Patienter. En undersøgelse viser, at kun fire ud af ti patienter føler sig inddraget i deres behandling. Arkivfoto.
Foto: Joachim Adrian

Patienter. En undersøgelse viser, at kun fire ud af ti patienter føler sig inddraget i deres behandling. Arkivfoto.

Sundhed

Patienter skal have (mere) magt over egen sygdom

Ny plan fra regionerne vil sikre, at patientens ord vejer lige så tungt som lægens.

Sundhed

Du er syg. Du ønsker, at nogen gør dig rask. Men du har som patient også en masse, du vil fortælle læger og sygeplejersker - og du vil også gerne kunne følge med i, hvad de gør ved dig.

Det er bare ikke en selvfølge. I denne uge viste en undersøgelse, at kun fire ud af ti patienter føler sig inddraget i deres behandling.

Men nu skal det være anderledes.

LÆS OGSÅ

I dag offentliggør Danske Regioner sammen med personale- og patientorganisationer en 33 punkts handlingsplan, som blandt andet skal sikre, at du kan være med til at skrive direkte i din egen journal - og du skal også kunne læse, hvad lægen skrev i den for bare et øjeblik siden.

Et kæmpe skridt

Planen »Borgernes Sundhedsvæsen«, der fremlægges på regionernes generalforsamling, lægger op til at sikre, at patienterne ønsker og vurderinger får lige så meget vægt som lægernes. Direktør i organisationen Danske Patienter, Morten Freil, kalder udspillet »et kæmpe skridt«.

»Indtil nu har det mest handlet om at informere patienten om, hvad der skal ske med dem. For vi har ment, at lægen vidste bedst. Nu skal sundhedsvæsnet tage patientens viden alvorligt og bruge den som en del af indsatsen«, siger Morten Freil og kalder det »en stor kulturændring«.

Læger og sygeplejersker skal i fremtiden bruge såkaldte beslutningsstøtteværktøjer, hvor de metodisk sikrer, at al relevant viden om sygdom og behandling deles og patientens behov og ønsker og præferencer kommer for en dag. De nytter ikke bare at spørge patienten »hvad synes du så selv?«.

En anden nyskabelse er behandlingsplaner, hvor målet med indlæggelsen – tilbagevenden til arbejdsmarkedet for eksempel – formuleres.

Og så skal der indføres et behandlingsansvarlige læger, som følger patienten fra A til Z.

En hjælp til svage patienter

For at måle, om det går bedre eller dårligere, skal der skabessåkaldte »patientoplevede effektmål« med oplysninger om symptomer, funktionsevne, helbredsmæssige status og livskvalitet. Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), der også er formand for Region Midt, afviser, at der er lagt op til ny bureaukratisering:

»Det må ikke blive en tidsrøver. Men i dag måler vi brugertilfredshed på et meget overordnet plan. Hvis vi kan få feedback fra patienterne med det samme i situationen, så vil det være meget mere brugbart«.

Bent Hansen mener, at patientinddragelse vil være en hjælp i kampen mod ulighed i sundhed: »Vi ved, at der er mange patienter, der har svært ved at stille krav og som ikke har stærke pårørende ved deres side«.

Regionernes formand anerkender, at de sundhedsansatte løber stærkt og at det kan presse dem yderligere at skulle bruge mere tid på kommunikation med patienter.

»Men det vil kun koste noget i første del af patientforløb, for investeringen kommer igen ved at undgå genindlæggelser, re-operationer og den slags«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Læger og patienter vurderer forskelligt

Politiken fortalte i januar om Katrine Kirk, der som kræftpatient har prøvet at få medindflydelse på sin egen behandling, men blev afvist af lægerne. Det gjorde en af dem med formuleringen: »Det skal du ikke bryde dit kønne lille hoved med«. Undervejs var hun tæt på at dø, fordi lægerne tog fejl. Katrine Kirk ser det nye udspil som »en helt fantastisk klar melding om, at nu skal borgernes behov i centrum«.

»Kommunikation er selve kernen i, at patienten får det bedst mulige helbred – at man lytter til patientens egen viden om egen krop. En underernæret gigtpatient kan jo eksempelvis have brug for at komme til kræfter og tage på i vægt før hun eventuelt takker ja til reumatologens anbefaling af en stærk medicin, der er kendt for at give kvalme«.

Hun peger på en engelsk undersøgelse, der viste, at læger i 70 procent af alle brystkræfttilfælde anbefalede en brystbevarende operation. Men det var kun syv procent af patienterne, der ønskede det, fordi de var mere bekymrede for risikoen for tilbagefald.

Katrine Kirk efterlyser dog i det nye oplæg mere fokus på lederne i sundhedsvæsnet »Det er jo ledelserne, der skal gentænke alle arbejdsprocesser, stuegang, behandlingsforløb. Er de mon klædt på til det?«.

Tiden er moden

Når tiden tilsyneladende er moden til en omstilling skyldes det ifølge direktør Morten Freil fra Danske Patienter. at alle nu erkender, at sundhedsvæsnet er blevet for effektivitetsjagende: Det kan føre til flere fejl og genindlæggelser.

Han peger også på, at den enkelte patients sygdomsbillede er blevet mere komplekst, der er flere med kroniske sygdomme og sammensatte helbredsproblemer, som lægerne kan diagnosticere og behandle mere. Det kræver nærkontakt med patienten om, hvordan der skal sættes ind.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og endelig er patienter blevet bedre i stand til at søge information om deres sygdom, som de gerne vil bidrage med. De forventer samtidig en behandling tilpasset deres individuelle behov, fordi det er er en forudsætning for kvalitet i behandling

Morten Freil tror, at personalet i sundhedsvæsnet vil følge trop, »fordi der er tale om et klart ledelsessignal om en kulturændring«.

»Men ledelserne i sundhedssektoren skal selv gå forrest og vise, at patientinddragelse ikke strider mod produktivitetskravene. For det er klart, at det er en travl hverdag derude, hvor det her skal presse ind. Men den tid, man investerer i komme tæt på patienterne, vil senere kunne frigøre ressourcer i form af færre re-operationer, færre genindlæggelser og bedre livskvalitet hos patienterne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce