Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
EFFEKT. Normstormer Stefania Hulubko fik ro i klassen, da hun hoppede op på kateteret for at se anderledes ud. Foto: Jens Dresling

EFFEKT. Normstormer Stefania Hulubko fik ro i klassen, da hun hoppede op på kateteret for at se anderledes ud. Foto: Jens Dresling

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

9. klasse: »Mange siger ’bøsse’ eller ’lebbe’ som skældsord«

Normstormerne vil have unge til at tænke over, hvordan de behandler homoseksuelle.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stefania Holubko tager skoene af. Med en adræt bevægelse hæver hun sig op på katederet, hvor hun skuer ud over 9. x’ teenagere med et afventende smil.

»Hvad tænker I, når jeg står her«, spørger hun.

»Det er ikke normalt«, svarer en dreng.

»Præcis. Jeg gør noget, der er uden for normen. Og så bliver jeg pludselig synlig for jer, fordi jeg er anderledes«, siger Stefania Hulubko oppe under loftet.

»Nu har jeg selv valgt at stille mig herop, men sådan er det ikke altid, når man bryder med en norm. Og når det ikke er noget, man selv vælger, er det ikke sikkert, man bare kan hoppe ned. Forstår I, hvad jeg mener?«.

Klassen nikker forsigtigt.

Stefania Holubko klatrer ned fra katederet til sin makker Alexander Asmussen. De to er ’normstormere’. En del af en frivillig gruppe unge, der i et samarbejde mellem Københavns og Aarhus Kommuner, LGBT Ungdom, Sex & Samfund og AIDS-Fondet besøger 7.-9.-klasser i landets to største byer for at sætte fokus på det at bryde normerne for blandt andet køn og seksualitet.

Din ’heterorøv’

I dag har de indtaget klasseværelset hos 9. x på Korsager Skole i Husum ved København. De har skiftet den almindelige undervisnings termer ud med ord som ’diskrimination’, ’samfundsnormer’, ’privilegier’, ’kønsindentitet’ og ’hatecrimes’. Målet er at få de unge til at tænke over, hvad normer er, og hvordan man kan behandle dem, der falder uden for normerne, ordentligt. For eksempel homo- og bisekseuelle, der ifølge en ny stor undersøgelse mistrives markant i forhold til den heteroseksuelle befolkning.

»Kim har fået tilbudt en plads på Team Danmarks fodboldhold, når han skal starte i gymnasiet«, læser Alexander Asmussen op fra sine papirer.

Men alt er ikke fedt for dagens case, står det hurtigt klart. For på fodboldholdet oplever Kim, der er kærester med en anden fyr, at træneren bruger formuleringer som ’sidste mand over stregen er en bøsse’ og ’på det her hold er der ingen bøsserøve’, fortæller Alexander Asmussen.

Han inddeler klassen i grupper, der skal forholde sig til, hvordan de ville tackle situationen, hvis de var Kim, hans forældre, hans lærer eller samfundets magthavere. De fleste er enige om, at det der synd for Kim, at hans træner taler nedsættende om homoseksuelle.

»Det er ikke rimeligt at sige sådan, for så gør man det jo til noget trist at være bøsse«, siger en af drengene.

»Jeg synes, Kim skal tale med træneren om det. Det er slet ikke sikkert, at han tænker over, hvad han siger. Det er nok bare noget, samfundet har lært ham«, kommer det fra en pige. »Præcis«, siger Alexander Asmussen. »Det handler om samfundets normer. Man hører aldrig folk sige ’din irriterende hetero’ eller ’din heterorøv’. For heteroseksuelle stikker ikke ud fra normen, så de bliver ikke diskrimineret eller talt grimt til på grund af deres seksualitet«.

Normstormerne har eksisteret siden 2012. Alexander Asmussen, der til daglig læser pædagogik, har været med fra starten og oplever stor forskel på tolerancetærsklerne hos de elever, han besøger.

»Nogle steder er der en enormt udtrykt homofobi, andre steder er de unge rigtig gode til at være reflekterede og åbne«, fortæller han.

Stefania Hulubko, der ved siden af sin tjans som underviser læser kultur- og sprogmødestudier, oplever det samme.

»Jeg mener klart, der er brug for, at børn og unge bliver bekendt med, at der findes mange måder at leve på, mange måder at gøre sit køn på og mange seksualiteter. Og at de bliver bevidste om, at det ikke er okay at ekskludere eller diskriminere dem, der er anderledes. Forhåbentlig kan det være med til at gøre livet lettere for nogle af dem, der står uden for normerne«.

L ÆS OGSÅ

I klasseværelset gør Alexander Asmussen klar til at runde af. Halvanden time er gået, og Normstormerne vil gerne høre, hvad eleverne har taget med sig fra undervisningen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Måske at folk kan blive påvirket af de ting, vi siger, uden at vi ved det«, siger en pige. Hendes sidekammerat stemmer i:

»Mange siger ’bøsse’ eller ’lebbe’ som skældsord, og vi tænker ikke over, at det kan gøre ondt. Men det skal vi gøre«.

En dreng brummer forsigtigt, da det bliver hans tur:

»Jeg har tænkt over det med, at bare fordi samfundet siger, at man skal være på en bestemt måde, behøver man det ikke«.

Stefania smiler og nikker ivrigt. Hun giver klassen den sidste peptalk.

»Når I nu går hjem i dag, så prøv at lægge mærke til, hvordan normerne spiller ind. Og husk, at det har en indflydelse, hvis I begynder at blive opmærksom på det og tænke anderledes, når I møder nogen, der skiller sig ud«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden