Danmark. Op imod 600.000 danskere er tatoveret, hvilket svarer til 13 procent af voksenbefolkningen.s
Foto: ENGEL JANUS

Danmark. Op imod 600.000 danskere er tatoveret, hvilket svarer til 13 procent af voksenbefolkningen.s

Sundhed

Tatoveringer kan resultere i blødninger og blodforgiftning

Hver tredje dansker får kroniske eller periodevise gener af deres tatovering.

Sundhed

I takt med at flere og flere danskere får lavet en tatovering, stiger antallet af bivirkninger.

Det viser en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Rapporten, 'Tatovering - helbred, risici og kultur', er den første danske gennemgang af international videnskabelig litteratur om tatoveringer.

Ifølge rapporten oplever mange danskere, at der opstår blødninger og infektioner, efter at de er blevet tatoveret.

En ud af tre danskere oplever kroniske eller periodevise gener, mens to ud af tre får hudproblemer, i tiden efter at de har fået en tatovering.

For andre kan det ende endnu værre. Jyllands-Posten skriver i dag om en mand, der har fået amputeret benet på grund af en tatovering. Samt om to andre mænd, som har oplevet at få en livsfarlig blodforgiftning og en farlig allergi, efter at en tatovør har været i gang med at arbejde på deres hud.

»Stadig flere bliver tatoveret, og som naturlig følge heraf er der også flere, som får gener eller alvorlige komplikationer. Synderen er i nogle tilfælde tatoveringsblækket, vi ved eksempelvis, at 10 procent af alt nyindkøbt blæk er forurenet med bakterier. Men ofte skyldes det også selve tatoveringsproceduren, amatørtatovering og uhygiejniske forhold«, siger Jørgen Serup, der professor og hudlæge ved Bispebjerg Hospital og formand for arbejdsgruppen bag rapporten.

Regler skal strammes

Vidensråd for Forebyggelse foreslår i rapporten, at man iværksætter en forebyggende indsats mod generne ved tatovering i Danmark.

Det skønnes, at op imod 600.000 danskere er tatoveret, hvilket svarer til 13 procent af voksenbefolkningen. Alligevel er tatovørbranchen kun i meget begrænset omgang underlagt regulativer.

»Skønt tatoveringsindustrien er i vækst og har været det i mange år, må vi konstatere, at det er et forsømt område. Det er lidt som i det Vilde Vesten. Der er ingen regler eller kontrol med området, ligesom der heller ikke stilles krav til tatovørerne. Alle og enhver kan købe et tatoveringssæt på nettet og slå sig ned som tatovør. Det betyder, at forbrugerne står uden sikkerhed« siger Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse.

Her ser man gerne, at der fra politisk hold strammes op på den generelle information om faren ved tatoveringer, samt at der indføres fælles standarder for hygiejne hos tatovører.

Vidensråd for Forebyggelse foreslår blandt andet en ansvarlig instans, der skal regulere og føre kontrol med området.

»Det handler om at forbedre sikkerheden og forebygge komplikationer hos de danskere, der vil have en tatovering. De skal sikres bedre vilkår end i dag. Blækket skal være sterilt, tatovørerne skal certificeres, klagemulighederne skal forbedres, og der skal mere oplysning til, sådan at borgerne kender de sundhedsmæssige risici ved en tatovering«, siger Morten Grønbæk.

Politisk indgreb måske på vej

Rådet påpeger også, at en frivillig registreringsordning for tatovører, som blev indført 1. januar 2014, aldrig er slået igennem.

Således har ingen af de 1.000-1.200 tatovører, som findes i Danmark, endnu tilmeldt sig ordningen.

Flere partier er dog nu klar til at sætte ind på området.

Ifølge Jyllands-Posten vil både Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, De Radikale, De Konservative og Dansk Folkeparti se på, om reglerne skal strammes.

»Når nu ingen har benyttet sig af den frivillige ordning, er det klart, at vi bør indgå i en dialog med branchen. Det virker jo til, at den organiserede del af tatovørbranchen gerne vil reguleres«, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen (S), til Jyllands-Posten.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce