»Forskellige mennesker har forskellig tærskel for at søge læge. Du skal mødes med lægen, hvis du selv synes, at du har et problem. Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du ringer til lægen. Du skal heller ikke føle, at du trænger dig på. Du ringer, fordi du har et problem, som du selv frygter har noget med helbredet at gøre. En gammel praktiserende læge sagde engang, at enhver henvendelse til lægen bunder i frygt. Patienter henvender sig, når der er et problem, de ikke selv kan håndtere. Det er så lægens opgave at afgøre, om det er en egentlig medicinsk problemstilling, eller det er noget, der kræver en anden form for hjælp. Så tag dig selv og din egen bekymring alvorligt og gå til lægen«.
LÆS ARTIKEL
»Det er ikke dit ansvar, om konsultationen bliver vellykket. Det er lægens. Derfor er det heller ikke dig, der skal uddannes i at gå til lægen. Men det kan godt være en fordel at kende lidt til rammerne for en konsultation, så mødet med lægen bliver bedst muligt. For eksempel er det godt at vide, at de fleste læger afsætter 15 minutter til en almindelig konsultation. Det betyder, at lægen kun kan nå ét emne eller to mindre ting på de 15 minutter. Bruger lægen for eksempel en time, men honoreres kun for 15 minutter, kan han ikke få sin praksisdrift til at hænge sammen, og andre vil sidde i venteværelset. Lægen må ifølge sin overenskomst med Danske Regioner ikke sende flere regninger for forskellige konsultationer for én patient samme dag. Jeg synes, at nogle læger til tider kan være lidt for restriktive med kun at ville se én ting per konsultation, men som patient må man nok bare acceptere, at det er sådan, systemet er«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
