1. Lyt til dig selv
»Forskellige mennesker har forskellig tærskel for at søge læge. Du skal mødes med lægen, hvis du selv synes, at du har et problem. Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du ringer til lægen. Du skal heller ikke føle, at du trænger dig på. Du ringer, fordi du har et problem, som du selv frygter har noget med helbredet at gøre. En gammel praktiserende læge sagde engang, at enhver henvendelse til lægen bunder i frygt. Patienter henvender sig, når der er et problem, de ikke selv kan håndtere. Det er så lægens opgave at afgøre, om det er en egentlig medicinsk problemstilling, eller det er noget, der kræver en anden form for hjælp. Så tag dig selv og din egen bekymring alvorligt og gå til lægen«.
LÆS ARTIKEL
2. Én sygdom ad gangen
»Det er ikke dit ansvar, om konsultationen bliver vellykket. Det er lægens. Derfor er det heller ikke dig, der skal uddannes i at gå til lægen. Men det kan godt være en fordel at kende lidt til rammerne for en konsultation, så mødet med lægen bliver bedst muligt. For eksempel er det godt at vide, at de fleste læger afsætter 15 minutter til en almindelig konsultation. Det betyder, at lægen kun kan nå ét emne eller to mindre ting på de 15 minutter. Bruger lægen for eksempel en time, men honoreres kun for 15 minutter, kan han ikke få sin praksisdrift til at hænge sammen, og andre vil sidde i venteværelset. Lægen må ifølge sin overenskomst med Danske Regioner ikke sende flere regninger for forskellige konsultationer for én patient samme dag. Jeg synes, at nogle læger til tider kan være lidt for restriktive med kun at ville se én ting per konsultation, men som patient må man nok bare acceptere, at det er sådan, systemet er«.
3. Ingen forberedelse
»Du kan godt bruge nettet til at læse om de symptomer, du oplever, inden du går til lægen, men det kan være svært at vurdere den information, du får. Det er ikke sikkert, at lægen er enig i det, du har printet ud fra nettet, og som du synes passer til din situation. Men så må han forklare dig hvorfor. Omvendt kan du udnytte, at lægen har en lang uddannelse, viden og erfaring, som alt sammen gør ham i stand til at vurdere, om det, du har læst, nu også passer med dine symptomer. Du kan derfor godt forberede dig hjemmefra, men det er ikke nødvendigt«.
4. Kom klogere derfra
»Den praktiserende læge er også sundhedspædagog. Ud over at undersøge dig, stille diagnose og foreslå behandling er det også lægens opgave at gøre dig klogere. For eksempel er der meget vundet – både for dig og lægen – hvis du som forælder er bedre rustet til selv at håndtere dit barns feber eller ondt i halsen, næste gang det opstår. Mange opkald til lægen handler for eksempel om forældre, der er usikre på, hvordan de skal tolke det småsyge barns 38,2 i feber. En god læge svarer ikke kun, om det er alvorligt eller ej, men også hvorfor det ikke er det, og hvad du skal holde øje med, så du ved det til næste gang«.
5. Mail til lægen og spar tid
»De senere år har alle kunnet bruge såkaldte e-mail-konsultationer. Det benytter rigtig mange sig af. Men hav ikke for store forventninger til, hvad du kan klare hjemmefra. E-mail-konsultation er ikke et dialogværktøj, hvor du kan skrive frem og tilbage med lægen. Dialog kræver en fysisk konsultation. E-mail-konsultationen er til helt konkrete og klare spørgsmål fra patienten, som lægen kan afslutte med én e-mail. Det kan være blodprøvesvar, opfølgning på en tidligere konsultation, en meget tydelig beskrivelse af et konkret symptom, som du ønsker en vurdering af, eller noget, der ellers kunne klares i en telefon. Når det er sagt, er det praktisk og til din fordel, at du kan maile til lægen, når det passer – eksempelvis om aftenen – i stedet for at skulle ringe mellem klokken 8 og 9«.
