Stefania Holubko tager skoene af. Med en adræt bevægelse hæver hun sig op på katederet, hvor hun skuer ud over 9. x’ teenagere med et afventende smil.
»Hvad tænker I, når jeg står her«, spørger hun.
»Det er ikke normalt«, svarer en dreng.
»Præcis. Jeg gør noget, der er uden for normen. Og så bliver jeg pludselig synlig for jer, fordi jeg er anderledes«, siger Stefania Hulubko oppe under loftet.
»Nu har jeg selv valgt at stille mig herop, men sådan er det ikke altid, når man bryder med en norm. Og når det ikke er noget, man selv vælger, er det ikke sikkert, man bare kan hoppe ned. Forstår I, hvad jeg mener?«.
Klassen nikker forsigtigt.
Stefania Holubko klatrer ned fra katederet til sin makker Alexander Asmussen. De to er ’normstormere’. En del af en frivillig gruppe unge, der i et samarbejde mellem Københavns og Aarhus Kommuner, LGBT Ungdom, Sex & Samfund og AIDS-Fondet besøger 7.-9.-klasser i landets to største byer for at sætte fokus på det at bryde normerne for blandt andet køn og seksualitet.
Din ’heterorøv’
I dag har de indtaget klasseværelset hos 9. x på Korsager Skole i Husum ved København. De har skiftet den almindelige undervisnings termer ud med ord som ’diskrimination’, ’samfundsnormer’, ’privilegier’, ’kønsindentitet’ og ’hatecrimes’. Målet er at få de unge til at tænke over, hvad normer er, og hvordan man kan behandle dem, der falder uden for normerne, ordentligt. For eksempel homo- og bisekseuelle, der ifølge en ny stor undersøgelse mistrives markant i forhold til den heteroseksuelle befolkning.
»Kim har fået tilbudt en plads på Team Danmarks fodboldhold, når han skal starte i gymnasiet«, læser Alexander Asmussen op fra sine papirer.
Men alt er ikke fedt for dagens case, står det hurtigt klart. For på fodboldholdet oplever Kim, der er kærester med en anden fyr, at træneren bruger formuleringer som ’sidste mand over stregen er en bøsse’ og ’på det her hold er der ingen bøsserøve’, fortæller Alexander Asmussen.
Han inddeler klassen i grupper, der skal forholde sig til, hvordan de ville tackle situationen, hvis de var Kim, hans forældre, hans lærer eller samfundets magthavere. De fleste er enige om, at det der synd for Kim, at hans træner taler nedsættende om homoseksuelle.
»Det er ikke rimeligt at sige sådan, for så gør man det jo til noget trist at være bøsse«, siger en af drengene.
»Jeg synes, Kim skal tale med træneren om det. Det er slet ikke sikkert, at han tænker over, hvad han siger. Det er nok bare noget, samfundet har lært ham«, kommer det fra en pige. »Præcis«, siger Alexander Asmussen. »Det handler om samfundets normer. Man hører aldrig folk sige ’din irriterende hetero’ eller ’din heterorøv’. For heteroseksuelle stikker ikke ud fra normen, så de bliver ikke diskrimineret eller talt grimt til på grund af deres seksualitet«.
Normstormerne har eksisteret siden 2012. Alexander Asmussen, der til daglig læser pædagogik, har været med fra starten og oplever stor forskel på tolerancetærsklerne hos de elever, han besøger.
»Nogle steder er der en enormt udtrykt homofobi, andre steder er de unge rigtig gode til at være reflekterede og åbne«, fortæller han.
Stefania Hulubko, der ved siden af sin tjans som underviser læser kultur- og sprogmødestudier, oplever det samme.
»Jeg mener klart, der er brug for, at børn og unge bliver bekendt med, at der findes mange måder at leve på, mange måder at gøre sit køn på og mange seksualiteter. Og at de bliver bevidste om, at det ikke er okay at ekskludere eller diskriminere dem, der er anderledes. Forhåbentlig kan det være med til at gøre livet lettere for nogle af dem, der står uden for normerne«.
L ÆS OGSÅ
I klasseværelset gør Alexander Asmussen klar til at runde af. Halvanden time er gået, og Normstormerne vil gerne høre, hvad eleverne har taget med sig fra undervisningen.
