Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Martin Slottemo Lyngstad
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

10 råd til dit næste møde med lægen

Find en praktiserende læge, der passer til dig. Lyt til din egen bekymring. Og forstå lægens arbejdsbetingelser, så du får det bedste ud af konsultationen. Underviser i læge-patientmødet på Københavns Universitet, Annette Davidsen, hjælper dig med næste konsultation.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1. Lyt til dig selv

»Forskellige mennesker har forskellig tærskel for at søge læge. Du skal mødes med lægen, hvis du selv synes, at du har et problem. Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du ringer til lægen. Du skal heller ikke føle, at du trænger dig på. Du ringer, fordi du har et problem, som du selv frygter har noget med helbredet at gøre. En gammel praktiserende læge sagde engang, at enhver henvendelse til lægen bunder i frygt. Patienter henvender sig, når der er et problem, de ikke selv kan håndtere. Det er så lægens opgave at afgøre, om det er en egentlig medicinsk problemstilling, eller det er noget, der kræver en anden form for hjælp. Så tag dig selv og din egen bekymring alvorligt og gå til lægen«.

LÆS ARTIKEL

2. Én sygdom ad gangen

»Det er ikke dit ansvar, om konsultationen bliver vellykket. Det er lægens. Derfor er det heller ikke dig, der skal uddannes i at gå til lægen. Men det kan godt være en fordel at kende lidt til rammerne for en konsultation, så mødet med lægen bliver bedst muligt. For eksempel er det godt at vide, at de fleste læger afsætter 15 minutter til en almindelig konsultation. Det betyder, at lægen kun kan nå ét emne eller to mindre ting på de 15 minutter. Bruger lægen for eksempel en time, men honoreres kun for 15 minutter, kan han ikke få sin praksisdrift til at hænge sammen, og andre vil sidde i venteværelset. Lægen må ifølge sin overenskomst med Danske Regioner ikke sende flere regninger for forskellige konsultationer for én patient samme dag. Jeg synes, at nogle læger til tider kan være lidt for restriktive med kun at ville se én ting per konsultation, men som patient må man nok bare acceptere, at det er sådan, systemet er«.

3. Ingen forberedelse

»Du kan godt bruge nettet til at læse om de symptomer, du oplever, inden du går til lægen, men det kan være svært at vurdere den information, du får. Det er ikke sikkert, at lægen er enig i det, du har printet ud fra nettet, og som du synes passer til din situation. Men så må han forklare dig hvorfor. Omvendt kan du udnytte, at lægen har en lang uddannelse, viden og erfaring, som alt sammen gør ham i stand til at vurdere, om det, du har læst, nu også passer med dine symptomer. Du kan derfor godt forberede dig hjemmefra, men det er ikke nødvendigt«.

4. Kom klogere derfra

»Den praktiserende læge er også sundhedspædagog. Ud over at undersøge dig, stille diagnose og foreslå behandling er det også lægens opgave at gøre dig klogere. For eksempel er der meget vundet – både for dig og lægen – hvis du som forælder er bedre rustet til selv at håndtere dit barns feber eller ondt i halsen, næste gang det opstår. Mange opkald til lægen handler for eksempel om forældre, der er usikre på, hvordan de skal tolke det småsyge barns 38,2 i feber. En god læge svarer ikke kun, om det er alvorligt eller ej, men også hvorfor det ikke er det, og hvad du skal holde øje med, så du ved det til næste gang«.

5. Mail til lægen og spar tid

»De senere år har alle kunnet bruge såkaldte e-mail-konsultationer. Det benytter rigtig mange sig af. Men hav ikke for store forventninger til, hvad du kan klare hjemmefra. E-mail-konsultation er ikke et dialogværktøj, hvor du kan skrive frem og tilbage med lægen. Dialog kræver en fysisk konsultation. E-mail-konsultationen er til helt konkrete og klare spørgsmål fra patienten, som lægen kan afslutte med én e-mail. Det kan være blodprøvesvar, opfølgning på en tidligere konsultation, en meget tydelig beskrivelse af et konkret symptom, som du ønsker en vurdering af, eller noget, der ellers kunne klares i en telefon. Når det er sagt, er det praktisk og til din fordel, at du kan maile til lægen, når det passer – eksempelvis om aftenen – i stedet for at skulle ringe mellem klokken 8 og 9«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

6. Sig, hvis det er akut

»Mange mennesker oplever, når de ringer til lægen, at de først får en tid dage eller uger senere. Men føler du, at det er akut, så husk at sige det tydeligt. Du skal ikke skrue op for symptomerne, men du skal heller ikke lade dig affærdige, hvis du ikke føler dig tryg. Hvis du ikke selv er god til at formidle, at det haster, kan du overveje at alliere dig med nogen, der kan forklare situationen for dig. For eksempel din ægtefælle, voksne børn eller en god ven. En mulighed er også, at du laver en aftale med lægen om, hvilke symptomer du skal holde øje med, mens du venter på din tid. Husk på, at du til hver en tid kan ringe igen, hvis tilstanden udvikler sig. Du skal være tryg ved selv at tage ansvar for situationen ved samtalens afslutning«.

7. Prøv dig frem

»Mange er tilbageholdende med at skifte læge, men du skal skifte læge, hvis du ikke har tillid til den læge, du har. For ikke alle læger er ens. Nogle er mest biologisk orienterede, undersøger symptomer og leder efter biologiske forklaringer og sygdomstegn inden for de eksisterende sygdomsklassifikationer, også for psykiske lidelser som depression. I modsat ende er den holistiske læge, der ser kerneopgaven som at forstå symptomer og signaler fra kroppen og det emotionelle liv i et helhedsperspektiv og se patienten i en bredere kontekst. De fleste læger ligger i midten. Find derfor en læge, der passer dig. Den eneste måde er ved at mødes med lægen og mærke, om der er tillid og en god kommunikation. Ellers find en anden«.

8. Brug de officielle netsider

»Søger du sundhedsoplysninger på nettet, så brug de officielle sider: sundhed.dk og Patienthåndbogen. Her finder du beskrivelser af symptomerne på de fleste sygdomme. De officielle netsteder bygger på en traditionel medicinsk tankegang, som den praktiserende læge også repræsenterer. Derfor taler internetsiderne samme ’sprog’ som lægen. Dog skal du vide, at du som regel ikke kan læse din frygt væk på nettet. Tværtimod kan du blive endnu mere bange og bekymret af det, du læser. Derfor er det vigtigt, at du taler med lægen og kun lader nettet understøtte og kvalificere samtalen med lægen«.

9. Nævn det alternative

»Mange patienter prøver i forbindelse med sygdom og behandling også alternative behandlinger. Fortæl lægen om det – også selv om lægen ikke har forstand på for eksempel den kranio-sakrale terapi eller homøopati, du prøver. Lægen kan ikke rådgive om den ene retning eller den anden, men bør vide, hvis du i forbindelse med et sygdomsforløb benytter alternativ behandling. Naturmedicin kan interagere med den traditionelle behandling, som lægen giver – og øge eller forringe effekten. For eksempel interagerer perikon mod depression med anden medicin, og da naturmedicin ikke er testet og godkendt som almindelige lægemidler, er der ingen kontrol med, hvor stærkt det er. Nævn det for lægen – for din egen skyld«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

10. Tag nogen med

»Er du skrøbelig, bør du overveje at tage en pårørende med. Uanset din alder kan en dårlig helbredssituation have indflydelse på din hukommelse, hørelse, syn eller koncentration, og du kan have svært ved at forstå og dermed efterleve, hvad lægen siger. Tager du en ekstra person med i konsultationen, kan vedkommende hjælpe dig med at forstå lægen og lægen med at forstå dine symptomer. Som ældre og skrøbelig kan man også have tendens til at bagatellisere egne symptomer og sygdom. Nogle skammer sig også lidt over at være blevet syge og gamle og får ikke altid fortalt lægen om alvoren i tilstanden. Men er du selv pårørende og tager med et ældre familiemedlem til lægen, så husk at lade din egen dagsorden blive derhjemme«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden