Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

gigt. Endnu et studie viser, at gigttræning er en yderst effekt behandling af gigtplagede led
Foto: MIRIAM DALSGAARD

gigt. Endnu et studie viser, at gigttræning er en yderst effekt behandling af gigtplagede led

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Effektiv træning mod slidgigt koster dig dyrt - kirurgi er gratis

Sundhedsstyrelsen anbefaler træning mod slidgigt i knæ. Alligevel får danskerne gratis knæoperationer, mens de selv skal betale for effektiv gigttræning.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Særlig gigttræning er god smertemedicin mod ømme led.

Et år efter at 425 smerteplagede patienter med slidgigt i knæ modtog patientuddannelse og gennemførte 12 særlige træningssessioner udviklet mod slidgigt, har de reduceret smerteintensiteten med hele 36 procent. Det viser 2014-årsrapporten fra træningsprojektet Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D).

»Det virkeligt interessante er, at vi kan se, at effekten holder efter et år, hvor det er folk selv, der skal motivere sig til træning hjemme«, siger Ewa Roos.

Træning er vejen frem

Dermed viser endnu et studie, at gigttræning er en yderst effekt behandling af gigtplagede led.

Allerede i 2012 fastslog Sundhedsstyrelsen i sin kliniske retningslinje, at patientuddannelse, vægttab og netop træning ved let til moderat slidgigt er den videnskabeligt set mest velbegrundede behandling. Styrelsen skrev:

»Alle internationale kliniske retningslinjer anbefaler træning som en af hjørnestenene i behandling af personer med let til moderat knæ artrose (slidgigt, red.)«.

Tre ud af fire burde ikke opereres

»Siden årtusindskiftet har vi fra utallige videnskabelige studier vidst, at træning er noget af det mest effektive ved knæartrose. Det er bare som om, at sundhedsvæsenet ikke tager ny viden til sig«, siger professor Ewa Roos, leder af Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi på Syddansk Universitet.

Sidste år fik 7.000 danskere kunstigt knæ på grund af slidgigt. Oveni udføres omkring 18.000 meniskoperationer. Men tre ud af fire patienter er ifølge Ewa Roos i den alder, hvor meniskskaden er en del af gigtprocessen, og operation derfor frarådes af Sundhedsstyrelsen.

»I dag kan man undgå kirurgi for en stor, stor gruppe patienter med knæartrose. Det er billigere for samfundet og bedre for patienten, da det er risikofrit. Men kirurgerne har haft monopol på behandling i årtier, hvor der kun var én behandling. Men der er sket et paradigmeskift til fordel for tidlig behandling, som bare ikke er gået op for sundhedsvæsen og dem med pengekasserne. De ser kun udskiftning af led som eneste løsning. Det er helt forkert«, siger Ewa Roos.

Fysioterapi skal betales af egen lomme

Fagfolk taler i dag om artrose frem for slidgigt, da ordet fejlagtigt får en til at tro, at knæet skal skånes. Men selv smertefulde knæ skal trænes og bruges.

832.000 danskere har artrose. Det koster årligt det danske samfund 11,5 milliarder kroner, har Statens Institut for Folkesundhed tidligere konkluderet.

I Danmark får gigtpatienter gratis knæoperationer på hospitalet, mens videnskabeligt velbegrundet superviseret træning hos fysioterapeuter koster patienten cirka 2.000 kroner af egen lomme.

Landets kommuner har genoptræningscentre, hvor borgere med artrose kan komme gratis, men de er ikke specialiseret til at træne gigtpatienter.

Tidlig indsats er en billig model

Gigtforeningen opfordrer derfor alle kommuner til at indføre egentlige artroseskoler som del af en tidlig indsats og efterlyser et »paradigmeskift i sundhedsvæsenet«, så de mange flere ældre de kommende år får den fagligt set rette hjælp.

»Modellen er klar, den er billig at implementere, og den har vist sig at fungere i en kommunal virkelighed«, siger Lene Witte, direktør i Gigtforeningen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge professor Jakob Kjellberg, programleder for Sundhed i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, giver »det nuværende system ikke den store mening, det ved alle«:

»Det er jo spøjst, at vi har opbygget et system, hvor behandling er gratis, når det foregår i sygehusvæsenet, mens andre indsatser som her træning, der er klinisk berettigede, i store stræk er selvfinansieret. Men det har historiske forklaringer«.

Økonomiaftale modarbejder forandringer

Professoren understreger, at de økonomiske incitamenter bag sundhedsvæsenet samtidig modarbejder forandringer.

Når regionerne hvert år indgår økonomiaftale med regeringen, bliver den samlede aktivitet fastlagt – samme aktivitet som sidste år plus to procent. På den måde kan regeringen styre samfundsøkonomien, mens hospitalerne kender mængden operationer med videre, så de lettere kan planlægge og styre deres butik.

»Problemet er, at det kan gå ud over, at vi får truffet de rette faglige valg. Aktivitet er jo ikke interessant i sig selv, det skal også være den rette aktivitet. Og det understøtter det nuværende afregningssystem ikke«, siger Jakob Kjellberg.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden