Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: privatfoto
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Casper tager lattergas til fester: »Man føler sig som en anden i 30 sekunder«

Lattergas er blevet populært som rusmiddel og er let at anskaffe på nettet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De fleste kender måske lattergas fra hospitalsstuen eller tandlægestolen.

For 19-årige Casper Larsen fra Ishøj er lattergas mest bare noget, han tager i weekenderne. Ikke hver weekend, men når der lige er fest. Casper begyndte med lattergas for cirka et år siden.

LÆS OGSÅ

»Det føles helt vildt, men kun i meget kort tid. Man føler sig som en anden person i 30 sekunder«, siger Casper Larsen om følelsen af at tage lattergas. Han tager ikke andre rusmidler, og har aldrig gjort det.

Lattergas sælges fuldt lovligt i trykluftspatroner, præcis som dem, der bruges i flødeskumssprøjter. Man indtager gassen ved at inhalere den, for eksempel via en ballon eller en plastikpose. Patronerne åbner man med en såkaldt 'cracker', der udløser gassen, eller ved hjælp af en sifonflaske.

Danske webshops markedsfører lattergas som rusmiddel

I løbet af kort tid er der dukket flere webshops op, hvor lattergas markedsføres og sælges som rusmiddel. På webshops som lolgas.dk tilbydes der lattergas »til din fest«. Og hos lattergasn2o.dk, der eller skriver, at lattergas ikke er beregnet til inhalering, sælger man balloner og cracker-oplukkere, der er »nemme at have med i byen« som akkompagnement til lattergassen.

Det har vakt bekymring hos blandt andre Sundhedsstyrelsen, hvor man nu vil se på, om man kan få stoppet salget på grund af sundhedsfaren.

»Det er problematisk, at de her patroner sælges og markedsføres til et andet formål, end det, de er lavet til. De er jo lavet til flødeskumsflasker, ikke til indtag. Og det er ligeledes bekymrende, at de markedsføres så direkte til unge mennesker«, siger Kari Grasaasen, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Casper Larsen køber også sit lattergas på nettet og hver gang for cirka 500 kroner. Det er nok til, at han altid har noget til weekendens fest. Når han tager lattergas, tager han det altid flere gange på en aften. Er det i byen, bruger han en lille 'cracker', mens han derhjemme bruger en sifonflaske.

Sundhedsstyrelsen vil sætte en stopper for salget

Netop det at indhalere flere gange på en aften kan ifølge Kari Grasaasen være yderst sundhedsskadeligt. Hun mener, det er nødvendigt at advare de unge om sundhedsfaren ved at tage lattergas.

»Vi er som sundhedsmyndighed nødt til at advare mod at indhalere gassen fra patronerne. Patronerne indeholder ren gas, og det kan være med til at fortrænge ilten i lungene, og kan føre til iltmangel. Og risikoen er kun større, hvis man blander det med alkohol eller andre sløvende midler«, siger Kari Grasaasen.

Sundhedsstyrelsen er i dialog med bl.a. Sikkerhedsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden og Rigspolitiet for at undersøge, om man med eksisterende lovgivning kan forbyde markedsføringen og salget af lattergas.

»Man kan jo dø af så meget«

Casper Larsen kender godt til sundhedsrisiciene. Og han har også set det gå galt.

»Det er sket, at folk besvimer efter at have taget lattergas. Jeg har set det et par gange«, siger Casper, der dog ikke lader sig skræmme:

»Altså jeg ved godt, man kan dø af det. Men man kan jo dø af så meget«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden