Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hidtil har alkholbehandlingen i Danmark varieret fra kommune til kommune. Det vil Sundhedsstyrelsen ændre med nye retningslinjer. Arkivfoto: Janus Engel
Foto: Janus Engel

Hidtil har alkholbehandlingen i Danmark varieret fra kommune til kommune. Det vil Sundhedsstyrelsen ændre med nye retningslinjer. Arkivfoto: Janus Engel

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alkoholprofessor: Nye retningslinjer falder på et tørt sted

Store udsving i behandlingen af alkoholikere er slut nu, håber alkoholprofessor.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for alkoholbehandlingen i Danmark, som blev offentliggjort i går, er der sendt en stærk ny luftstrøm ind over et område, der tidligere var præget af kastevind. Det mener en af landets fremmeste alkoholeksperter, professor Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

»Alkoholbehandlingen i Danmark har hidtil været et gråt marked, hvor alkoholafhængige er blevet behandlet meget forskelligt rundt omkring i landet. Der har været meget store forskelle«, siger Morten Grønbæk.

LÆS OGSÅ

Alkoholbehandlingen blev allerede i 2007 lagt ud til kommunerne, og i 2008 fulgte Sundhedsstyrelsen op med et rådgivningsmateriale til kommunerne om alkoholbehandling på baggrund af en forskningsbaseret medicinsk teknologivurdering.

Men alkoholbehandling er et kommunalt ansvar, og der er ingen autorisationsordning i forhold til alkoholbehandlere. Kliniske retningslinjer, som man kender det fra alle andre anerkendte behandlingsområder og som sikrer, at patienter for eksempel får den samme kræftbehandling uanset, hvor i landet de bor, har ikke eksisteret på alkoholområdet.

»Derfor er det glædeligt, at kommunerne nu får et redskab funderet i evidensbaseret viden, så de kan give den ’state of the art’-behandling, som har manglet mange steder«, siger Morten Grønbæk og tilføjer:

»Fremover vil man forhåbentlig få den samme – bedste – behandling, uanset om at man bor i Herning eller Herlev«.

Anbefalingerne i de nye retningslinjer lyder i hovedtræk, at alkoholafhængige personer bør tilbydes familieorienteret alkoholbehandling, at pårørende til alkoholafhængige bør tilbydes rådgivning, og at den farmakologiske behandling af alkoholafhængighed med antabus bør erstattes af andre mere effektive lægemidler.

Kit Broholm er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen på alkoholområdet. Hun glæder sig over, at man i arbejdet med de nye retningslinjer rent faktisk har kunnet konstatere, at det gamle rådgivningsmateriale fra 2008 indholdsmæssigt understøttes af de nye kliniske retningslinjer.

»Denne gang er vi gået dybt ned i forskningen på 12 meget specifikt udvalgte spørgsmål, og har søgt de bedst tænkelige forskningsbaserede svar på dem. Og det, vi kan se, er, at det gamle og det nye materiale understøtter hinanden«, forklarer hun.

Vaner er svære at ændre

Men hun peger på, at det gamle rådgivningsmateriale ikke blev fulgt godt nok ude i kommunerne.

»Problemet er, at det tager lang tid at ændre vaner både hos individer og organisationer som for eksempel alkoholbehandlingsinstitutioner og kommuner«, siger Kit Broholm.

LÆS OGSÅ

Så selv om Sundhedsstyrelsen rent faktisk bad kommunerne om at omstille til familieorienteret alkoholbehandling og finde andre mere hensigtsmæssige medikamenter end antabus allerede i 2008, er det ifølge Kit Broholm ikke sket i det omfang, styrelsen havde ønsket sig.

»Derfor håber vi, at de nye kliniske retningslinjer bliver et værktøj, som kommunerne vil bruge til at løfte kvaliteten, så den store variation kommunerne imellem kan blive udjævnet«, siger Kit Broholm.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden