Professor i sexologi: Voksnes panik hjælper ikke børn mod overgreb

Stive regler for kropskontakt i institutioner kan gøre os blinde, siger Christian Graugaard.

Sundhed

Mandlige pædagoger, der ikke må være alene med børn, principper om ikke at have de små siddende på skødet eller kodeks mod doktorlege i puderummet.

Mere end 6 af hver 10 børnehaver og sfo’er har retningslinjer for, hvordan børn og voksne må gebærde sig, viser en undersøgelse fra forskningsgruppen Paradox, Aarhus Universitet. Men bombastiske regler og restriktive politikker er ikke løsningen, når forældre og pædagoger frygter seksuelle overgreb i institutioner.

Det mener professor i sexologi ved Aalborg Universitet Christian Graugaard.

»Klodsede og ureflekterede regler, der for eksempel siger, at børn ikke må være alene med mænd, kan måske virke umiddelbart betryggende og se godt ud på papiret, men i virkeligheden øger de afstanden til børnene og hæmmer den pædagogiske faglighed og fingerspidsfornemmelse«, siger han.

Frygten for overgreb mod børn er steget støt de seneste år, hvor en række sager om incest, grove systemsvigt og pædagogers pædofili er kommet frem.

Ifølge Christian Graugaard er det vigtigt at tale om, hvordan man skal håndtere børns seksuelle udfoldelser med hinanden og pædagogernes fysiske nærvær. Men stive regler baseret på frygt for pædofilianklager eller misbrug er problematiske af flere grunde.

Mens pædagogisk intuition og faglige diskussioner af konkrete episoder erstattes af mekaniske reaktioner, når pædagoger skal følge fastlagte procedurer ved kropskontakt, risikerer det samtidig at overføre en kropsforskrækkelse til børnene.

»I stedet for at give dem plads til at udfolde deres seksuelle nysgerrighed og deres forhold til deres egen og andres kroppe, signalerer vi til dem, at det er farligt og forbudt. Dermed forstyrrer vi deres helt naturlige udvikling«, siger han.

8 ud af 10 frygter anklager

En undersøgelse fra 2010 viser, at 8 ud af 10 mandlige pædagoger tænker på risikoen for at blive anklaget for seksuelle overgreb, og at 4 ud af 10 undgår at være alene med børn som følge af debatten om pædofili. Det er både synd for pædagogerne og problematisk for børnene, mener Christian Graugaard, der oplever en »destruktiv dæmonisering« af mandlige pædagoger i disse år.

»For at dæmme op for de meget få brodne kar bliver der sanktioneret over for en hel gruppe. Mændene er under en tavs, men permanent anklage, og det bliver let til en form for selvcensur, der indskrænker deres handlerum og forstyrrer det impulsive samvær med børnene«.

Hvis et barn knytter sig til en mandlig pædagog og søger en kropslig kontakt med ham, vil det i 999 ud af 1.000 tilfælde være et helt naturligt behov, der er udtryk for en normal nysgerrighed fra barnets side, siger professoren.

»Kun i meget få tilfælde vil det være udtryk for en usund seksualiseret adfærd, der skal gribes ind over for. Men hvis ingen børn må knytte sig til mandlige pædagoger, vil man både berøve det sunde barn muligheden for at få dækket et naturligt socialt behov og samtidig overse de børn, der vitterlig har brug for hjælp. Vi svigter børnene ved at erstatte spontant samvær med stive procedurer«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lyst skal være tilladt og rart

Hvor voksnes seksualitet er målrettet, er børns seksualitet spontan, prøvende, ureflekteret og diffus. Den er knyttet til lyst, spænding og leg, og den skal ikke stækkes af frygtsomme voksne, mener Christian Graugaard.

»Det bedste værn mod seksuelle overgreb er stærke og livsmodige børn, der får tilladelse og plads til at udforske sig selv og hinanden og på den måde får styrke og integritet til at mærke og sige fra, hvis noget føles forkert«.

Christian Graugaard efterlyser, at der i den offentlige debat kommer et større fokus på det særlige i børns seksualitet, så forældre og fagpersoner bliver bedre til at håndtere den uden at gå i panik. Desuden ser han gerne, at pædagoger og lærere bliver bedre rustet til at forholde sig til børns seksuelle udvikling på deres respektive uddannelser.

»Det er et fælles ansvar at skabe et miljø omkring danske børns hverdag, hvor de oplever sanselighed og lyst som noget tilladt, spændende og rart og ikke gennem voksnes ord og handlinger lærer, at nærhed og kærtegn er farligt og forbudt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden