Penge skal blandt andet sikre døgndækning af rådgivningstelefonen Livslinien, hvor selvmordstruede kan få hjælp.
Foto: MARTIN LEHMANN

Penge skal blandt andet sikre døgndækning af rådgivningstelefonen Livslinien, hvor selvmordstruede kan få hjælp.

Sundhed

Millioner skal forebygge selvmord

Langt færre dør i trafikken end ved egen hånd. Alligevel ved forskerne langt mindre om årsagerne til selvmord. Nye penge skal hjælpe viden på vej.

Sundhed

»Jeg kan ikke love noget. Men jeg håber, at det får effekt«.

Sådan siger professor, overlæge, psykiater Merete Nordentoft, der er en af Danmarks førende eksperter i selvmord og selvmordsforsøg.

Regeringen, SF og Enhedslisten er netop afsat 43 millioner kroner over de næste tre år til forebyggelse af selvmord, som en del af den næsten 200-millioner kroner store forebyggelsespulje, som regeringen og de to partier blev enige om ved årets finanslov.

30 millioner er afsat til kommunerne til et øget fokus på særligt de unge piger og de ældre mænds selvmordsforsøg.

LÆS MERE:

Ni millioner skal bruges til nationel partnerskaber mellem offentlige myndigheder og frivillige organisationer til analysearbejde, konferencer, koordination og øvrige tiltag.

Og fire millioner kroner er afsat til Livslinjen, der er en frivillig telefonrådgivningslinje, hvor folk kan ringe anonymt, hvis de går med selvmordstanker. Pegene skal sikre rådgivning døgnet rundt.

Omkring 10-12.000 danskere forsøger hvert år at tage deres eget liv. Et tal, der tidligere voksede og voksede, men som er stagneret de senere år. Ifølge professor Merete Nordentoft skyldes det, at de store pakninger på svage smertestillende lægemidler som Panodil kom på recept forrige år.

LÆS MERE:

»Så det kan lykkes at vende udviklingen for særlige grupper, vi har fokus på, som vi eksempelvis så det med de unge piger og pakningsbegrænsningen. Der er interventioner, der virker. Men vi mangler et ’kort’, så vi kan navigere vores indsats mere præcist, for ret beset ved vi ikke særligt meget«, siger Merete Nordentoft.

Derfor er hun også særligt glad for de ni millioner kroner, der skal være med til at målrette tiltag til de særlige risikogrupper, der er.

Vi savner viden

»I dag ved vi ret beset ikke, hvorfor selvmord eller selvmordsforsøg stiger og falder over tid for de enkelte risikogrupper – det kunne være de unge piger, de ældre mænd eller de psykisk syge. Vi savner i den grad viden«, siger Merete Nordentoft.

Mens 600 danskere dør hvert år af et selvmord, så er tallet for trafikdrab ’kun’ omkring 170 årlige dødsfald. Alligevel er det store paradoks, ifølge Merete Nordentoft, at der er langt mere detaljeret viden om de langt færre trafikdrab end om selvmordene.

»Vi ved præcis, hvor mange trafikdrab, der skyldes højresvingsulykker fra lastbiler uden dobbelte sidespejl. Så detaljeret viden har vi slet ikke på selvmordsområdet, selvom det kræver langt flere liv hvert år. Derfor er vores indsats også langt mere famlende«, siger hun.

Hvorfor forgiftes flere mænd

Professoren forklarer, at der i øjeblikket sker en stigning med forgiftningsselvmord blandt mænd. Men ingen ved præcis, hvilke metoder de har benyttet til disse forgiftninger.

»Dermed kan vi jo heller ikke tænke intervention, der hjælper, når vi ikke kender detaljerne. Vi ved også, at der er mange selvmordsforsøg, når psykisk syge udskrives, og derfor laver vi rundt omkring i landet mange forskellige tiltag, der skal forebygge netop disse selvmordsforsøg. Men vi ved bare ikke, om det virker. Og det er desværre en af pointerne på det her område – vi ved for lidt. Det skal en del af de afsatte ni millioner kroner forsøge at råde bod på. Og det håber jeg kan hjælpe«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce