Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Alle morfinpræparater skal overvåges

Svage morfinpræparater udskrives i store mængder, uden at myndighederne kontrollerer forbruget.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I al stilhed er forbruget af det svagt smertestillende morfinpræparat Tramadol stort set fordoblet.

I 2000 fik 162.000 danskere en recept fra den praktiserende læge på det svage opioid. I 2013 var det vokset til 295.000, viser tal fra Statens Serum Institut.

LÆS NYHED

I dag holder Sundhedsstyrelsen øje med alle de recepter, som danske læger udskriver på stærke morfinpræparater.

Det sker dog ifølge Politikens oplysninger ikke for de svage opioder. Og det undrer førende smertelæger:

»De her lægemidler går under radaren hos myndighederne og bliver bare udskrevet til patienterne, fordi de opfattes som svage og dermed mindre farlige«, siger specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital, der er formand for det lægevidenskabelige selskab Dansk Smerteforum.

»Men uanset hvad er det et opioid. Og mange patienter starter her, inden de ender på de rigtige stærke morfinpræparater med risiko for afhængighed«, siger hun.

Giver ingen faglig mening

Overlægen undrer sig over, hvorfor myndighederne følger de stærke morfinpræparater tæt, men ikke eksempelvis tramadol og de øvrige svage smertemidler:

»Det giver ingen faglig mening. De er alle potentielt afhængighedsskabende, også tramadol, og myndighederne burde være meget bedre til at overvåge de her lægemidler via det, der blev kaldt kopieringspligten. Det har også en forkert signalværdi til den praktiserende læge, når de svage opioider ikke er overvåget. Så er de nok ikke så risikable, må den praktiserende læge og dermed patienten antage. Det er helt forkert og et forkert pædagogisk signal fra myndighederne«, siger Gitte Handberg.

GRAFIK

Overlægen fortæller, at mange af de kronisk smerteforpinte patienter, hvor smerterne ikke skyldes kræft, ofte starter med en årelang tramadol-behandling hos den praktiserende læge. Lægen skruer langsomt op for dosis, indtil maksimumgrænsen nås.

»Men 400 mg tramadol, som mange kroniske smertepatienter altså får dagligt i årevis, svarer til 80 mg morfin. Og på det niveau ligger mange af de patienter, som vi overtager fra almen praksis, når behandlingen er kommet ud af kontrol«, siger Gitte Handberg.

Mindre misbrugspotentiale

Overlæge og professor i smerter Per Sjøgren, Palliativ Forskningsenhed på Rigshospitalet, er ligeledes forundret:

»Rent farmakologisk er begge dele et opioid med samme virkning. Derfor mener jeg, at myndighederne også bør holde et systematisk øje med de svage opioider (morfinpræparater, red.)«, siger han.

Sundhedsstyrelsen oplyser i en skriftlig kommentar til Politiken: »svagere smertestillende opioider som f.eks. tramadol er ikke omfattet, da deres misbrugspotentiale er betydeligt mindre«.

Styrelsen pointerer dog, at det er muligt, hvis styrelsen ønsker det, at indhente oplysninger fra apotekerne om lægers ordinationsmønster på de svage opioider.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sundhedsstyrelsens tilsyn holder samtidig øje med læger, der har et uforklarligt stort ordinationsmønster på de stærke morfinpræparater over lang tid til mange patienter – eller sig selv – så de kan identificeres. Til gengæld fanger myndighedernes net ifølge Politikens oplysninger ikke læger, der i flæng udskriver morfinpræparater til rigtig mange patienter, men i kortere tid.

Minister kræver redegørelse

Politiken skrev onsdag, at forbruget af morfinpræparater ordineret af egen læge er steget med 43 procent siden år 2000. Det fik onsdag sundhedsminister Nick Hækkerup (S) aktiveret. Han har nu bedt Sundhedsstyrelsen om en nærmere redegørelse for, »hvorfor der er sket denne store stigning«.

SUNDHEDSMINISTER

»Det er jo den enkelte læge med receptblokken, der vælger, om det er morfin, et morfinlignende præparat eller noget andet mildere smertestillende, der er brug for. Men derfor kan vi godt fra centralt hold se på, hvordan man kan lave en behandlingsplan, der sikrer, at der ikke bruges morfinpræparater – medmindre det er strengt nødvendigt. Og en plan for, hvordan man trapper folk ud. Så forbruget falder og ikke bare fortsætter«.

Det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra Sundhedsstyrelsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden