Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Søvn. Læs med og bliv klogere på hvorfor det er så vigtigt at få sovet ordentligt.
Foto: Peter Hove Olesen.

Søvn. Læs med og bliv klogere på hvorfor det er så vigtigt at få sovet ordentligt.

Sundhed

Forskernes hypoteser: Derfor har mennesker brug for søvn

Søvnforskerne aner reelt ikke, hvorfor vi skal sove. Men de har nogle bud.

Sundhed

»Hjernen skal sove. Det er alle forskere enige om. Men derudover er vi ikke enige om så meget. Heller ikke hvorfor«.

Sådan siger Birgitte Rahbek Kornum seniorforsker på Molekylærbiologisk Søvnforskningsenhed, Glostrup Sygehus.

Flere studier har også kædet mangel på søvn eller dårlig søvn sammen med en lang række fysiske lidelser som hjertekarlidelser, men det er selve hjernen, det handler om, når man taler om årsagerne til, hvorfor vi skal sove, er forskerne de senere år blevet enige om.

LÆS ARTIKEL

Sådan var det ikke i søvnforskningens barndom. Ifølge den første søvnhypotese sover mennesket, så hele kroppen kan spare energi. Alle kan forstå forklaringen, men ifølge Birgitte Rahbek Kornum tror de færreste eksperter længere på en så simpel forklaring. Hvad årsagen så er, kan forskerne ikke blive enige om.

Mange af de positive ting, vi opnår ved søvn, kan mennesket også opnå ved simpel hvile på sofaen – muskelrestituering. Men vi skal sove. Alle levende væsener dør, hvis de holdes vågne længe nok.

»Vi sover en tredjedel af vores liv. Derfor er det jo så biologisk interessant at finde svaret på noget, som vi bruger sindssygt meget tid, men ret beset ikke forstår. I gamle dage var søvnen jo noget skønt, man taler om skønhedssøvn på mange sprog eksempelvis. Men i det moderne samfund er søvn begyndt at blive opfattet som ineffektiv spildtid, vi skal prøve at skære ned på, derfor er det også interessant at få svaret på, hvorfor vi egentlig sover«, siger hun.

Birgitte Rahbek Kornum forklarer, at folk i den vestlige, industrialiserede verden gennem årtierne langsomt har skåret ned på den gennemsnitlige mængde søvn. Det er ikke alle, der længere får sine otte timers søvn, når de otte timers arbejde og otte timers fritid er brugt. I snit sover vi omkring 6,5 time lyder vurderingen. Og for mange er det for lidt.

»Vi kender ikke langtidskonsekvenserne af en befolkning med kronisk søvnunderskud. Noget går i kuk, når hjernen bliver dysreguleret, det forstyrrer eksempelvis stressreguleringen, så vi bliver mere stresset og mindre i balance, når man over tid får sovet for lidt. Måske er det hverken chefen eller manden, der er en idiot, måske er det fordi, du ikke får den søvn, din krop har brug for«, siger Birgitte Rahbek Kornum.

Kroppen skal spare energi

  • Kroppen sparer energi under søvn. Mængden af søvn skulle være tilpasset mængden af energi fra indtag af føde, lød den første egentlige søvnhypotese
  • Dyr sover nemlig forskelligt alt efter energiindtag. Planteædere som elefanter sover kun lidt, fordi de bruger lang tid til at finde nok græs. Rovdyr som løver sover og hviler meget, fordi de spiser energiholdigt kød.
  • Det altædende menneske skulle så have udviklet sig til at have et behov for søvn en tredjedel af døgnet.

Seniorforsker Birgitte Rahbek Kornum:

»Meget taler imod tesen: Vi sparer ikke meget mere energi, når vi sover end ved hvile – hjernen er stadig meget aktiv under søvn. Men vi skal sove. Kroppen kan ikke overleve i længere tid uden egentlig søvn. Tesen forklarer heller ikke søvnstadierne. Hvis formålet med søvn alene er at spare energi, hvorfor har vi så udviklet REM-søvn, hvor vi drømmer? Her bruger hjernen stort set lige så meget energi, som når vi er vågne. De færreste seriøse søvnforskere tror længere på tesen. Nyere teorier forklarer langt bedre de komplicerede biologiske processer i krop og hjerne under søvn«.

Hjerneceller skal genopbygges

  • Kroppens celler bruger proteiner og molekyler til at skabe energi. Særligt i vågen tilstand og særligt i hjernen.
  • Når hjernen modtager eller sender information, tømmes cellerne, som genopbygges konstant. Men i vågen tilstand sker det ikke i samme tempo, som de bruges. I flere søvnperioder er hjernen mindre aktiv, og her bliver cellerne lettere genopfyldt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Birgitte Rahbek Kornum:

»Celleopbygning i hjernen er ifølge denne hypotese hovedårsagen til søvn og er dokumenteret i adskillige dyreforsøg. Og det kan måles helt molekylært, så der er noget om, at vi bruger søvn til at få genopbygget vores hjerneceller«.

Hjernen spules for affaldsstoffer

  • Sidste år blev det bevist, at gennemstrømningen af væske mellem hjernecellerne forøges under søvn. Hjernevæsken bader neuronerne, og netop dette stiger under søvn.
  • Væsken fjerner affaldsprodukter, som hjernen producerer, og det er dokumenteret, at ophobes affaldsstofferne i hjernen, kan det medføre psykiske lidelser som alzheimers.
  • Søvn er derfor centralt for en velfungerende hjerne, da affaldsstoffer fjerens. Mekanismen for den øgede væskegennemstrømning er fortsat ukendt.

Birgitte Rahbek Kornum: »Denne hypotese forklarer, hvorfor god og dårlig søvn påvirker vores helbred, da for lidt søvn og derfor mindre gennemstrømning af hjernevæske på længere sigt kan føre til forskellige former for psykiske lidelser og forstyrrelser. Studierne er ret overbevisende. Man har også netop bevist, at der findes lymfegange i hjernen, så der forgår mere flow af væsker i hjernen, end man hidtil har troet. Søvn skal altså bruges, så hjernen kan blive renset og mennesket dermed kan fungere normalt«.

Plads til flere nerveceller

  • Når mennesket tænker, taler og bevæger sig, skaber hjernecellerne forbindelse mellem de dele af hjernen, der aktiveres.
  • Transporten af informationer fra hjernecellerne forstørrer i den proces forbindelseskanalerne i hjernen.
  • Ifølge tesen er søvn nødvendigt for at forbindelserne igen kan formindskes, så mennesket dagen efter har plads til ny trafik af informationer i hjernen. De dele af hjernen, der bruges aktivt, bliver forstørret, og derfor bliver man træt, når man lærer nyt frem for rutineøvelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Birgitte Rahbek Kornum:

»Tesen forklarer fint, hvorfor søvn er godt for hjernens funktioner, så vi får velfungerende neurale netværk. Vi ved alle, at indlæring er tæt knyttet til god søvn, og det forklarer hypotesen. Det forklarer også, hvorfor flere af hjernens funktioner – hukommelse, koncentration, reaktionshastighed – er mindre velfungerende ved søvnmangel, fordi hjernen ikke er ’kommet tilbage på plads’. Der er noget om hypotesen, men om og hvordan den hænger sammen med de andre, ved vi ikke«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce