Har du en depression - tjek dig selv

Se, hvad forskellen er på en let og svær depression. Og hvem, der egentlig behandler sindets sorte side.

Sundhed

Sådan stilles den lægelige diagnose depression i Danmark og internationalt:

A. Mindst to af følgende symptomer:

Følelse af nedtrykthed

Markant nedsat lyst/interesse

Reduceret energi, svær træthed

B. Samt mindst to af følgende:

Nedsat selvtillid eller selvfølelse

Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse

Tanker om død eller om selvmord

Tanke- og koncentrationsbesvær

Svær indre uro eller modsat: hæmninger

Søvnforstyrrelser

Betydningsfulde ændringer i vægt og appetit (typisk vægttab)

Symptomerne skal have varet uafbrudt i mindst to ugers varighed. Og symptomerne må ikke kunne forklares ved fysisk sygdom.

Kilde: Sygdomsklassicifikation iføge ICD-10, dvs International Classification of Diseases fra 1994

Let depression:

Opfylder man to af de første kriterier A og to af de næste B, har man en let depression. Den er ikke nødvendigvis behandlingskrævende. Støtte fra venner og familie kan være nok. Gode råd fra læge eller psykolog om stressreduktion, motion og gode søvnhygiejne kan være glimrende hjælp.

Moderat depression:

Mindst to A-symptomer og mindst fire B-symptomer skal være til stede. Depression ved denne sværhedsgrad har brug for en eller anden form for behandling, det være sig psykoterapi eller medicinsk.

Svær depression:

Alle tre A-symptomer og fem eller flere B-symptomer skal være opfyldt. Patienten er meget syg og har måske brug for psykiatrisk indlæggelse, hvis patienten er i alvorlig selvmordsfare, svært forpint eller ikke kan tage vare på sig selv.

Hvem behandler depression?

Den praktiserende læge – medicinsk og muligvis med samtale terapi

Psykolog – med psykoterapi eller kognitiv terapi, må ikke udskrive medicin.

Praktiserende psykiater – medicinsk og via samtale, nogle bruger gruppeterapi.

Psykiatrisk ambulatorium/distriktspsykiatrien – til komplicerede og/eller svære depressioner. Tværfaglig behandling af psykiatere, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og ergoterapeuter. Individuelt eller i gruppe.

Psykiatrisk hospital – Indlæggelse typisk på grund af selvmordstanker eller –fare.

Alternativ behandling – Karakteriseret ved, at de ikke er særligt godt undersøgt videnskabeligt. Sådanne tilbud spænder fra selvuddannede psykoterapeuter (psykoterapi er ikke en beskyttet titel) til forskellige former for kropsterapi og healing.

Hvad kan man selv gøre?

Skaf dig viden om din sygdom.

Undgå situationer, der indebærer høj risiko for nederlag

Bryd din isolation, hvis du magter det

Øv dig i at ”indhegne din depression”

Giv de pårørende fred, hvis du kan

Lad være med at oplyse fremmede om, hvordan du har det

Åbenhed er godt, men skal overvejes nøje

Bevar kontakt til din arbejdsplads, hvis du kan

Skab ”ro, regelmæssighed og renlighed”

Dyrk motion

Brug en kalender, skriv en dagbog

Undgå store beslutninger

Lær stresshåndtering

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Spis sundt

Omkring 150.000-200.000 mennesker er deprimeret i Danmark i dette øjeblik. Depression er altså en folkesygdom. Depression er ydermere end meget alvorlig sygdom.

Cirka en tredjedel af denne gruppe har lette depressioner, en tredjedel har depression i moderat grad, og en tredjedel er ramt af svær depression.

Kvinder har dobbelt så stor hyppighed af depression som mænd

Risikoen for at dø af en depression pga. selvmord er omkring 10-15 procent.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har beregnet, at depression ligger på en 4. plads over de 10 sygdomme i verden, som medfører den største livsindsskrænkning og tab af menneskeliv.

Depression er en sygdom, der vender tilbage. Har man først haft én depression, stiger risikoen for, at man får en ny til omkring 50 procent. Har man haft flere, er risikoen endnu højere, helt op til 80 procent.

Det er ikke svært at genkende en depression, hvis den er svær. Men lette til moderate depressioner kan derimod nogle gange forveksles med sorgreaktion, kriser eller stresstilstande.

Det er stadig tabubelagt at lide af depression. Mange vil foretrække at kalde det stress, selvom det er værre end som så.

Ordet depression er gledet ind i vores hverdagssprog og bruges i mange sammenhænge, hvor få af dem har særligt meget at gøre med det, psykiatere og psykologer forstår ved en depressionstilstand.

Hyppigheden af depression svinger noget mellem forskellige kulturer, hvilket blandt andet kan skyldes forskelle i måder at beskrive sygdommen på, samt hvor kulturelt accepteret det er at give udtryk for psykisk sygdom. Forekomsten af depression er tilsyneladende specielt lav i asiatiske kulturer, muligvis fordi det er forbundet med stor skam at give udtryk for den slags følelser. I mange kulturer er depression også præget af fysiske symptomer som smerter. Kultur spiller ind på andre måder. Fx er skyldfølelse noget centralt i depression i den kristne kulturkreds, mens det snarere er skam, der præger deprimerede i muslimske kulturer.

Kilde: Kort & Godt om DEPRESSION, Poul Videbech, Dansk Psykologisk Forlag, 2014

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce