Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
ramt. Kristina Malou Hesselberg har kæmpet hele sit skoleliv med at føle sig accepteret. Hun udviklede angst og depression, fordi hun ikke tog imod hjælp før til sidst i gymnasiet. I dag har hun det godt. (Arkivfoto)
Foto: PETER KLINT

ramt. Kristina Malou Hesselberg har kæmpet hele sit skoleliv med at føle sig accepteret. Hun udviklede angst og depression, fordi hun ikke tog imod hjælp før til sidst i gymnasiet. I dag har hun det godt. (Arkivfoto)

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Patienter: Flere skal kunne få psykologhjælp

Læger bør kunne henvise til psykolog uden restriktioner, mener patientforeninger.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle danskere skal i de tilfælde, hvor den praktiserende læge skønner, at patienten har sundhedsmæssig gavn af psykologhjælp, have ret til terapi på det offentliges regning.

Det foreslår Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter, der alene repræsenterer flere end 850.000 patienter.

»Det er i dag alt, alt for svært for mange patienter og pårørende at få adgang til offentligt støttet psykologhjælp, selv om der er virkelig god grund til at tage hånd om også den side af helbredet«, siger Henrik Nedergaard, direktør i Diabetesforeningen og talsperson for de to organisationer i denne sag.

»Psykiske problemer er årsagen til mere end halvdelen af alle sygemeldinger herhjemme. Og mange patienter med handikap og fysiske lidelser som kræft og diabetes får sjældent i det nuværende sundhedssystem taget hånd om den psykiske udfordring, det er at få en kronisk lidelse. Selv om vi ved, at de fysiske sygdomme og handikap ofte fører til psykiske lidelser. Det skal vi være bedre til at tage hånd om, og derfor forslår vi en udvidelse af ordningen«, siger han.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) oplyser, at »det er muligt, vi skal se på retningslinjerne for, hvilke patienter der kan henvises til psykologbehandling. Men inden vi når så langt, vil jeg afvente den evaluering af den nuværende psykologordning, som i øjeblikket er ved at blive lavet«.

Sundhedsstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en evaluering af den nuværende psykologordning, hvor den blandt ser på relevante målgrupper og kriterier for henvisning.

11 kriterier

I dag kan den praktiserende læge henvise til psykologhjælp med offentligt tilskud, hvis et af 11 kriterier er opfyldt. Patienten skal eksempelvis have været udsat for voldtægt, selvmordsforsøg, fået en alvorlig invaliderende sygdom eller stillet diagnoser som let til moderat depression eller OCD. Visse kriterier har også en aldersgrænse. Patienter med angst, der er over 38 år, får ingen offentligt støttet psykologhjælp.

De praktiserende læger er enige i, at der skal nye øjne på kriterierne for psykologhenvisning:

»Vi har altid syntes, at det er underligt, at hvis du ikke passer ind i en af de 11 kasser, men har det psykisk dårligt og egen læge ikke kan hjælpe, så kan du ikke få offentlig hjælp til en psykolog«, siger Bruno Melgaard Jensen, formand for de Praktiserende Lægers Organisation og fortsætter:

»Grundlæggende er jeg enig i, at systemet med psykologhenvisning er underligt. Det er et kassesystem, der er udviklet i takt med, at der er kommet penge. Så er det OCD. Så kom der penge til depression under en vis alder. Så til alle med depression. Det er bygget op efter en økonomisk styring – ikke ud fra hvem, der har størst behov«, siger Bruno Melgaard Jensen, formand for de Praktiserende Lægers Organisation.

Ingen hjælp til stressramte og skoleelever

PLO-formanden peger på, at eksempelvis de meget stressramte er en oplagt gruppe, der har behov for psykologhjælp. I dag kan de ikke få tilskud til psykologsamtaler.

Eller skoleelever under 18 år. Kommunernes PPR-ordninger varetager kun skolerelaterede opgaver – hvis den unge har andre tunge problemstillinger, som ikke nødvendiggør henvisning til psykiatrien, men vurderes at kræve hjælp som egen læge ikke har ressourcer til eller ekspertise i, er der kun privatbetalt psykologhjælp som en mulighed.

Bruno Melgaard Jensen påpeger, at de som læger tager udgangspunkt i den enkelte patient, og »hvordan vi giver bedst mulig hjælp ud fra den vurdering, vi laver, og det kendskab, vi har til patienten. Og her er et kassesystem, som er baseret på hændelser og alder, ikke hensigtsmæssigt. Det bør være de psykiske problemers omfang eller grad, der afgør behandlingsmulighederne«.

Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer understreger, at »naturligvis skal alle ikke kunne gå til psykolog, hvis de selv har lyst«.

»Den praktiserende læge skal visitere, men uden de snævrende bånd, der er i dag. Initialt bør lægen spørge til patientens mentale helbred, men viser det sig, at opgaven er større end forventet, bør vi for vores alle sammens skyld have lettere ved at få en professionel psykolog til at håndtere patienternes mentale udfordringer. Når familie, pårørende og egen læge ikke længere slår til«, siger Henrik Nedergaard.

Organisationerne har ikke beregnet, hvad forslaget koster.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mental sundhed skal højere på dagsordnen

Meningen med udspillet er sådan set også at få råbt højt, at den mentale sundhed – også for patienter med fysiske lidelser og handikap – skal vægtes langt højere i det nuværende sundhedssystem.

»En diabetespatient går i snit i ti år med sygdommen, før den diagnosticeres af egen læge. Kroppen har reageret i den periode. Synet er forringet, nogle har fået problemer med nyrerne og kredsløbet, så der er kommet sår på fødderne. Når lægen sætter ord på diagnosen, er det en kold spand vand i hovedet på en person, der ikke har det godt. Vi er blevet gode til at behandle sygdommen, diabetes eksempelvis, men det kræver også psykisk behandling og hjælp. Mange får stress og depression efterfølgende«, siger han og fortsætter:

»Vi ved, at omkring tre procent af de samlede sundhedsudgifter i Danmark kommer fra tab af arbejdsfortjeneste alene for diabetespatienter. Hvis vi bliver bedre til at hjælpe dem med at håndtere de psykiske aspekter af sygdommen, kan vi undgå en masse udgifter til overførselsindkomster. Det er i alles interesse«.

Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke fra 2012 fastslog, at det er omkostningseffektivt på kort og lang sigt at fremme den mentale sundhed, når patienternes uddannelse og beskæftigelse tages med i betragtning.

Professor: Flere kasser er en del af problemet

Professor i sundhedsøkonomi og politik ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen har mandag i denne uge fastslået over for landets sundhedspolitikere på en konference på Christiansborg, at alene depression koster det danske samfund 10 milliarder kroner. Størstedelen af omkostningerne skyldes tab af arbejdsevne.

61.000 danskere får hvert år diagnosen depression. 18.600 af dem har efter et år så alvorlige lidelser, at de er kommet på sygedagpenge.

»Det er helt klart, at når folk ikke har det psykisk godt, det kan være med en egentlig depression, stress eller anden negativ påvirkning af den mentale sundhed, så går det ofte ud over arbejdsindsatsen. Mange ender på nedsat arbejdstid eller sygefravær. Alt, der kan modvirke det, bør vi kigge på«, siger han.

Professoren understreger dog, at nye initiativer ikke skal indføres, før de har dokumenteret videnskabelig effekt. Og så mener han, at manglende økonomiske incitamenter er den største stopklods, hvis politikerne skulle tage ordentligt fat på de mange danskere med psykiske problemer, der ender uden for arbejdsmarkedet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Kernen er, at hvis øget psykologhjælp sænker sygefraværet, så vil det medføre øgede sundhedsudgifter, der betales fra én kasse. Mens besparelserne på førtidspension og sygefravær ender i en anden kasse. Så det er svært at få sådanne forslag realiseret«, siger han.

Danske Regioner har for nogle år siden beregnet, at samfundet for hver krone, der investeres i psykologbehandling til depressionspatienter, får fem kroner igen på grund af færre sygemeldinger, lavere udgifter til sygedagpenge samt færre indlæggelser.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden