Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
nedtur. Ingen lyttede til en presset Randi Bitsch. I 2013 blev hun sygemeldt med en moderat depression. Alt var sort, hun magtede intet. Og blev afskåret fra arbejdsmarkedet. I slutningen af året vendte hun tilbage, men intet var ændret og hun blev sygemeldt igen og derefter sagt op. Nu har hun fået nyt job.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

nedtur. Ingen lyttede til en presset Randi Bitsch. I 2013 blev hun sygemeldt med en moderat depression. Alt var sort, hun magtede intet. Og blev afskåret fra arbejdsmarkedet. I slutningen af året vendte hun tilbage, men intet var ændret og hun blev sygemeldt igen og derefter sagt op. Nu har hun fået nyt job.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sygemeldt med depression og fyret: »Man skal have noget at stå op til, ellers bliver man først sindssyg«

Randi Bitsch fik en depression og holdt væk fra sit arbejde. Hun fandt aldrig rigtig tilbage.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Du kan ikke drømme om, hvor mange opgaver der var«.

Sådan indleder den 55-årige Randi Bitsch sin historie om rejsen mod det sorte i sit indre. Om månederne i 2013, der ændrede hendes liv. Og ikke til det gode.

»Jeg sad med fem mands arbejde i min stilling som leder af en genoptræningsenhed i en større kommune. Mine medarbejdere under mig – som var fordelt på fem matrikler – var på flere områder utilfredse med ledelsens mange forandringer, som jeg skulle implementere. Jeg sad helt alene og skulle håndtere alt selv. Til sidst gik det galt«, siger hun.

Som leder deltog Randi Bitsch aldrig i chefmøderne. Organisatorisk var hun placeret uden for fællesskabet. Hun havde ingen andre mellemledere at vende sine udfordringer med – kun sin egen chef. Hun skulle blot få medarbejderne til at løbe hurtigere og forstå de mange forandringer. En næsten umulig opgave.

»Jeg kunne mærke, at jeg blev drænet for energi. Jeg fik mindre og mindre lyst til at gå på arbejde. Og det hele kulminerede, da min svigerfar så døde i februar. Jeg kunne ikke mere«, siger hun.

I marts blev hun sygemeldt. Først i en uge.

»Men det var alt for hårdt at vende tilbage. Efter tre uger lå jeg i min seng og skreg«, siger Randi Bitsch.

Lægen sygemeldte hende nu for seks uger med diagnosen moderat depression.

»Når du har en depression, er du angst og føler dig helt alene. Det var enormt svært at være koblet fra fællesskabet på arbejdet. Jeg tænkte hele tiden på, hvad mon der skete på arbejdet, og hvordan det mon ville være at vende tilbage. Om der ville være sket forandringer; til det gode. Om min chef kunne se, at min opgave var umulig at løfte alene. Jeg var i et sort hul, kunne intet overskue og mit selvværd forsvandt. Jeg var simpelthen tynget af sorte tanker og alt kørte i negative cirkler«, siger hun.

Efter de seks uger forsøgte Randi Bitsch at vende tilbage til arbejdet på en delvis sygemelding.

»Jeg var træt og havde brug for færre opgaver. Jeg havde slet ikke det drive, jeg har vist i flere år. Men jeg kom tilbage til fuldstændig de samme opgaver. Alt var det samme. Og min chef havde dødtravlt og ikke meget tid til at tale med mig. Jeg var alene igen«, husker Randi Bitsch.

Efter sommerferien var den depressionsramte Randi Bitsch, der fortsat tog sin depressionsmedicin, tilbage på fuld tid. Men intet var ændret, Randi Bitsch var fortsat ikke velkommen til ledelsesmøderne hver 14. dag. Hun måtte fortsat ikke have én ugentlig dag på rådhuset, hvor hun kunne være i dialog med de øvrige samarbejdspartnere.

Randi Bitsch gik ned med stress i oktober, som hun sov væk. Sygemeldt igen.

»Stress er helt anderledes end en depression. Jeg var ikke spor angst eller følte ikke, at mit selvværd var væk denne gang. Jeg kunne bare ikke andet end sove. Jeg var helt færdig«, siger hun.

Randi Bitsch indså, at hun ikke skulle tilbage i samme funktion. Men hun elskede sine medarbejdere og ville gerne fungere som konsulent eller blive anvist en anden stilling, der kunne matche hendes kompetencer. Det blev afvist. Efter en tjenstlig samtale stod Randi Bitsch til sidst uden arbejde, selvom hun nu igen kunne arbejde halvtid ifølge lægens anvisning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Efter sådan et sygeforløb er det ikke en fyreseddel, man har brug for«, siger hun i dag.

Hun mener, at det er vigtigt, at depressionsramte medarbejdere fortsat føler sig knyttet til arbejdspladsen, eksempelvis ved at chefen i begrænset omfang ringer eller kommer forbi, eller nogle af medarbejderne gør, så man ikke afkobles.

I perioden uden arbejde valgte Randi Bitsch i stedet at hjælpe til i Depressionsforeningen og i en genbrugsbutik og gik på et mindfulness-kursus.

»Man skal have noget at stå op til, ellers bliver man først sindssyg. Når man har haft en depression, og er i behandling, er det at føle sig uden for arbejdsmarkedet og fællesskabet det sidste, man har brug for. Det gør kun ondt værre«, siger hun.

Randi Bitsch er i dag fuldtidsansat i et sundhedsteam i Greve Kommune.

»Jeg bruger igen alle mine kompetencer og bliver fyldt med gode opgaver. Ikke alt det, jeg ikke skal fyldes med. Det gør det nemmere at håndtere min sårbarhed, og forblive rask. Jeg har lært – gennem mindfulness – at være bevidst nærværende og har en god balance mellem arbejds- og privatliv«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden