Foto: Thomas Borberg
Sundhed

For og imod: Bør vi holde igen med fed fisk?

Få spiser fisk to gange om ugen som anbefalet. Men er fisk fra forurenede have overhovedet sundt?

Sundhed

JA

Vi har desværre forurenet havmiljøet med giftstoffer, som ophobes i fødekæden. Nogle af de værste er opløselige i fedt og ophobes i fiskenes fedtvæv. Det betyder, at fedtholdige fisk er særlig forurenede. Specielt gælder det rovfisk højt oppe i fødekæden og især fra forurenede havområder som Østersøen.

LÆS ARTIKEL

Problemet er altså, at fede fisk måske nok er – eller var – sunde, men gevinsten går fløjten, når man bliver udsat for forurening med f.eks. dioxin, visse pesticider og industrikemikaliet PCB. Giftstofferne er svært nedbrydelige og cirkulerer fortsat i havmiljøet, selv om vi for længst har søgt at begrænse forureningen. Mindre fisk som makrel og sardin er de mindst forurenede.

Som stofferne ophobes i fødekæderne, ophobes de også i os. Stofferne bliver i kroppen i mange, mange år. Den mest effektive måde at skille sig af med de fedtopløselige giftstoffer på er gennem modermælken. Men det betyder desværre, at en mor deler sine ophobede giftstoffer med sit barn, som er langt mere sårbart over for giftstofferne, end hun selv er. Derfor er det en god idé at holde igen med de fede fisk.

Både dioxin og PCB regnes for kræftfremkaldende. Selv om risikoen nok er meget beskeden, bør man mindske sin udsættelse for stofferne så meget som muligt. Stofferne kan også medføre mange andre risici. Nylige forsøg har vist, at forurenet fiskeolie kan medvirke til udvikling af fedme og type-2-diabetes. Her brugte man olie fra norske opdrætslaks, men risikoen kunne forebygges, hvis fiskeolien blev renset for forureninger.

I Danmark er tun en vigtig årsag til udsættelse for kviksølv. En dåse hvid tun ( albacore) om dagen medfører, at man overskrider grænseværdien ti gange, og det kan skade nervesystemet selv hos voksne. Heldigvis udskilles kviksølv hurtigere fra kroppen end PCB og dioxin. Derfor anbefaler jeg, at kvinder, der er eller planlægger at blive gravide, helt undværer tun. Fødevarestyrelsen anbefaler også at begrænse tun i kosten, specielt albacore, sushi og tunbøffer. Kviksølv findes også i andre store rovfisk som sværdfisk og haj, og også dem bør man helt holde sig fra.

PCB og specielt kviksølv udgør en sundhedsrisiko for fostre og små børn, særlig hvad angår udviklingen af hjernen. Vores hjerner er komplekse, og den komplicerede udvikling er meget sårbar over for giftstoffer. Omkring halvdelen af danske kvinder har så meget kviksølv i kroppen, at det kan udgøre en risiko for et fosters hjerne, så den ikke fungerer optimalt. Vi har beregnet, at mindskede hjernefunktioner på grund af denne forurening svarer til et årligt tab på 750 millioner kroner.

Giftstofferne findes både i fisk fra opdræt og i vilde fisk. Der er ikke de store forskelle. Det foder, der bruges til opdræt, er nemlig baseret på industrifisk, som er forurenet. Der er altså ingen let løsning på dette problem. Fed fisk indeholder vigtige næringsstoffer, men de findes også i andre fødevarer. Vi behøver altså ikke at spise fisk. Så hold igen!

NEJ

Vi skal endelig spise mere fisk – også flere fede fisk. Et af de ti nye kostråd er netop at spise mere fisk. Rådet begrundes med, at fisk indeholder selen, jod, D-vitamin og langkædede omega-3-fedtsyrer, som det er svært at få fra andre fødevarer.

Fed fisk som laks, ørred, makrel og sild har et specielt højt indhold af D-vitamin og omega-3-fedtsyrer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Myndighederne anbefaler, at du spiser 350 gram fisk om ugen, heraf skal cirka 200 gram være fed fisk. Men vi spiser i snit kun cirka 140 gram fisk om ugen. 25 procent spiser aldrig fisk – så der er absolut plads til forbedringer. Der er ikke sat nogen øvre grænse for indtaget af fisk. Og intet tyder på, at det har negative konsekvenser for helbredet, hvis man spiser 500 gram fisk om ugen.

Baggrunden for anbefalingen er, at adskillige videnskabelige studier har vist, at du ved at spise fisk (eller fiskeolie) kan mindske din risiko for hjerte-kar-sygdom. Omega-3-fedtsyrerne fra fede fisk kan sænke såvel blodtryk som fedtmængden i blodet.

Der er dog en begrænsning, idet gravide og ammende kvinder og børn under 14 år højst bør spise 100 gram af visse rovfisk om ugen (25 gram for børn under 3 år). Problemet med de store rovfisk som tun og sværdfisk er, at de er øverst i fødekæden og ophober methylkviksølv og andre miljøgifte.

De rovfisk, man advarer imod, er dog ikke fede fisk. Netop de fede fisk har et optimalt forhold mellem de gavnlige indholdsstoffer (omega-3 og D-vitamin) og miljøgifte. I makrel er forholdet mellem omega-3 og miljøgifte således op til 400 gange bedre end i for eksempel tun.

Makrel er sammen med laks og torsk blandt de fisk, vi hyppigst spiser, og selv om tun også er populær, er der ikke mange kvinder og børn, der spiser mere end 100 gram om ugen.

De langkædede omega-3-fedtsyrer og D-vitamin er særlig vigtige i forbindelse med børns vækst og udvikling, og derfor bør gravide og ammende kvinder ikke holde igen med den fede fisk. En ny rapport fra EFSA (Den Europæiske Fødevareautoritet, red.) konkluderer, at småbørn mangler netop omega-3-fedtsyrer og D-vitamin.

Mangel på D-vitamin er udbredt om vinteren, hvor der ikke er nok sollys, og det resulterer i nedsat kalciumoptag og knoglemineralisering hos små børn. De langkædede omega-3-fedtsyrer indbygges specielt i øjne og hjernevæv i løbet af de første par leveår og spiller en vigtig rolle for hjernefunktion og mental udvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fisk er altså generelt ophav til omega-3-fedtsyrer, som gavner hjernens udvikling, men også til methylkviksølv, som risikerer at skade hjernen. Der er dog ikke tale om, at børn kan blive mentalt retarderede hverken ved lave eller høje fiskeindtag.

Myndigheder og eksperters råd om fiskeindtag bør fokusere på, om befolkningen befinder sig i den lave eller den høje risikoende. Der er ingen grund til at køre hårdt frem med budskaber om, at fiskeindtag kan være skadeligt. Spis bare løs.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce