Foto: Rune Pedersen
Sundhed

For og imod: Bør voksne drikke mælk dagligt?

Er der enighed om, at det er sundt for os. Læs eksperterne dom over komælken.

Sundhed

JA

Lotte Bach Larsen, prof. i mælkeproteinkemi, forskningsleder ved Aarhus Uni. Forsker i variationer i mælkens sammensætning og egenskaber. Får forskningsstøtte fra aktører i den danske fødevareindustri, herunder mejeriselskaber.

Mælk og mejeriprodukter er en integreret del af mange voksnes daglige fødevareindtag – og med god grund.

Mælk bidrager med proteiner og mineraler, herunder calcium, og vitaminer som B2, B12 og D. Man kan leve ganske udmærket på en kost uden mælk, men det vil kræve større fokus på variation i kosten at få dækket behovet for visse essentielle næringsstoffer.

Mælk er et emne, som diskuteres livligt blandt ernæringsforskere. Er mælk en naturlig del af vores kost? Som ikke-ernæringsforsker, men biolog og fødevareforsker kan man anlægge forskellige vinkler på spørgsmålet.

LÆS ARTIKEL

Det er helt rigtigt, at mælk er udviklet som naturens perfekte næringsmiddel til vores afkom og som sådan ikke en ’voksen-fødevare’. Små børn og babyer er fra naturens side ’designet’ til at nedbryde mælk, herunder det naturlige indhold af mælkesukker (laktose), som små børn kan udnytte takket være laktase-enzymet, der udskilles fra tarmvæggen. I store dele af verden, især i Asien, mister børnene evnen til at nedbryde laktase i 3-4-års alderen. Derfor den store hyppighed af laktose-intolerans i disse regioner.

Men hvad med vores del af verden? Forskere har i de senere år påvist, at der for 10.000 til 100.000 år siden er opstået mutationer i det menneskelige laktase-gen, så udskillelsen af laktase-enzymet fortsætter gennem opvæksten. Dermed kan voksne fortsat nedbryde mælkesukkeret og undgå de mavegener, som man ville opleve, hvis man indtog mælk med laktose uden at kunne nedbryde sukkerdelen. Større børn og voksne har således fortsat kunnet udnytte mælk som kilde til fedt, protein, sukker, vitaminer og mineraler i en periode med istid, hvor fødeudvalget ellers var begrænset. Mutationen har bredt sig , så langt størstedelen af den europæiske befolkning i dag kan nedbryde mælkens bestanddele livet igennem.

Det har været en stor fordel rent overlevelsesmæssigt at have dette gen, så man kunne gå over til en mere energitæt kost indeholdende mælk. På grund af istiderne har der været et stort selektionspres på fortsat at kunne nedbryde mælkesukker, og man har beregnet, at de, der fortsat kunne det i voksenalderen, havde op til 15 pct. større chance for at overleve og få afkom. Sammenlignet med andre kendte mutationer er det en betragtelig øget fordel, som har betydet en massiv spredning af mutationen. Det at holde husdyr kom sandsynligvis før mutationen. Der udviklede sig en slags evolution mellem det at producere laktase i voksenalderen og det at udnytte mælk fra husdyr som en del af kosten.

Med disse velbevarede mutationer in mente kan du foretage dit eget personlige valg. Om du som voksen bør drikke mælk dagligt, er en individuel beslutning, som handler om sundhed, ernæring, kultur – og tradition og smag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

NEJ

Leif Mosekilde, dr.med. og prof. emeritus i medicinsk endokrinologi, Aarhus Uni. Tidl. klinisk prof. i osteoporose og metaboliske knoglesygdomme. Tidl. medlem af Ernæringsrådets forskningsudvalg.

Mennesker og pattedyr lever første del af livet af modermælk. Mælken er sammensat sådan, at den sikrer en hurtig og effektivt øgning af knogle-, fedt- og muskelmasse. Mælken indeholder betydelige mængder energi, æggehvidestof, mælkesukker, fedtstoffer, salte og vitaminer. Efter skelettet er fuldt udviklet, anbefales fortsat et dagligt indtag af fedtfattig mælk i voksenalderen. Dette er primært begrundet med, at mælk på grund af det høje calciumindhold beskytter mod aldersbetinget knogletab og osteoporose.

Optagelsen af kalk afhænger af den enkelte persons D-vitamin-status. I Danmark anbefales, at alle voksne under 65 år får 7,5 µg D-vitamin dagligt, mens personer over 65 år tilrådes 10 µg dagligt. Personer med øget risiko for osteoporose tilrådes op til 20 µg/dag. Det daglige indtag i Danmark fra kosten er dog kun på 3-4 µg. Samtidig er D-vitamin-indholdet i mælk lavt. Derfor er det vigtigt at vurdere, om et dagligt indtag af uberiget mælk i voksenalderen effektivt forebygger osteoporose, eller om et dagligt tilskud af calcium og D-vitamin er mere relevant.

Problemet er, at der ikke findes større undersøgelser baseret på lodtrækning, der dokumenterer effekten af mælk mod osteoporose. Studierne er omkostningstunge og vanskelige at gennemføre. I Australien er der dog påbegyndt en større undersøgelse, hvor beboere på nogle plejehjem får et skjult tilskud af mælkeprodukter i maden, mens beboere på andre plejehjem ikke får det.

Mindre lodtrækningsundersøgelser har vist, at fedtfattig mælk beriget med calcium og D-vitamin samt skummetmælk med højt calciumindtag nedsætter knoglevævets omsætning hos ældre efter overgangsalderen. Den effekt kan formentlig bremse knogletabet. Virkningen holdt sig op til to år, efter at behandlingen var stoppet. Men der foreligger ikke studier, der dokumenterer en effekt på risikoen for knoglebrud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I modsætning hertil findes der store blindede lodtrækningsundersøgelser, der dokumenterer, at et dagligt tilskud af calcium kombineret med D-vitamin nedsætter risikoen for knoglebrud hos ældre med op til 18 pct. uden at øge risikoen for hjertekar-sygdom. Studierne tyder endda på, at tilskuddet øger overlevelsen med op til 6 pct. Ved behandling alene med enten kalk eller D-vitamin ses dog ingen effekt på knoglebrud eller overlevelse.

Da det ikke er dokumenteret, at uberiget mælk forebygger osteoporotiske brud, må det i dag tilrådes, at ældre med øget risiko for osteoporose i stedet får et dagligt tilskud af både calcium og D-vitamin. D-vitamin-beriget mælk er formentlig en alternativ mulighed. Alle andre voksne danskere har i dag et tilstrækkeligt calciumindtag fra kosten. Og da det ikke er dokumenteret, at ikke-beriget mælk forebygger osteoporose, er der næppe grund til at anbefale dagligt indtag af mælk til personer, der ikke er disponeret for osteoporose.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce