siden fik konstateret en alvorlig kræft. I dag underviser hun i at være patient.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Kvalitet på sygehusene er værd at belønne

Patientinddragelse og færre genindlæggelser er alternativer til hurtighed, når sygehuse skal måles.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hastværk i sundhedsvæsnet, der nemt kan blive lastværk, skal bekæmpes. Det erklærer Danske Regioner her ved indgangen til 2015.

Ved de kommende forhandlinger med staten om næste års økonomi vil sygehusregionerne have indført nye betalingsprincipper, så kvalitet i behandlingen belønnes på lige fod med hurtig behandling af mange patienter.

Desuden vil regionerne ved overenskomstforhandlingerne også arbejde for mere fleksible arbejdstidsregler, så de sundhedsansatte måske arbejder længere én dag, hvor en patient har behov for mere tid, og kortere næste dag.

Professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, mener, at det kan være en god ide at belønne kvalitet. Der eksperimenteres med det i Sverige, men den såkaldt værdibaserede tilgang er langt fra så veludviklet, at den er et reelt alternative til det nuværende system, hvor mange og hurtige behandlinger belønnes, siger han. Professoren understreger, at der ikke findes noget perfekt system, som både sikrer høj aktivitet og god kvalitet.

»Men man kan godt kan lægge nogle andre kriterier ind, som vi ikke bruger nu. Eksempelvis hvis man kan nedbringe genindlæggelser, så er det udtryk for bedre kvalitet, som der kan falde betaling for. Eller hvis man kan nedbringe sygehuserhvervede infektioner, som knap ti procent af patienterne får forærende under indlæggelse«.

Snakke med patienterne

Kjeld Møller Pedersen tror ikke, at staten vil droppe kravet om effektivitetsforbedring hvert år.

»Alene fordi vi med økonomisk nulvækst i de kommende år samtidig skal klare op mod 150.000 flere over 64 år, kan det ikke lade sig gøre at droppe effektiviseringskravet«.

Hvad skal der så til for at motivere systemet til at levere mere kvalitet?

»Der skal arbejdes med kulturen hos både de sundhedsprofessionelle og patienterne. Hvis jeg har ondt i ryggen og går til kirurg, kommer han sjovt nok i tanker om, at det er en diskusprolaps, der nok skal opereres. Men sender vi sagen over til gigteksperterne, er det langt fra sikkert, at kniven anbefales som det første. Forsøg viser, at har man en grundig diskussion og dialog med patienten om en hofteoperation, kan det godt være, at patienten skifter mening og siger nej tak, og man finder en anden løsning. Fordi man som patient ved at sætte sig mere grundigt ind i sagen finder ud af, at der kan være mange komplikationer ved en ny hofte, at smerterne ikke vil forsvinde, og gangevnen måske ikke bliver som før. Dét er patientinddragelse. Dér er der gevinster at hente: Ved at snakke mere med patienterne«.

Direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Beth Lilja, finder det realistisk, at patienter i højere grad kan være med til at foretage valg af behandling.

Dét er patientinddragelse. Dér er der gevinster at hente: Ved at snakke mere med patienterne

»Lægen kan præsentere mulighederne for patienten. Og patienten skal kunne vende tilbage senere med sin beslutning i stedet for at føle, at der skal tages stilling her og nu«.

Beth Lilja frygter ikke, at øget inddragelse af patienter og pårørende vil føre til, at »de snakker ørerne af lægerne«. Undersøgelser viser, at det tager cirka ti procent længere tid i et behandlingsforløb at diskutere forskellige muligheder.

»Hvis man på den måde kan ramme rigtigt første gang, behøver man ikke bruge tid på at rette behandlingen til senere«.

Hun peger på, at langt de fleste patienter og pårørende i dag i forvejen googler sig til relevant viden.

»Så magtbalancen mellem patienter og behandlere er allerede ved at flytte sig«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden