Eksperter: Morfinpræparater skal være sidste udvej

Praktiserende læger vælger den nemme løsning, siger smertelæger.

Sundhed

Når 415.567 danskere i 2013 ifølge Statens Serum Institut fik en recept fra den praktiserende læge på et morfinpræparat, skyldes det ifølge smerteprofessor Per Sjøgren, overlæge på Palliativ Forskningsenhed på Rigshospitalet, at de stærke piller er »den nemme løsning for lægen«.

»Lægerne anvender de her stoffer som noget af det første, selvom de burde anvende andre ikke-vanedannende smertestillende midler og relevante træningsprogrammer til for eksempel ryggen«, siger han.

Overlæge Gitte Handberg, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital og formand for det lægevidenskabelige selskab, Dansk Smerteforum, skønner, at der er 850.000 kroniske smertepatienter i Danmark.

»En stor del af dem behandles med opioider (morfinpræparater, red). Det er helt forkert, selvom patienten har ondt. Der er en gennemgribende mangel på viden – både hos de praktiserende læger og patienterne selv«, siger hun.

De Praktiserende Lægers Organisation forsvarer det stigende forbrug med, at de ofte blot fortsætter en påbegyndt smertebehandling:

»Det er ikke os praktiserende læger, der sætter alle de her patienter i behandling. Rigtig mange smertepatienter er opstartet på et sygehus. Vi fører blot behandlingen videre. Derfor er det jo klart, at vi udskriver mest«, siger PLO-formand Bruno Melgaard Jensen.

Han savner tal på, hvor mange smertepatienter, der begynder morfinbehandling hos de praktiserende læger. Og forklarer, at lægerne bliver nødt til at bruge de tilgængelige muligheder for at afhjælpe patienternes smerter.

»Der findes flere former for smertemedicin, ikke-medicinske tilgange og ved behov, kan vi henvise til de tværfaglige smerteafdelinger på hospitalerne til de kroniske patienter. Men de er enten ikke-eksisterende eller har meget lange ventetider«, siger Bruno Melgaard Jensen og fortsætter:

»Der et behov for smerteklinikker med specialister, som jeg kan henvise til. Uden flerårig ventetid og uden specifikke og meget afgrænsede målgrupper. I dag er det dels svært at finde ud af, hvem der kan henvises, dels bliver mange afvist efter henvisning, fordi de ikke passer i målgruppen. Med andre ord vi ser mange patienter, der ikke altid passer i den kasse, som hospitalet opstiller. Og hvad skal vi så gøre?«.

GRAFIK

Tal fra venteinfo.dk viser, at kroniske smertepatienter skal vente 44 uger på en tid til det tværfaglige smertecenter på Herlev Hospital. 48 uger til smerteklinikken på Næstved Sygehus. Og hele ét år og 15 uger til smertecenteret på Aalborg Universitetshospital.

Smertespecialisterne, som Politiken har talt med, er enige om, at de potente lægemidler primært skal smertedække kræftpatienter. Men forskning fra Rigshospitalet viser, at kun en ud af tre i behandling med et morfinpræparat er kræftpatient. Resten er kroniske smertepatienter, typisk med rygsmerter.

Når smerteeksperterne er bekymrende over det store morfinforbrug til ikke-kræftpatienter, skyldes det ifølge professor Per Sjøgren, at hver femte kroniske smertepatient over tid udvikler afhængighed, eller »decideret narkomani til stoffet«, som han formulerer det.

»Tidligere blev der bedrevet smertebehandling på smerteklinikkerne. I dag er en stor del af arbejdet behandling af afhængighed«, siger han.

Statens Serum Institut har tidligere konkluderet, at 23 procent af de danskere, der var i behandling med morfinpræparater ved årsskiftet 2009-2010, havde taget den stærke og potentielt afhængighedsskabende medicin i mere end fem år.

Overlæge Niels-Henrik Jensen, leder af Smertecentret på Herlev Hospital, oplever også flere patienter på meget høje doser smertemedicin, der henvises fra egen læger, så specialisterne kan få styr på smertebehandlingen:

»Lægerne er så småt blevet opmærksomme på problemet, men skal forbruget ned, hvilket det skal, skal både praktiserende læger og patienterne undervises i det her. Det bliver en kæmpe proces«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Finland må de praktiserende læger ifølge overlæge Gitte Handberg ikke sætte kroniske ikke-kræftrelaterede smertepatienter i behandling med morfinpræparater. Det skal bør på tværfaglige smertecentre.

Alligevel mener overlæge Gitte Handberg ikke, at de praktiserende læger »er skurken i det her«:

»De er lige så meget ofre som patienterne. Lægerne har intet fundament, de kan bygge en specialviden op om. De har ret beset aldrig lært noget om ikke-maligne smerter (smerter, der ikke stammer fra kræft, red.), så de griber i desperation efter noget, som de kender, lægemidler, når den smertepinte patient tigger om hjælp«, siger hun.

Gitte Handberg kalder det »frygteligt«, hvis opioiderne blev forbudte, men de burde ordineres af »specialister med forstand, der også turde tage pillerne fra en forpint patient og stoppe behandling, hvis den er virkningsløs, og ikke øge dosis«.

Smertepatienter koster ifølge en artikel i The Lancet fra 2012 samfundet lige så meget som udgifterne til kræft og diabetes – til sammen. Det er ikke primært behandling og medicin, der dræner, men tab af arbejdsevne, sygemeldinger og tidlig pensionering.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden