Indtil nu har piger og unge kvinder, der har fået uklare invaliderende symptomer som træthed, svimmelhed, smerter og alvorlige hovedpiner, de mener skyldes vaccinen mod livmoderhalskræft, været kastebolde i det danske sundhedsvæsen.
Ingen har taget ansvar for deres udredningsforløb og få læger har taget dem alvorligt. Det er i hvert fald den følelse forældre, som Politiken har talt, sidder tilbage med.
Men nu vil Danske Regioner forsøge at hjælpe piger med uklare symptomer. Senest 1. juni vil én afdeling i hver af de fem regioner være udpeget som stedet, der skal være tovholder i pigernes udrednings- og potentielle behandlingsforløb.
»Nu bliver der taget bedre hånd om disse piger. Det er bestemt ikke tilfredsstillende, hvis man skal gennem 20 forskellige afdelinger for at blive undersøgt, og de står måske nogle gange som Palle Alene i verden. Det er ikke i orden«, siger Ulla Astman (S) , formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og regionsrådformand i Region Nordjylland.
Hvad går Danske Regioners nye initiativ ud på?
»For at skabe en bedre sammenhæng for patienten, så der er nogen, der tager hånd om dem, tager ansvar, holder sammen på patientforløbet og får inddrage de relevante lægefaglige kompetencer, så laver vi nu det vi kalder én indgang. Det gør det alt andet lige også nemmere for os, så vi får opbygget noget viden om den her patientgruppe og får skabt et bedre fagligt netværk blandt dem, der er involveret. For der er rigtig mange faggrupper involveret. Det kan vi heller ikke undgå, at der også vil være fremadrettet, men så er der ét sted, der tager hånd om dem. Når vi ikke kan undgå, at der er flere steder, hvor pigerne skal sendes hen, så er det fordi, at de har mange forskellige symptomer. Der er ikke én speciel definition på deres lidelse, desværre«.
Hvorfor kommer jeres nye initiativ samtidig med, at TV2 viser en kritisk dokumentar?
»Vi har sådan set været på vej med det her længe. Også før programmet har vi af ministeriet været bedt om at finde en løsning for de her piger. Og det gør vi så nu. Vi synes, det har været rigtigt svært. Vi har brugt lang tid på at lytte både til pigerne, deres forældre og tale med fagfolk. Og så har vi skulle aftale en ny samarbejdsstruktur for, hvordan vi løfter viden, erfaring og ekspertise på et område, hvor vi ærligt må sige, at vi ikke har et ret klart billede af, hvad der er i vejen. Der er mange symptomer. Der er ikke ét udredningforløb og én behandling eller ét bestemt lægeligt speciale, hvor de her piger hører hjemme. Derfor har det taget tid. Men initiativet kommer altså ikke, fordi der kommer en fjernsynsudsendelse. Det har vi også arbejdet på før den tid«.
LÆS KRONIK:
Hvordan vil det fungere i praksis. Hvis min datter efter hun har fået vaccinen, får symptomer, vi har begrundet mistanke om kan skyldes vaccinen, hvad skal vi nu gøre?
»I skal gøre, som man altid har gjort: gå til egen praktiserende læge. Man skal som med alle andre sygehusydelser henvises. Det gør egen læge. Men lægen skal nu henvise til det ene sted i regionen, som vi nu har udpeget, der vil være indgangen til et udredningsforløb. I Region Hovedstaden er det eksempelvis Synkopecenteret på Frederiksberg Hospital. Det bliver indgangen. hvor man bliver henvist til, og hvor de tager hånd om patienten. Alt efter hvilke symptomer der er, finder de relevante specialister, der skal ind over og udrede patienten. Men det er stadig den praktiserende læge, der skal henvise«.
Men ved den praktiserende læge overhovedet, hvad de nu skal gøre?
