Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

65+: Et portræt af landets mest fugtige generation

De har skåret ned på smøgerne, holder sig slanke og motionerer. Men de veluddannede ældre drikker alt for meget.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens de unges alkoholvaner har været under skarp lup i årevis, har en helt anden gruppe af danskere uforstyrret skålet højt og nydt den ene flaske vin efter den anden.

Af alle voksne danskere over 25 år er de ældre over 65 år med lang videregående uddannelse den gruppe, hvor flest drikker over højrisikogrænsen, lyder konklusionen i en helt ny rapport, ’Alkoholstatistik 2015’, som Sundhedsstyrelsen sammen med Statens Serum Institut offentliggør i dag.

LÆS ARTIKEL

»Man har overset dem. Det har overrumplet os, at de er her«, siger programdirektør Anette Søgaard Nielsen fra Forskningsenheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet om den generation af besofne velstillede ældre, der hidtil er røget under sundhedsmyndighedernes radar.

Danske mænd burde holde sig til kun 14 genstande om ugen, mens kvinderne højst bør indtage syv, som er Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser for alkoholindtag. Men hele 17,6 procent af veluddannede mænd over 65 år drikker over de 21 genstande om ugen – mere end tre om dagen – som er Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for, hvornår alkoholindtag bliver skadeligt. Dermed er der mere end dobbelt så mange veluddannede ældre mænd, der drikker alt for meget, end kortuddannede.

Blandt de veluddannede kvinder over 65 år er der fire gange så mange (13,1 procent), der drikker over de skadelige 14 genstande om ugen – eller to om dagen – som blandt kortuddannede, fremgår det af rapporten fra Sundhedsstyrelsen, der samler al opdateret viden på alkoholområdet i Danmark. De, der kigger dybest i flasken i Danmark, er altså i den grad dem, der burde vide bedre.

»Vi har at gøre med en gruppe af danskere, der tager imod alle de andre sundhedsråd. De ryger ikke, er ikke tykke og heller ikke dovne. De spiser sundt og motionerer. Hvorfor pokker de så ikke sænker deres alkoholforbrug og retter sig efter genstandsgrænserne er et paradoks«, siger alkoholprofessor Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og formand for Vidensråd for Forebyggelse.

Chefkonsulent Margrethe Kähler fra Ældre Sagen mener, at de vinglade ældre er blevet overset af særligt én bestemt grund:

»For en gang skyld vender den tunge ende ikke nedad«, siger hun og tilføjer en anden forklaring på det oversete problem:

»De drikker i fællesskaber. De sidder sjældent i ensomhed og tømmer en hel flaske rødvin. De hygger sig med hinanden, og ’nå ja’, siger de, ’det kan godt være, min lever ikke er helt perfekt, men vi har det hyggeligt’«, lyder det fra Margrethe Kähler.

Der har nok altid været en overhyppighed af alkoholproblemer blandt ældre velstillede, påpeger alkoholbehandler Søren Skensved. Det er opmærksomheden, der er ny.

»Vi er vant til at fokusere på de meget belastede alkoholikere, hvor armoden er stor og springer i øjnene. Men størstedelen af alkoholproblemerne findes blandt almindelige mennesker med job og familie«, siger Søren Skensved, der er direktør for Dansk Misbrugsbehandling, som har behandlingssteder over hele landet med særligt fokus på velfungerende misbrugere med job og familie.

Alkohol er farligere for ældre

Men selv om armoden næppe springer i øjnene, når de velstillede 65+-årige skåler i god rødvin, er det faktisk ifølge Sundhedsstyrelsen særligt usundt for netop de ældre at overskride højrisikogrænsen. Alkohol er i forvejen en af de enkeltfaktorer, der ifølge Sundhedsstyrelsen har størst indflydelse på folkesundheden. Et for højt indtag øger risikoen for mere end 200 sygdomme, blandt andet kræft, mave-tarm-sygdomme og leverlidelser, ligesom det øger risikoen for at dø for tidligt og for at komme ud for en ulykke.

Når man er ældre, er man endnu mere udsat. Ifølge Sundhedsstyrelsen mindskes organernes kapacitet med alderen, og det forsinker omsætningen af alkohol. Samtidig får ældre en højere alkoholpromille end yngre ved samme mængde alkoholindtagelse. En 60-årig får eksempelvis en 20 procent højere alkoholpromille i blodet end en 20-årig, hvis de drikker samme mængde alkohol. Samtidig øges følsomheden for alkoholens skadelige virkninger, hvilket blandt andet spiller en rolle for udviklingen af mange former for kræft. Derfor står der i Sundhedsstyrelsens alkoholudmeldinger: »Er du ældre – vær særligt forsigtig med alkohol«.

»Det bekymrer, at andelen, der drikker over højrisikogrænsen, er så høj, som den er, fordi ældre tåler alkohol dårligere end yngre. Er man ældre, bør man have en særlig opmærksomhed på sit alkoholindtag«, siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Mia Fischerman.

Årsagen til, at de ældre alligevel drikker videre, gemmer sig måske også i ’Alkoholstatistik 2015’. Her fremgår det på baggrund af undersøgelsen ’Rusmidler i Danmark’ fra 2013, at netop de 65+-årige er den gruppe, hvor færrest selv oplever negative konsekvenser af eget alkoholforbrug. Men det skyldes ifølge alkoholprofessor Morten Grønbæk, at de ældre har fokus på helt andre negative konsekvenser. Hvor de unge ’ binge-drikker’, altså drikker meget på én gang, men sjældnere, drikker de ældre lidt hele tiden. Og der er »himmelvid forskel« på konsekvenserne, understreger alkoholprofessoren:

»Binge-drikkeren oplever alle de akutte negative konsekvenser som at sætte sig ud bag rattet og køre galt, blive uvenner med kæresten og komme op at slås, hvorimod den ældre mand, der har drukket 20 genstande jævnt over ugen, ikke bliver hamrende fuld. For ham er det en stille og rolig oplevelse at drikke«, forklarer Morten Grønbæk og tilføjer:

»Så når du spørger den gruppe, hvordan de har det, så svarer de ’jeg har det fint’«.

En særlig generation

Ifølge eksperterne er de fugtige ganer hos de 65+-årige ikke et alderdomsfænomen. Der er tale om en helt særlig generation af ældre, mener alkoholprofessor Morten Grønbæk.

»Det ser ud til, at der er en fugtig generation, der bevæger sig som en bølge gennem tidsbilledet. Det er de gamle 68’ere, der er vant til at nyde livet med forskellige former for rusmidler herunder alkohol. Det er den generation, der går på pension nu«, siger Morten Grønbæk.

Alkoholforbruget er generelt faldet hos alle danskere i de senere år. De unge er stadig de mest drikkende i Danmark, men det er samtidig den gruppe, der kan prale af det allerstørste fald. Så markant, at eksperter samstemmigt taler om en voldsom ændring i alkoholkulturen blandt unge.

Således er der blandt unge mænd, der drikker over højrisikogrænsen, sket et fald fra 22 procent i 2010 til 14,4 procent i 2013. Samtidig er andelen af unge mænd, der ikke har drukket alkohol inden for den seneste uge, steget fra 11,7 procent til 17,5 procent i samme periode, viser tal fra ’Alkoholstatistik 2015’ på baggrund af Sundhedsstyrelsens rapport om danskernes sundhed, ’Den Nationale Sundhedsprofil 2013’.

Det gode liv

At bølgen er isoleret til en særlig generation, understreges også af en meget afholdende kultur forud for 68-generationen.

»Når jeg tænker tilbage på min mormors generation, voksede de op i et meget ædru miljø, hvor man til nød drak lidt kirsebærvin. Både fordi de var fattigere, og fordi det ikke var kutyme at drikke i store mængder«, siger alkoholforsker Anette Søgaard Nielsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

68-generationen var den første generation, der fik glæde af det økonomiske opsving og velfærdsstaten. Dermed blev begrebet ’det gode liv’ opfundet og udlevet af netop dem.

»Lige præcis på det 1tidspunkt, hvor de skabte sig familie, sagde det boom. Pludselig havde mange en rigtig god økonomi, kunne rejse sydpå, spise godt og drikke god vin til maden. De begyndte at bruge alkohol på en anden måde, end deres forældre havde gjort«, forklarer Anette Søgaard Nielsen og peger på, at det netop var i 1960-1970’erne, at alkoholforbruget for alvor begyndte at stige.

»Vi taler om en gruppe, der de seneste 30-40 år har haft en livsstil, der var synonym med det gode liv«, tilføjer hun.

Margrethe Kähler fra Ældre Sagen ser samme billede:

»Det er blevet en del af deres kulturelle identitet at drikke kvalitetsvin. Det startede med bastflaskerne i deres ungdom. Og så er det fortsat med bedre og bedre vin gennem hele livet«, siger hun.

Samtidig er det en generation, der har været vant til et højt forbrug af alkohol også på arbejdsmarkedet. Alkoholforsker Anette Søgaard Nielsen påpeger, at man kun skal 10-15 år tilbage, før alkohol var langt mere accepteret og synlig på arbejdspladser.

»De har haft et højt forbrug allerede som midaldrende, mens de var i gang med karrieren. Det forbrug er de fortsat med som pensionerede og givet det et nøk mere, fordi tilværelsen uden for arbejdsmarkedet måske er et lidt mere tomt liv«, siger Anette Søgaard Nielsen.

Samtidig med at de ældre drikker igennem, passer de godt på sig selv på øvrige væsentlige livsstilsområder. ’Den Nationale Sundhedsprofil 2013’ viser en klar sammenhæng mellem alder, uddannelsesniveau og gode livsstilsvaner. Mens de ældre veluddannede drikker langt mere end de kortuddannede, ryger de mindre, spiser sundere og motionerer mere.

»De passer godt på sig selv, ser godt ud og sørger for at være lækre og smukke«, lyder karakteristikken fra Margrethe Kähler, Ældre Sagens chefkonsulent.

Alkoholprofessor Morten Grønbæks doktordisputats underbygger billedet af en paradoksal livsstil hos de ældre velstillede. Den viser nemlig, at de, der drikker meget vin – typisk ældre veluddannede – samtidig spiser sundere og motionerer mere end dem, der indtager andre typer alkohol.

Når det er sværere at få ældre til at ændre deres alkoholvaner, end det er at få dem til at ændre vaner omkring rygning og overvægt, skyldes det ifølge alkoholbehandler Søren Skensved, at de andre faktorer i højere grad ødelægger billedet af det succesfulde liv.

»Alkohol er en del af gourmetlivet, det nydelsesfulde liv, det succesfulde liv. Det er lidt mere taberagtigt at veje for meget og have diabetes. Derfor tager de meget mere imod de andre sundhedsråd«, vurderer han.

Lytter ikke til lægen

De ældre veluddannede burde ellers vide bedre. Siden 1990 har Sundhedsstyrelsen kørt en kampagne om genstandsgrænserne hvert år i uge 40. Resultatet er, at et overvældende flertal på 70-80 procent af danskerne ifølge alkoholprofessor Morten Grønbæk udmærket ved, hvor den anbefalede grænse for alkoholindtag går.

Alligevel er det kun hver tredje af dem, der drikker over højrisikogrænsen, som ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug, viser tal fra ’Den Nationale Sundhedsprofil 2013’. Til sammenligning ønsker hele tre ud af fire dagligrygere at holde op, hver anden dansker med usunde kostvaner vil gerne spise sundere, og syv ud af ti passive danskere vil gerne være mere fysisk aktive.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alkoholbehandler Søren Skensved har et bud på, hvorfor alkohol er mere fredet blandt danskere end kost og rygning:

»Der er en stor umiddelbar gevinst ved at drikke. Meget større end ved at ryge og spise for meget. Alkoholindtagelse giver en umiddelbar afslappelse – et ubekymret velvære lige nu og her. Derfor oplever mange det som et stort tab at skulle undvære alkohol, og det er ikke nok, at en læge eller Sundhedsstyrelsen siger, at det er usundt«, lyder erfaringen fra Søren Skensved.

God uddannelse og karriere mindsker ikke lysten til at drikke alkohol, understreger Søren Skensved:

»Uddannelse, intelligens og social status er ikke noget værn mod afhængighed. Man skal passe meget på at koble de ting. Det kan tværtimod være en hindring. Succes kan gøre det vanskeligere at erkende alvoren i et alkoholmisbrug«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden