Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
LIND OLE/Lind Ole Jyllands-Posten
Foto: LIND OLE/Lind Ole Jyllands-Posten
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne får stadig for lidt D-vitamin via kosten

Især i vinterhalvåret får både børn og voksne for lidt D-vitamin.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Voksne kost indeholder halv så meget D-vitamin, som den bør gøre. Og for børnenes vedkommende står det endnu sløjere til - de får i gennemsnit blot 3 microgram om dagen via kosten mod de anbefalede 10.

Det viser en stor undersøgelse af Danskernes kostvaner 2011-2013 fra DTU Fødevareinstituttet.

»Danskerne får alt for lidt D-vitamin, kan vi konstatere«, siger afdelingschef Gitte Gross, Afdeling for Ernæring ved DTU Fødevareinstituttet.

Det er især i de mørke måneder med kun lidt sol, det går det galt.

»Både børn og voksne har brug for at få mere D-vitamin, især i vinterhalvåret er det et problem, fordi vi får så lidt sol«, siger Gitte Gross.

Det er ikke nyt, at danskernes indtag af D-vitamin er for lavt. Det har også tidligere undersøgelser, både danske og udenlandske, vist.

D-Vitamin er afgørende for optagelsen af kalk og kan i for små mængder blandt andet medføre knogleskørhed og muskelsmerter. Men også mere alvorlige sygdomme, lader det til.

Folk med et lavt indhold af D-vitamin i blodet rammes nemlig oftere af sygdomme, der slår dem tidligere ihjel, end hvis blodet havde haft mere af det livgivende vitamin, lyder konklusionen i et større dansk forskningsprojekt, der i november sidste år blev offentliggjort i det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift British Medical Journal.

Vitaminet findes især i solens stråler, og er meget svært at få nok af gennem kosten.

»Der er jo ikke ret meget D-vitamin i vores fødevarer, så der skal findes nogle strategier. Ingen tvivl om det«, siger Gitte Gross.

Kortlægningen desuden, at danskerne generelt også får for lidt selen gennem kosten samt at mange kvinder i den fødedygtige alder får for lidt jern og folat via kosten.

Undersøgelselsen Danskernes Kostvaner er den største af sin art i Danmark, og er foretaget siden 1998.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i data fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 4 og 75 år, oplyser DTU Fødevareinstituttet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden