Professor: Patienter med depression skal bevare kontaktet til arbejdet

Patienter med depression kan ikke huske eller koncentrere sig. Alligevel skal de arbejde så meget de magter, fastslår professor.

Sundhed

Professor Poul Videbech, skal folk med depression sygemelde sig?

»Det kommer an på, hvor svær depressionen er. Der er både lette, moderate og svære tilstande. Hvis man er tilstrækkelig syg, skal man bestemt lade sig sygemelde, men hurtigst muligt vende tilbage til arbejdsmarkedet igen. Men en kortvarig sygemelding kan være nødvendig. Det er vigtig at sige. Jeg opfordrer mine patienter, lige så snart de magter det at tage kontakt til arbejdspladsen, så de kan komme og være der lidt. Det kan i starten være i kaffepauserne, få timer dagligt eller hvad de nu magter. Måske nogle få afgrænsede arbejdsopgaver. Men det er vigtigt, at de ikke helt opgiver kontakten til arbejdsmarkedet, når den mest akutte fase er overstået«, siger dr.med. Poul Videbech, professor i depression, overlæge på Afdeling Q - afdeling for depression og angst, Århus Universitetshospital, Risskov.

Hvorfor ikke bare ligge derhjemme?

»Man kan være så deprimeret, at man slet ikke kan arbejde. Ikke kan koncentrere sig, ikke kan huske noget som helst, ikke kan træffe beslutninger, ja er svært handikappet. Men vi ved desværre, at hvis man fuldstændig mister kontakten sit arbejde, så vil det efter blot få måneder være meget svært at komme tilbage igen. Og så truer førtidspensioneringen. Sådan går det desværre for mange med en depression. Derfor skal man hurtigst muligt tilbage igen, men gerne på reduceret tid eller i en særlig skånefunktion, fordi det tager tid at komme sig og få alle sine intellektuelle evner tilbage. Derfor er det også vigtigt, at man kommer hurtigt i behandlingen, som kan være samtaleterapi eller medicinsk behandling. Eller begge dele. I dag går mange i flere måneder, før de kommer i behandling, tit på grund af lange ventetider, og jo længere tid der går, jo sværere bliver det at vende tilbage og jo dårligere virker behandlingen«.

Er det din erfaring, at det som depressionspatient er let at få en fleksibelt aftale med sin arbejdsplads, når man skal tilbage?

»Det er meget forskelligt. Nogle arbejdspladser er meget fleksible, andre slet ikke. Men det er utroligt vigtigt, at depressionspatienten vender tilbage til skånevilkår. For man er skrøbelig. Jeg har lige haft en forfærdlig oplevelse, hvor en patent, en sygeplejerske, skulle i job igen. Hun skulle arbejdsprøves, men kommunen ville foretage den på en ny afdeling. Tænk på, hvor udfordrende, det kan være for os raske at starte på nyt job med nye kulturer, arbejdsgange og kolleger. Overvej så lige, hvordan det er for en depressionspatient, der skal arbejdsprøves. Og det oplever jeg desværre tit. Der er virkelig plads til forbedringer i mange kommuner. Det er jo fuldstændig hul i hovedet. Sagsbehandlere og jobkonsulenter i arbejdesprøvningssystemet skal bibringes en større forståelse for, hvad disse mennesker har af problemer, og at de ikke har brug for at opleve flere nederlag«.

Hvorfor er det svært at vende tilbage til arbejdet?

»Folk med depression tror ikke, at de dur til noget. At de kan noget. Og når de så vender tilbage til arbejdet og oplever et nederlag – sådan som vi andre jo også gør før eller senere, men som lettere preller af på os – så lider de nederlag. Og det kan slå dem fuldstændig ud af kurs. Derfor er det vigtigt, at man opretholder en kontakt til arbejdspladsen, så man følger lidt med, og laver så meget man nu kan klare og ser sine kolleger. Så man fortsat føler sig som en del af arbejdspladsen – frem for en psykisk syg person, der går rundt derhjemme. Man bliver jo rusten, når man er ude af træning og det gør det sværere og sværere at vende tilbage«.

Hvordan skal man som depressionspatient komme tilbage til sit arbejde?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man skal først og fremmest finde en god behandler, man har tillid til. Egen læge, en psykiater eller psykolog, der kender en godt og kan rådgive om den individuelles situation. Som man kan diskutere tilbagevenden til arbejdet med, evaluere, hvordan det går, før næste skridt tages. Det er derfor, at man ikke kan bare skal give en person med depression en recept på antidepressionsmedicin og så tro, at alt er klaret. De har brug for rådgivning og støtte i hele forløbet«.

Hvorfor ender mange med en depression på førtidspension?

»Fordi de kommer for sent i behandling. Og hvis det ikke virker, giver lægen eller psykologen tit op. Men så skal man prøve noget andet. Depression kan behandles. På mange måder. Sundhedsstyrelsen har lavet vejledninger for, hvordan sådan et behandlingsforløb skal være, men jeg oplever tit, at læger giver op for hurtigt. Og mange psykologer vil være tilfredse med status quo trods langvarig terapi. Men bliver det aldrig rigtig bedre, skal man finde anden behandling, der hjælper. Ellers ender man let på førtidspension«.

Hvad er bedste samtaleterapi eller medicinsk behandling til en depression?

»Det kommer an på, hvor svær depressionen er. En let depression klares fint med samtaleterapi, mens medicin nok ikke kan undværes ved de moderate til svære depressioner samtidig med samtaleterapi«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er depression ikke bare folk, der er kede af det?

»Depression er meget mere end det at være ked af det. En depression rammer hukommelsen, koncentrationsevnen, evnen til at tage beslutninger. Ens intellekt påvirkes. Det er meget mere end at være ked af det. Det er klart en sygdom, der rammer hjernen, og som vi kan studere i hjernen. Men som kan behandles med psykologiske metoder. Det handler ikke kun om medicin. Hjernen er også påvirkelig for psykologi«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce