Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PETER KLINT
Foto: PETER KLINT

UVIDENHED. Homoseksuelles trivsel og sundhed skal undersøges bedre, mener både Sundhedsstyrelsen, LGBT Danmark og professorer bag en ny undersøgelse, der viser markant forskel på trivslen blandt homo- og heteroseksuelle. (arkivfoto)

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: Homoseksuelles mistrivsel er toppen af et isbjerg

Det er et problem, at viden om homo- og biseksuelles sundhed er yderst sparsom, lyder det.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor trives homo- og biseksuelle i Danmark markant ringere end den heteroseksuelle befolkning?

Det spørgsmål trænger sig på hos forskere, foreninger og Sundhedsstyrelsen i dag, hvor den hidtil største befolkningsundersøgelse herhjemme af homo- og biseksuelles trivsel offentliggøres.

Undersøgelsen, der er lavet på baggrund af tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser blandt andet, at homo- og biseksuelle forsøger at tage deres eget liv tre gange så ofte som heteroseksuelle. Og samtidig at mange har et ringere sexliv, flere følelsesmæssige problemer og oplevelser med seksuel vold og tvang end resten af befolkningen.

Men svarene på, hvorfor homo- og biseksuelle har det værre end heteroseksuelle, lader vente på sig. Fordi der kun sjældent bliver spurgt ind til respondenternes seksualitet i sundhedsundersøgelser, er forskningen i homo- og biseksuelle danskeres fysiske og mentale sundhed yderst sparsom.

Et stort problem, siger Morten Frisch, overlæge ved Statens Seruminstitut og adjungeret professor ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet.

»Vi kan ikke vide, hvad det er for faktorer, der spiller ind på mistrivslen. Det bliver nærmest gætværk, og det kan vi ikke være tjent med«.

Trivsel eller psykisk disponering

Morten Frisch har været med til at analysere data fra spørgeskemaundersøgelsen, der stammer fra 2000 og er det første store befolkningsstudie herhjemme, hvor man har spurgt deltagerne om deres seksualitet.

Og selvom blot knap to procent af de adspurgte siger, at de er bi- eller homoseksuelle, er tallene så markante, at de må anses som udtryk for en reel tendens, siger forskerne bag undersøgelsen.

»Vi ved ikke om det hele handler om, at det er en trivselsmæssig belastning at leve som homoseksuel i Danmark. Eller om der måske kan være en øget disposition til psykiske problemer hos folk, der er homoseksuelle uafhængigt af miljøfaktorer. Eller måske en kombination. Det er enormt kontroversielt, men vi kan ikke vide noget om det, for der kan ikke forskes ordentligt i det uden bedre data«, siger Morten Frisch.

Hos LGBT Danmark er forperson Søren Laursen ikke i tvivl om, at homo- og biseksuelle i dag mistrives, fordi der stadig foregår diskrimination og stigmatisering i Danmark. De seneste år har medierne haft fokus på lesbiske par i Skive og Mariager, der er blevet chikaneret og truet. Og jævnligt kommer det frem, at homoseksuelle mænd bliver slået ned i Københavns natteliv.

»De sager, der kommer i medierne, er kun en lille del af de faktiske sager. Vi får ofte henvendelser om lignende episoder, og det er en retningspil, der fortæller, at det ikke står så fint til, som vi kunne ønske«, siger han.

»Vi ved, at mange ikke føler, de kan være åbne om deres seksualitet. Både frygt for at blive stemplet som ’homoen’ og for at blive diskrimineret spiller ind«.

En undersøgelse lavet af CASA i 2009 blandt homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner afdækkede de samme selvmordstendenser som den nye undersøgelse. Samtidig svarede deltagerne, at det oftest er i puberteten, de oplever størst mistrivsel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I ungdomsårene er der stort fokus på at skulle være ’normal’. Der er ingen tvivl om hvad der er rigtigt og forkert, sådan har det været altid. Og det er desværre ikke blevet meget bedre i dag«, siger forpersonen der ser med glæde på projekter som for eksempel Normstormerne, hvor unge i Københavns og Aarhus Kommune tager ud i folkeskoler og taler med eleverne om det at befinde sig uden for normen.

»Vi er vant til at tage selvmord alvorligt«

Hos Sundhedsstyrelsen kalder chefkonsulent Niels Sandø de nye tal for en »bekymrende øjenåbner«.

»Resultaterne skal tages alvorligt og tænkes ind i de tiltag, der bliver lavet i forhold til befolkningens sundhed generelt. Men det handler også om at sikre at de her borgere at får den rette behandling, hvis de har psykiske problemer, og at de får information om, hvor de kan henvende sig og få råd og vejledning for eksempel hos LGBT Danmark«.

Niels Sandø hæfter sig ved, at data er indhentet tilbage i 2000, og efterlyser at forskere ser nærmere på befolkningsgruppens trivsel anno 2015.

»Er der forskelle på, hvor i landet de, der mistrives, bor? Om de er unge eller gamle? Og hvad er grunden til, at de har tænkt på at begå selvmord? De svar vil vi gerne kende«.

Ifølge Niels Sandø er det essentielt, at der bliver gjort noget aktivt for, at homo- og biseksuelle bliver hørt og ikke føler sig diskriminerede i samfundet. Her bidrager blandt andet Sex og Samfunds seksualundervisning og den nye folkeskolereform, der har et større fokus på generel trivsel blandt unge, siger han.

Morten Frisch lavede i 2013 et studie blandt gifte homoseksuelle, og også her var resultaterne bekymrende. Den viste, at seks gange så mange lesbiske kvinder som heteroseksuelle kvinder begår selvmord. For mændene var tallet fire gange så mange. Det undrer Morten Frisch at undersøgelsen ikke har fået fagfolk og organisationer frem på kanten af stolen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»På alle andre områder ville man reagere prompte, hvis undersøgelser viser at en særlig demografisk gruppe har en 4-6 gange forøget selvmordsrate. Så ville man kaste hvad, man havde i hænderne for at finde ud af, hvad hulen der foregår. Det bør man også gøre her«, siger han.

Han kalder det »afgørende«, at årsagerne til den øgede mistrivsel bliver undersøgt nærmere.

»Vi er vant til at tage selvmord alvorligt. Hvis der er mange selvmord og selvmordsforsøg i en befolkningsgruppe, er der grund til bekymring for, at vi kun ser toppen af isbjerget. Og jeg skal da lige love for, at der er et isbjerg her, hvor vi ikke aner, hvad der gemmer sig under overfladen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden