Humanbiolog, dr. med. og alkoholforsker Janne Tolstrup forklarer alkohols virkning på din krop og løfter også sløret for, hvorfor det er sjovest at drikke shots.
Alkohol
Alkohol er et naturligt stof, som opstår når fx nedfalden frugt rådner. Derfor er alle pattedyr – inklusiv mennesker - udstyret med enzymet ’alkoholdehydrogenase’, som bruges til at nedbryde alkohol, så vi kan tåle det.
Hjernen
Alkohol er et fedtopløseligt stof. Når hjernen bliver påvirket, skyldes det, at alkoholmolekylet let trænger igennem de fedtbarrierer, der normalt beskytter hjernen.
Alkohol sløver centre i hjernen, der regulerer din adfærd. Populært sagt bedøver du normer og ’bør’, så der er frit spil for følelser og instinkter. Derfor bliver du løssluppen og glad i låget.
LÆS ARTIKEL
Men alkohol kan også gøre dig ked af det eller aggressiv. Alkohol forstærker populært sagt, det humør du i forvejen er i.
Et studie har vist, at dem som får alkohol i højere grad husker triste ord, end dem som får placebo, dvs. ikke-alkoholisk drikke. Derfor kan man populært sagt ikke ’drikke for at glemme’.
Alkohol påvirker også centre, der har med koordination, tale og balance at gøre. Derfor får du forlænget reaktionstid, dårlig koordinationsevne, dårlig balance og sløret tale.
Det er en ’træningssag’, hvor påvirket hjernen bliver. Er du vant til at drikke, vil en høj promille ikke påvirke din tale, balance og koordination synderligt. Drikker du sjældent, kan en lav promille få dig til at virke fuld.
Alkohol giver per definition en forlænget reaktionstid uanset ’træningsform’. Derfor skal man ikke sætte sig bag rattet, uanset hvor godt man bærer sin brandert.
Humøret
Drikke du for at blive glad i låget, skal du drikke meget i en ruf. Jo hurtigere, du drikker, jo større bliver følelse af eufori. Det er også den videnskabelige forklaring på, hvorfor unge drikker mange shots på kort tid.
At drikke meget i en ruf er dog også forbundet med risiko for akut skade. Som fx når unge på skiferie læner sig ud af et vindue og falder ned. Euforien giver en følelse af usårlighed.
Drikker du jævnt over mange timer, fx under en god middag, udebliver følelsen af eufori. Forklaringen er, at hjernen når at tilvænne sig påvirkningen fra alkoholen.
Hjertet
Alkohol sætter også hjertet på arbejde. Det får pulsen til at stige og dermed også blodtrykket, mens man er påvirket. Det øger også risikoen for hjerteflimmer, som kan give blodpropper og hjertestop. Folk, der oplever anfald af hjerteflimmer, bør kigge på deres alkoholforbrug.
Alkohol er også godt for hjertekarsystemet, fordi alkohol virker blodtyndende, nedsætter risikoen for blodpropper og beskytter blodkarrene mod åreforkalkning. Den sunde virkning gælder kun midaldrende og ældre, der er i risikogruppen for at få hjertekarsygdomme.
Maven
Alkohol optages i blodet via tarmen og maveslimhinden. Herfra fordeles den i hele kroppen og påvirker de enkelte organer.
Drikker du på tom mave, bliver promillen hurtigt høj. Når maven er fuld, tager det længere tid for alkoholen at blive optaget i blodet.
Alkohol irriterer slimhinderne i maven og tarmene. Derfor kaster man op, når man har fået for meget.
Forbrænding
