Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Rune Pedersen
Foto: Rune Pedersen
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

8 svar fra forskeren: Så farligt er alkohol

Alkoholforsker og humanbiolog Janne Tolstrup gør dig klogere på, om dit alkoholforbrug er farligt eller ej.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1.GIFT

Alkohol bliver ofte omtalt som et ’organisk opløsningsmiddel’. Skal man forstå det sådan, at alkohol er et giftstof?

»Hvis du spørger mig, så nej. Et organisk opløsningsmiddel, det lyder meget farligt og giftigt, fordi det leder tanken hen på, at alkohol opløser fedt. Det er jo rigtigt nok, men det er kun folk, der er meget alkoholstrikse og gerne vil skræmme folk væk fra alkohol, der bruger den slags betegnelser. Det giver ikke mening i en videnskabelig kontekst at tale om gift her. Næsten alt er giftigt i for store mængder. Selv vand kan man dø af, hvis man får for meget. Man skal selvfølgelig ikke drikke alkohol, som var det vand. Men det er ikke et særligt naturvidenskabeligt synspunkt at tale om gift eller ej i forhold til alkohol – det er måske mere udtryk for et moralsk standpunkt«.

LÆS ARTIKEL

2. LIVSSTIL

KRAM-faktorerne fortæller os, at vi skal spise sund kost, lade være med at ryge, huske at dyrke motion og lade være med at drikke så meget. Er alkohol lige så skadeligt som for eksempel rygning?

»Når det gælder rygning, er der ikke noget at rafle om. Du skal ikke ryge. Slut. Og hvis du ryger bare fem cigaretter om dagen, er det meget værre end nul. Men når det gælder alkohol, er der en dobbelthed, som gør det vanskeligt at kommunikere helt klare råd, for alkohol har modsat de andre faktorer også gavnlige effekter. Det er ret vel påvist, at alkohol i små mængder har en gavnlig effekt på hjerte-kar-systemet, og der er også noget, der tyder på, at alkohol nedsætter risikoen for diabetes«.

3. DEN LAVE GENSTANDSGRÆNSE

Sundhedsstyrelsens nye lavrisikogrænse fra 2010 er syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Hvad sker der, hvis man drikker over?

»Vi ved, at der ved bare syv genstande om ugen for kvinder er en teoretisk øget risiko for brystkræft sammenlignet med nul genstande. Det er sandsynligvis på grund af brystkræftrisikoen, at Sundhedsstyrelsen valgte at sætte grænsen så langt ned for kvinder. Når mænds genstandsgrænse også er reduceret, skyldes det nok et udtryk for solidaritet, for brystkræft er meget sjældent hos mænd. Men risikoøgningen er lille for kvinder ved syv genstande. Når vi samtidig ved, at alkohol i små mængder er gavnligt for hjerte-kar-systemet, gør det diskussionen om de lave genstandsgrænser meget kompleks. Jeg mener ikke, at det betyder så meget, om kvinder drikker en eller to genstande om dagen. Lavrisikogrænsen er noget konservativt sat«.

4. DEN HØJE GENSTANDSGRÆNSE

Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag ligger på 14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen. Når man drikker så meget, er det vel farligt?

»Ja, her er der stor enighed. Når man ligger derover hver eneste uge, er man entydigt i højere risiko for at udvikle både alkoholrelateret sygdom, accelererende forbrug og alkoholafhængighed. Det er mellem de 7 og 14 genstande for kvinder og 14 og 21 genstande for mænd – altså mellem lav- og højrisikogrænserne – at kampen står. Her afhænger det af, hvordan man fortolker undersøgelserne. Men det handler selvfølgelig også om, at Sundhedsstyrelsen har en anden rolle end vi forskere. Rigtig mange danskere har et fint alkoholindtag, men en stor del har også et alt for højt indtag. Det er der ingen tvivl om. Det er klart, at Sundhedsstyrelsen er bekymret over dem, der drikker for meget, så når de sætter genstandsgrænserne lidt lavt, er det jo for at få flere folk hevet ned i den retning. Men et let til moderat forbrug, som den helt almindelige dansker har, mens de passer deres arbejde, dyrker motion hver uge og ikke spiser alt for usundt, skal ingen danskere have dårlig samvittighed over«.

5. BRYSTKRÆFT

Ifølge Kræftens Bekæmpelse stiger risikoen for brystkræft allerede ved en til to genstande om dagen. Skal man som kvinde helt holde sig fra alkohol?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis du forestiller dig en kurve, begynder den at stige lige så stille allerede fra det helt lave forbrug. Det er der ikke uenighed om. Det er tolkningen af kurven, der er uenighed om. Det er mere retvisende at kigge på de absolutte tal – hvor mange brystkræfttilfælde bliver det reelt til, der skyldes alkohol? Svaret er omkring 5 procent af alle brystkræfttilfælde. 95 procent kan tilskrives andet end alkohol. Tilmed ligger størstedelen af de 5 procent ude i det høje forbrug. Det er få kvinder, der får brystkræft på grund af alkohol ved et let forbrug. I mine øjne er al den snak om alkohol og brystkræft en ren skræmmekampagne. Kvinder skal ikke gå rundt og tro, at de for hver genstand, de drikker, selv bestemmer deres risiko for brystkræft. Det er helt skævt«.

6. VANDVOGNEN

Er det mest sikre for alle ikke bare at holde sig på nul genstande om ugen?

»Det er det forkerte spørgsmål at stille. Det forudsætter, at alkohol alene handler om vores sundhed. Men det handler det jo ikke udelukkende om. Vi drikker også af andre grunde, som handler om livskvalitet. Vi skal hellere spørge: Hvis vi vil leve godt og sundt, kan vi så samtidig have et let til moderat forbrug af alkohol? Svaret er helt sikkert ja. Så længe man holder sig inden for et let til moderat forbrug. Det vil sige maks. en til to genstande om dagen for kvinder og to til tre for mænd«.

7. SUNDT

Kan man gå så langt som til at konkludere, at alkohol ligefrem kan være sundt?

»Alkohol er ikke et lægemiddel. Alkohol er et nydelsesmiddel. Spørgsmålet er ikke, om det sundt eller ej, men snarere, hvad den her vane koster os. Sandsynligvis koster den ikke noget – medmindre man drikker alt for meget, det vil sige over højrisikogrænsen. Mange mennesker forbinder livskvalitet med alkohol. Hvis man godt kan lide at drikke et glas vin hver aften, skal man ikke have dårlig samvittighed over det«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

8. BINGE-DRIKKERI

Hvad er mest usundt – at drikke jævnt gennem hele ugen eller en hel masse ved samme lejlighed (binge-drinking)?

»Det er ikke så godt at drikke sine syv eller 14 genstande om ugen på én gang hver lørdag. Undersøgelser viser, at den alkoholrelaterede dødelighed er størst for kvinder ved mere end syv genstande på én gang og for mænd ved mere end 14 genstande på én gang. Det skyldes nok især helt banale akutte skader som at køre galt i trafikken eller at komme op at slås. Omvendt er dødeligheden mindre, når man drikker en lille smule fordelt over fem-seks dage om ugen i forhold til slet ikke at drikke noget overhovedet. Det sidste skyldes alkoholens gavnlige effekter på hjerte-kar-systemet. Med binge-drinking får man ingen gavnlige hjerte-kar-effekter overhovedet«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden