vaccine. Astrid Bradtbjerg er mindre bange for børnesygdomme, som hun selv har haft, end hun er for vaccinen imod dem. Hendes søn skal ikke have noget MFR-stik.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

vaccine. Astrid Bradtbjerg er mindre bange for børnesygdomme, som hun selv har haft, end hun er for vaccinen imod dem. Hendes søn skal ikke have noget MFR-stik.

Sundhed

»Jeg havde selv mæslinger som barn«

Astrid Bradtberg tvivler på, at vacciner er nødvendige, sikre og virker. Professor Allan Randrup Thomsen forstår bekymringerne – men ikke for børnevaccinerne. Politiken har haft dem i krydsild.

Sundhed

Sygeplejerske Astrid Bradtberg er en af de mødre, der har fravalgt børnevaccinationer til sin søn.

Der, hvor vi fortsat mangler at forstå noget, handler det om de meget, meget sjældne, alvorlige bivirkninger

På sociale medier som facebookgruppen ’Naturligt sunde børn. Vaccination og dens alternativer.

Forum for forældre’ deler bekymrede forældre holdninger og studier, der sår tvivl om det hensigtsmæssige i at vaccinere alle børn i kampen mod børnesygdomme.

Overordnet set har Astrid Bradtberg tre store bekymringer, når det gælder børnevaccinationerne. Hun sætter spørgsmålstegn ved, om vaccinerne er nødvendige, om de ikke skader mere, end man tror, og om de overhovedet virker.

Er de nødvendige?

Astrid Bradtberg: »Jeg havde selv mæslinger som barn. Det var ikke så slemt. Jeg forstår ikke, at det skulle være så nødvendigt, at samtlige danske børn bør blive vaccineret, når folk i årtier har fået mæslinger og klaret det fint. Mange på min skole fik eksempelvis mæslinger, fåresyge og røde hunde, og det var jo ikke så alvorligt. Jeg synes, at vi bør stoppe op og se, om det er for ’hys’ at vaccinere alle børn«.

På Københavns Universitet sidder Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi. Han forstår, at forældre kan være bekymrede på deres børns vegne, men han forstår ikke den bekymring, der handler om gennemtestede vacciner i børnevaccinationsprogrammet, herunder MFR-vaccinen, der er med til at eliminere sygdomme, som menneskeheden har kæmpet imod i århundreder:

»Alle de vacciner, som vi anbefaler i Danmark, er nødvendige. Selv hvis sygdommen ikke længere findes så hyppigt i landet, findes den ofte i vores nabolande eller lande, vi rejser til. Vi kan meget let importere smitsomme sygdomme. Alle de vacciner, som sundhedsmyndighederne har valgt at tilbyde befolkningen, er mod alvorlige sygdomme. Hvorfor ikke beskytte sig mod mæslinger, polio, difteri, røde hunde, kighoste eller andre alvorlige lidelser?«, siger han.

Astrid: »Det er jeg overrasket over, at han siger på den måde. Før 1986 vaccinerede man eksempelvis ikke imod mæslinger, røde hunde og fåresyge. Størstedelen af den danske befolkning har haft de her sygdomme på naturlig vis og klaret det«.

Allan Randrup Thomsen: »Ja, men for 30 år siden døde der hvert år danskere af mæslinger. Du skal omgås virkelig mange børn i omgangskredsen, før du personligt har oplevet de meget alvorlige sider af mæslinger, dødsfald eksempelvis. Men for hver 3.000 personer, der får mæslinger, dør der et barn. Skal vi ikke redde det barn med en vaccine og få udryddet sygdommen i Danmark?«.

Skader de mere end de gavner?

Astrid: »Det, jeg også bekymrer mig om, er, om vaccinerne er sikre nok. Der er store mørketal. Mange går rundt med svære bivirkninger efter vaccinerne, men de får alle at vide, at det ikke skyldes vaccinen. De bliver nemlig afvist i Patientklagenævnet. Problemet er, at man fra myndighedernes side prøver at beskrive dem som 100 procent sikre, men jeg kender til alt for mange, der har fået bivirkninger ved vaccinerne«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Astrid Bradtbjerg kan se på de sociale medier, at mange forældre har oplevet problemer efter deres børns vaccination, uden at nogen har anerkendt, at lidelser, smerter og sygdomme skyldes vaccinationerne.

Astrid: »Jeg kan på nettet finde lige så meget litteratur, der viser, at der er bivirkninger, som studier, der viser, at vaccinerne er ufarlige. Jeg vil opfordre folk til at sætte sig ind i de børnesygdomme, som vaccinerne skal beskytte imod, og indholdet af vaccinerne – der er jo nervegifte i flere af dem. Forældrene skal stoppe op og ikke føle et pres. Man kan udsætte, men aldrig gøre en vaccine om«.

Allan: »På nettet kan du finde bevis for hvad som helst. I princippet også, at Jorden er flad. Går hun ind i det videnskabelige tidsskrifter, vil langt, langt hovedparten af de velunderbyggede artikler vise, at der er en klar effekt af vaccinerne fra børnevaccinationsprogrammmet. Går man derimod uden for den videnskabeligt baserede litteratur, kan du altid finde et studie, der viser noget modsat. Det er summen af de mange kontrollede studier, man skal forholde sig til. De viser tydeligt, at de vacciner, vi giver i eksempelvis børnevaccinationsprogrammet, er meget sikre og med få alvorlige bivirkninger«.

Astrid: »Jeg synes, der mangler basal viden om, hvilke bivirkninger man får. Folk får at vide, at det bare er et prik, lidt rødmen og måske feber. Men nogle børn får neurologiske udfald, kommer til at gå dårligere eller får sproglige udfordringer. Hvad skal de forældre gøre? Det får de ikke at vide som en potentiel bivirkning«.

Allan: »Det er ikke rigtigt, at der mangler viden om bivirkninger, hverken fra vaccine eller følgerne af mæslinger eksempelvis. Der, hvor vi fortsat mangler at forstå noget, handler det om de meget, meget sjældne, alvorlige bivirkninger fra vaccinen. Hvorfor den ene person ud af en million vaccinerede får en alvorlig bivirkning? Det vil jo være fantastisk, hvis vi i fremtiden kunne udpege det barn, der er i risiko for den alvorlige bivirkning, og så undlade vaccinen i netop det tilfælde«.

Allan: »Det er altså kun en ud af en million, der får svære bivirkninger fra vaccinen. Det er naturligvis rigtig ærgerligt for den enkelte. Men én ud af 3.000 dør af mæslinger, en ud af 2.000 får hjernebetændelse og en ud af 20 får lungebetændelse. Det er sikre, virksomme vacciner – vi kan se, hvordan forekomsten af de her børnesygdomme er raslet ned i de lande, der har indført dem. Meget få får mæslinger i Danmark; det er de uvaccinerede«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Virker de overhovedet?

Astrid: »Der findes en del studier, der viser, at vaccinerne ikke med garanti virker. WHO’s studier siger eksempelvis, at vaccinerne ikke beskytter 100 procent, så måske virker de slet ikke ordentligt. Derfor kan man slet ikke sige, at alle opnår immunitet ved vaccination«.

Allan: »Som videnskabsmand og læge kan jeg ikke sige andet, end at for mig at se er det hysteri ikke at ville lade sine børn vaccinere. De vacciner, vi anbefaler, er velkontrollerede, og virkningen kan aflæses i, at mange af disse sygdomme er næsten forsvundet. Sygdomme, børn fik i gamle dage – og som de får i mange lande rundt om i verden – har vi stort set udryddet med vacciner, så hvorfor spille hasard med sit barns helbred ved at fravælge en virksom vaccine? Jeg forstår det ikke«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce