Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JOACHIM ADRIAN
Foto: JOACHIM ADRIAN
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsredaktør: Jeg kan godt lide alkohol

Fokus på unges drukvaner har sænket deres forbrug, men alkohol er ikke kun et problem, det er også et nydelsesmiddel.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg havde sjældent historie om fredagen i 3.g. Som i ’næsten aldrig’. Og jeg var ikke alene.

Den time – dagens første i et fag, jeg ellers elskede og siden blev bachelor i – lå klokken 10 om formiddagen. Og var efterfulgt af to mellemtimer. Og så to timers billedkunst. Smart planlagt var det ikke, men smart var det, at jeg kunne give den gas hver lillefredag i det helsingoranske natteliv.

LÆS ARTIKEL

Og gas, det gav vi den. Min generation. Vi, der gik i gymnasiet og flyttede hjemmefra i 1990’erne.

Tal fra en ny alkoholrapport fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut dokumenterer, at den generation, der var ung i 1990’erne, var særlig glad for promillerne.

I 1988 havde omkring halvdelen af de 15-årige prøvet at være fulde mindst to gange. Tre år senere steg det til næsten 70 procent. Og niveauet lå relativt stabilt indtil årtusindskiftet.

Så vi drak. Vi, der er børn af babyboomerne efter Anden Verdenskrig. Den generation, der i deres ungdom gik imod autoriteterne, imod det bestående og ændrede meget. Også danskernes alkoholkultur i takt med velstandsfremgangen. I 1956 drak hver dansker i snit 4 liter ren alkohol om året. To årtier senere var det steget til 12 liter.

Når vi unge i 1990’erne drak meget, handler det måske også om, at vi er børn af en generation, der nød eskapismen i alkohol og de øvrige rusmidler, som den generation introducerede i Danmark. Og de drak meget – og drikker fortsat rigtig meget, de, der nu er i 60’erne og 70’erne.

Og det er skønt at drikke alkohol. Synes jeg. Beruselsen. Virkelighedsflugten. Følelsen af, at blodet ruller hurtigere, de mere intense indtryk. Livet får en nerve, det ikke altid havde i gymnasiet eller har nu foran computerskærmen. Gensynet med vennerne føles varmere.

Men det er selvfølgelig usmart, når danske unge i årevis har haft en trist europarekord i druk. I ingen andre europæiske lande har så mange 15-16-årige været fulde inden for den seneste måned som i Danmark. Alkohol i de mængder er usundt og farligt.

Unges kampdruk er på retur

Sundhedsstyrelsens rapport om danskernes alkoholvaner rummer dog en fremragende historie: Danske unges rekordstore alkoholforbrug er på kraftig retur. Virkelig kraftig.

I 2010 havde lige under 60 procent af de 15-årige drenge været fulde mindst to gange. Fire år senere var det blot omkring 40 procent. De helt unge er de seneste to årtier begyndt senere og senere med promillerne.

Og ingen aldersgruppe i befolkningen oplever i disse år så stort et fald i andelen, der hver uge drikker mere end 21 genstande – Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse – som unge 16-24-årige mænd. Fra 22 procent til lige under 14 procent på bare tre år. Dermed er de nu stort set på niveau med de meget drikkende 65-74 årige, babyboomerne.

Den sundhedsmæssige succeshistorie skyldes et markant samlet fokus på alkoholpolitik i skoler og uddannelsesinstitutioner, informationskampagner, øgede aldersgrænser for salg af alkohol og generelt fokus på unges drukvaner.

Siden 2010 har færre unge mænd og kvinder drukket over både høj- og lavrisikogrænsen, flere ønsker at nedsætte forbruget, og flere har slet ikke drukket den seneste uge. Men sammenholder vi unges sundere alkoholvaner med opgørelser over deres mentale velbefindende, hvor flere har psykiske problemer og føler sig stressede og pressede, kan man godt frygte, at vi er ved at få skabt en så målrettet, konkurrencestatsorientet ungdom, at de ikke føler, at de har tid til fest.

Alkohol er jo ikke kun et problem og noget, der – som cigaretter – bør ryddes af vejen. Alkohol er også det nydelses- og beruselsesmiddel, som vi nu har valgt i Danmark.

Alkohol kan, hvis det ikke kammer over, øge velvære, samvær og livsnydelse. Alkohol er socialt. Både alkohol – og beruselse – er i min optik en del af det gode liv. Så længe det ikke skader andre.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden