Ti gange flere lider af tarmsygdommen cøliaki end først antaget. Så klare er tallene i en ny undersøgelse, foretaget af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden.
»Vi tog 2.300 københavnere og screenede dem med en blodprøve, og de, der var positive for cøliakiantistoffer, blev sendt videre til yderligere undersøgelser hos en speciallæge. Vi fandt en forekomst på 500 af 100.000, hvilket er cirka 10 gange højere end det, vi havde regnet med ud fra de nationale sygdomsregistre«, fortæller leder af projektet, professor Allan Linneberg.
Af de 2.300 personer fandt man 11 forekomster af cøliaki, der i daglig tale kaldes for glutenintolerance, hvoraf kun 1 på forhånd var klar over sin sygdom. Det er der en ganske god grund til, for sygdommen, som for nogen kan virke harmløs, er ’lumsk’ med tvetydige symptomer, der varierer fra person til person.
»Cøliaki er en tyndtarmssygdom, der opstår hos disponerede personer, ved at tyndtarmsslimhinden får kontakt med proteinkomponenter, der populært kaldes gluten, i konsorterne hvede, rug og byg«, fortæller Jüri Johannes Rumessen, der også står bag undersøgelsen og er overlæge på Gentofte Hospital: »Det er et grundlæggende problem, at mange af de patienter, som har cøliaki, ikke er klar over det, fordi symptomerne er så diskrete. Det kan være symptomer i form af træthed eller mudren i maven. Du behøver ikke at have de klassiske symptomer, hvor man taber sig, får diarré, bliver rigtig skidt og får skæve blodprøver og lider af blodmangel«, tilføjer han.
Vanskelig at spore
Oftest viser symptomerne sig i form af oppustethed, diarré og mavesmerter, men samtidig afhænger det af, hvilke næringsstoffer kroppen mangler. Derfor er sygdommen ifølge Allan Linneberg svær at opdage, da det sjældent er den, der er længst fremme i lægens bevidsthed, når patienter viser tegn på cøliaki.
Og det er netop baggrunden for, at der i Danmark er så få kendte tilfælde af cøliaki. Indtil nu har antallet af cøliakiramte ligget langt under antallet i vores nabolande, hvilket har undret læger og forskere. Det skyldes ifølge Allan Linneberg, at lægerne ikke er opmærksomme nok på den potentielt livsfarlige tarmsygdom.
Alvorlige konsekvenser
Den »markante underdiagnosticering« rejser ifølge Allan Linneberg også spørgsmålet om, hvad konsekvenserne er ved at gå med cøliaki uden at være klar over det. En af de ting, som man allerede nu ved, er, at det tyder på, at uopdaget cøliaki blandt andet kan forhøje risikoen for kræft.
»Det kan føre til fejlernæring og forringet livskvalitet, fordi man blandt andet har de symptomer, og hvis man ser overordnet på det, er der fundet en forhøjet risiko for kræftsygdomme, forhøjet dødelighed blandt patienterne, og så har man større risiko for nedsat fertilitet; det kan føre til gentagne aborter«, fortæller Allan Linneberg.
Med undersøgelsen håber han og Jüri Johannes Rumessen, at der vil komme et øget fokus på en sygdom, der kan være forholdsvis symptomfattig.
»Det, der er kommet ud af det her studie, er, at hvis man som praktiserende læge har en praksis med 2.000 patienter i alle aldre, så skulle du ifølge de gamle tal regne med, at der var 1 med cøliaki, hvorimod der nu vil være tale om 10, hvis vores tal holder stik«, fortæller Allan Linneberg. Forskningen vil blandt andet fokusere på, hvilke grupper af befolkning, man skal have et særligt fokus på.
»Er der bestemte grupper eller bestemte typer patienter, vi skal reagere på? Og så skal vi finde ud af præcis, hvor farligt det er at gå med udiagnosticeret cøliaki«, siger Allan Linneberg.
