KONTROL. Det er sikkerhedsstyrelsen, som har ansvar for at kontrollere landets solcentre. I 2015 vil de intensivere indsatsen.
Foto: LÆRKE POSSELT (Arkiv)

KONTROL. Det er sikkerhedsstyrelsen, som har ansvar for at kontrollere landets solcentre. I 2015 vil de intensivere indsatsen.

Sundhed

Uanmeldte besøg skal holde solcentre i ørerne

Myndighederne skærper kontrollen med, om solariebranchen lever op til nye krav.

Sundhed

Siden Danmark i efteråret fik sin første solarielov, har alle solcenterejere været forpligtet til at registrere sig hos Sikkerhedsstyrelsen og hænge advarselsplakater op synligt i alle solcentre.

Men om reglerne reelt bliver overholdt er uvist, og derfor vil Sikkerhedsstyrelsen nu til at kontrollere solcentre i hele landet.

Styrelsen vil blandt andet holde øje med, om solarierne lyser med kraftigere stråler end tilladt og tjekke, om de obligatoriske advarselsplakater fra Sundhedsstyrelsen hænger synligt fremme. Plakater,som vel at mærke skilter med budskabet om, at »brug af solarier øger risikoen for kræft«.

»Når der er kommet en ny lov, er det selvfølgelig interessant at tjekke op på, om den bliver overholdt. Derfor kører vi en tilsynsrunde, hvor vi i første omgang kontrollerer 20 solcentre landet over med uanmeldte besøg«, siger Mette Cramon, der er kommunikationschef hos Sikkerhedsstyrelsen.

»Og det er klart, at viser der sig at være problemer med for høj stråling eller andet, bliver vi ved med at køre tilsyn. Så man skal ikke vide sig sikker i branchen, bare fordi vi har overstået de første 20 centre«, siger hun.

Kræftens Bekæmpelse: Positiv overraskelse

Leif Vestergaard Pedersen, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse, glæder sig over indsatsen på solarieområdet, som han i høj grad betragter som tiltrængt.

»Det er en positiv overraskelse, selv om 20 solarier umiddelbart er i underkanten. Jeg synes, man skal op på et antal, så solarierne har en reel risiko for at blive kontrolleret«, siger han.

Som Politiken tidligere har beskrevet, kontrollerede Sikkerhedsstyrelsen for fem år siden 111 solarier, hvoraf blot fire levede op til EU’s sundhedsvejledninger, og 72 af dem var ikke mærket efter de gældende regler. En stikprøvekontrol, som Sikkerhedsstyrelsen foretog i 2012, viste, at 59 procent af de tjekkede solarier havde for høj udstråling.

Sidste år modtog Sikkerhedsstyrelsen seks uopfordrede anmeldelser om uregelmæssig høj stråling eller manglende beskyttelsesbriller i solarier. Og hos Kræftens Bekæmpelse har man indtryk af, at der er større problemer end som så med at overholde reglerne i branchen.

»Vi får løbende henvendelser fra folk, som fortæller om manglende skiltning, så vores indtryk er, at det ikke er sjældent, det halter«, siger direktør Leif Vestergaard Pedersen.

Alternativ til aldersgrænse

Såvel Forbrugerrådet som Kræftens Bekæmpelse og en række sundhedsfaglige eksperter har kritiseret, at solarieloven, der trådte i kraft i efteråret, ikke indeholder en aldersgrænse for brug af solarier. I en stribe andre europæiske lande skal man være fyldt 18 år, før man må lægge sig under de kunstige sole, og den grænse burde også være praksis i Danmark, lyder kritikken.

»Solarieloven er utilstrækkelig i forhold til, at solarier er farlige. Hvis man absolut vil tillade solarier, burde der være en aldersgrænse«, siger Leif Vestergaard Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse.

Ifølge en endnu ikke offentliggjort rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden mener 61 procent af de adspurgte danskere mellem 15 og 64 år, at solariebrug bør forbydes ved lov for børn og unge under 18 år.

Også Professor Hans Christian Wulf, der er overlæge ved hudafdelingen på Bispebjerg Hospital og en af de førende eksperter i solskoldning, havde gerne set den nedre aldersgrænse lovfæstet, fordi »der er god grund til at tro, at man får færre unge til at starte med at gå i solarium, hvis man får udskudt tidspunktet, hvor de kan begynde«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hos Forbrugerrådet betegner seniorrådgiver Sine Jensen loven som mangelfund og ’second best’ på grund af fokus på plakater og registrering i stedet for en egentlig aldersgrænse.

»Vi har været dybt skuffede over den lov, og jeg tror desværre ikke, at den kommer til at have den store effekt«, siger hun.

Branchen: Det er en præmis

Heller ikke solariebranchen selv forventer, at loven og de obligatoriske advarselsplakater vil have nogen reel effekt.

»De danskere, der møder den plakat, står jo allerede inde i solcenteret og har truffet et valg om at købe et solbad i et solarium. De har i forvejen fået tudet ørene fulde af, at det nærmest er den sikre død at gå i solarium, men har truffet et valg«, siger Henrik Marx, der er formand for Dansk Solarie Forening.

Formanden for foreningen, der repræsenterer producenter og distributører af solarier, er lodret uenig i Sundhedsstyrelsens budskaber på de obligatoriske plakater. Han betegner budskaberne som »i højere grad vildledende end vejledende«, fordi solbadning ifølge formanden kan forebygge nogle kræftformer.

»Jeg ved, at der er rigtig mange, som har kigget på den plakat med vantro og tænkt: »Jamen det er jo forkert, at solbadning bare giver kræft«. Men når der står i loven, at man skal hænge den op, og det formentlig er forbundet med påtale eller bødestraf ikke at gøre det, så opfordrer vi selvfølgelig solcentrene til at hænge dem op. Det er en præmis«, siger Henrik Marx.

Anmeldelser er velkomne

Der findes intet samlet overblik over, hvor mange solcentre, der i alt findes i Danmark. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen har 527 solarieadresser i skrivende stund registreret sig hos styrelsen, som loven fra sidste efterår forlanger. Samtidig er der blevet bestilt godt 1.000 styk af Sundhedsstyrelsens plakater.

»Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at plakaterne er hængt op, eller at de hænger synligt i solcentrene. Det er blandt andet det, vi skal kontrollere, og hvis vi oplever uregelmæssigheder, bliver de sanktioneret «, siger Sikkerhedsstyrelsens kommunikationschef, Mette Cramon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun opfordrer desuden alle til at henvende sig til styrelsen, hvis de oplever problemer eller uregelmæssigheder i solcentrene.

»Vi vil opfordre folk til at skrive en mail eller gribe knoglen, så vi har mulighed for at se på det. Vi tager alle henvendelser alvorligt« siger Mette Cramon.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden