Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kald. Mange hospitalspatienter oplever, at det er svært at få fat i personalet, når de skal have hjælp eller svar på spørgsmål.

Kald. Mange hospitalspatienter oplever, at det er svært at få fat i personalet, når de skal have hjælp eller svar på spørgsmål.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Halloooo: Hvor er lægerne og sygeplejerskerne?

Mange patienter oplever ikke, at de får nødvendig hjælp på hospitalet. Læger, sygeplejersker og patienter er bekymrede. Citronen er presset, erkender regioner.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ding, ding.

Fru Hansen ringer med klokken. Hun har brug for et bækken, men ingen kommer.

Sådan er livet for rigtig mange patienter på landets hospitaler. Hver femte patient, der har været til behandling, pleje eller undersøgelse inden for det seneste år, kunne ikke få fat i personalet, når der var behov for hjælp eller i forbindelse med spørgsmål. Og næsten hver fjerde patient var heller ikke godt nok orienteret om forløbet af deres hospitalsbesøg.

Det viser en ny Megafon-undersøgelse, foretaget for Dansk Sygeplejeråd blandt næsten 1.000 patienter.

»Det er en stor frustration i disse år, at vores medlemmer ikke har den nødvendige tid til at sidde stille og roligt med patienten, når patienten har brug for det«, siger formand for sygeplejerskerne Grete Christensen.

Lægeforeningen kalder tallene fra undersøgelsen for »meget bekymrende«:

»Det er helt afgørende for behandlingen, at patienter og pårørende føler sig godt orienteret og inddraget. Undersøgelsen viser meget tydeligt, hvor vigtigt det er, at der er de rigtige rammer og den nødvendige tid på sygehusene«, siger den nyvalgte formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) oplyser skriftligt, at det »dur ikke, hvis patienterne på sygehusene ikke får den hjælp og information, de har brug for«.

»Der skal være tid til patienterne, de skal kunne få hjælp og svar på spørgsmål om for eksempel deres behandling og sygdom. Der er travlt på mange sygehuse. Læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale knokler derudad, det er jeg fuldt ud klar over«, skriver ministeren.

Markant højere tempo

Siden årtusindskiftet er en tornado af effektivisering og tempo blæst ind over det danske sundhedsvæsen. Patienter er indlagt væsentligt kortere tid og venter mindre på operation end for blot få år siden.

Og selv om hospitalerne har fået ansat flere tusinde ekstra læger og sygeplejersker siden årtusindskiftet, har Dansk Sygeplejeråd ud fra Sundhedsministeriets tal beregnet, at effektivitetstornadoen har betydet, at aktiviteten for hver sundhedsperson er steget med 40 procent. Eller sagt på en anden måde: 72 sygeplejersker udfører i dag det samme arbejde, som 100 sygeplejersker udførte i 2001.

»Regionerne har et stærkt fokus på, at indlæggelsestiden skal yderligere ned. Men nogle må snart tænke på, at vi ikke kun får effektiviseret, men også sikret kvaliteten af det arbejde, der bliver leveret på hospitalerne. Effektivitet og aktivitet går i øjeblikket ud over kvaliteten og patientsikkerheden«, siger Grete Christensen, sygeplejerskernes formand.

Travlhed påvirker også arbejdsmiljøet, og det fremgår af hændelsesforløb i 6.425 rapporter om utilsigtede hændelser fra 2010 til 2015, som har Dansk Sygeplejeråd opgjort. Og i 2014 har Arbejdstilsynet givet påbud på 100 sygehusafdelinger om at forbedre arbejdsmiljøet.

Professor: Det går stærkere

Professor Jakob Kjellberg, programleder for Sundhed i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning siger, at »det øgede tempo og travlhed er et reelt problem«.

En del af det øgede tempo er ifølge sundhedseksperten opstået siden akutmodtagelserne blev samlet siden 2007. De er blevet omdrejningspunktet for hele hospitalsplanlægningen, hvor mellem 70 og 80 procent af patienter typisk udskrives inden for 48 timer, og hvor flertallet af patienterne i kun er på hospitalet i et døgn:

»Det (akutmodtagelsen, red.) er blevet en udrednings-, behandlings- og afslutningsenhed. Og så er det klart, at mange føler, at det går stærkt, og der ikke lige er tid, når patienten har brug for det. Der er ikke meget tid til spørgsmål og snak, og den udvikling gør, at mange patienter og pårørende kan have svært ved at få sjælen med«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Direktør i Danske Patienter Morten Freill mener også, at »sundhedspersonalet på hospitalerne er voldsomt presset«:

»Der er brug for en kulturændring i sundhedsvæsenet, hvor der kommer mere fokus på kvalitet frem for, at der alene fokuseres på at producere mest muligt«, siger han og frygter, at den manglende tid til samtaler og patientinddragelse kan føre til ineffektive behandlingsforløb, genindlæggelser og reoperationer.

Minister skal overbevises

Tirsdag i denne uge indledtes økonomiforhandlingerne mellem Danske Regioner, der har ansvaret for driften af landets hospitaler, og SR-regeringen, der betaler. Ifølge Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, er patienters, de pårørendes og personalets oplevelser af travlhed og højt tempo »selvfølgelig en problemstilling, som vi kender«:

»Når der kommer en tilstrømning af patienter på seks procent mod forventet to procent til det samme personale, så giver det et pres. Og nogle steder kan vi se på tallene, at eksempelvis de akutte afdelinger er under pres. Vi har nok presset citronen nogle steder, også mere end godt er«, siger han.

Hvad vil I gøre ved det?

»Forsøge at overbevise finansministeren om, at også han bør erkende, at man ikke kan lave et program ’Jo før, Jo bedre’ (regeringens storstilede sundhedsstrategi fra 2014, red.), hvor de netop siger til folk, at jo før de kommer til, jo bedre bliver det, hvis man så ikke har nok personale til at tage sig af dem. Det går ikke«.

Bent Hansen erkender dog, at »når vi er enige om at fordele pengene, og vi får lidt bedre hold på de stigende medicinudgifter, så er det os, der har ansvaret«.

Pårørende oplever også fraværende personale

Megafon-undersøgelsen viser samtidig, at de pårørende heller ikke føler sig orienteret eller kan få fat i personalet ved behov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sygeplejersken skal binde enderne sammen

28 procent af de pårørende til nære familiemedlemmer, der det seneste år har været til undersøgelse, behandling eller pleje på et hospital havde svært ved eller kunne slet ikke få fat i sundhedspersonalet, når der var behov for det. Og 35 procent af de pårørende mente ikke, at sundhedspersonalet havde tid til at holde dem eller de syge godt orienteret om forløbet.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, når sygeplejersker i dag udfører mere arbejde end tidligere, er det jo ikke nødvendigvis skidt. Så får vi mere sundhed for skattekronerne. Sad I ikke bare og drak mere kaffen for år tilbage?

»Jeg kan ikke huske, jeg nogensinde bare har siddet og drukket kaffe. Men tidligere havde patienten længere tid til at restituere oven på en akut situation og behandling. I dag er det ekstremt komprimeret, og mange forskellige faggrupper skal ind over et forløb og aflevere deres budskab til patienten. Sygeplejersken står så og skal binde alle ender fra fysioterapeuten, ergoterapeuten, lægen og diætisten sammen på kortere tid, så patienten går tryg ud af døren. Det puslespil er der ikke afsat nok tid til i det danske sundhedsvæsen«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden