Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rent. Rene hænder er godt, men frygten for bakterier kan også gå over gevind, mener flere forskere.
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)

Rent. Rene hænder er godt, men frygten for bakterier kan også gå over gevind, mener flere forskere.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For få bakterier gør dig syg og trist

Hygiejnehysteri kan være årsag til få tarmbakterier, der nu kædes direkte sammen med både vores fysiske og mentale sundhed. Man skal ikke frygte bakterier i almindelighed, lyder forskernes budskab.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fedme, kroniske sygdomme som type 2-diabetes og astma, visse kræftformer, åreforkalkning, gigt og sklerose, ja, ligefrem vores mentale helbred ser ud til at være direkte forbundet med de myriader af bakterier, der lever usynligt i et komplekst økosystem i vores tarme.

De seneste 5-10 års skelsættende grundforskning i tarmbakterier ved hjælp af dna-teknologier har påvist, at bakterier sandsynligvis har en langt større betydning for den menneskelige eksistens end hidtil antaget:

»Mennesket er en superorganisme, altså et produkt af et komplekst samspil mellem bakterier og kroppens egne celler. Bakterier betyder rent faktisk langt mere for vores sundhed og velbefindende, end vi for få år siden kunne forestille os«, siger professor Oluf Borbye Pedersen, forskningsdirektør på Metabolismecentret på Københavns Universitet og en af verdens førende forskere i forståelser af menneskes bakteriesamfund.

Forskerne ved endnu ikke, om det er selve sygdommene, der medfører den fattige tarmflora, eller omvendt. Meget er endnu også kun påvist i dyrestudier og eksperimentelle forsøg. Alligevel er opdagelsen af bakteriernes betydning for vores sundhed og sygdomme et af de hotteste forskningsemner inden for sundhedsområdet netop nu.

De fleste bakterier er gode for os

100-200 forskellige bakteriearter holder hinanden i skak i vores tarme. De hjælper med at nedbryde mad, optage næring, uddanne vores immunberedskab og sende nerveimpulser og signalstoffer rundt i kroppen.

De fleste bakterier er gavnlige for kroppen, nogle bakteriearter er neutrale, mens en minoritet som salmonella og kolibakterier er farlige for mennesket. De sygdomsfremkaldende bakterier bliver normalt i et sundt legeme holdt uskadelige af de øvrige bakterier.

For få uger siden fastslog en artikel i det videnskabelige tidsskrift Cell Host & Microbe, at bakterierer fra tarmen påvirker hjernen via flere ’veje’ i centralnervesystemet:

»Flere dyreforsøg har påvist, at bakterier i tarmen har en direkte indflydelse på hjernens funktion, for eksempel musenes mentalitet, mod, nysgerrighed og evne til at huske«, siger Oluf Borbye Pedersen.

I 2013 stod han sammen med forskere fra Europa og Kina bag forskning offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift Nature, der påviste, at hver fjerde dansker har op mod 40 procent færre tarmbakterier end gennemsnittet.

»Mangler du tarmbakterier både i absolutte mængder og i forskellighed i arter, er vægten øget og du har en mild form betændelse – en såkaldt inflammation – i kroppen. Ja, forskning viser, at en fattig tarmmikrobiota kan kædes sammen med en lang række kroniske sygdomme – eksempelvis kronisk tarmbetændelse, fedme og skrumpelever«, siger han.

Skru ned for hygiejnehysteriet

De få, men farlige bakterier har gennem årtier fået al opmærksomheden og medført en markant og nødvendig forbedret hygiejne. Selv simple bakteriesygdomme i dyr og mennesker bliver i dag slået ned med store mængder antibiotika. Men nu tyder det altså på, at vi skal skrue lidt ned for vores bakteriefrygt:

»Den voldsomme vækst i allergier de sidste 30-40 år skyldes nok, at vi er så superrenlige. Vores immunforsvar bliver ikke udfordret nok, og det gør os hyperfølsomme. Derfor skal vi ikke være bange for langt de fleste bakterier«, siger Peder Worning, forsker ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han støttes af professor i klinisk mikrobiologi, forskningsleder Hans Jørn Kolmos, Syddansk Universitet:

»Vi skal ikke være bakterieforskrækkede. Vi skal kun være forskrækkede over for relativt få bakterier, som volder problemer«, siger Hans Jørn Kolmos og fortsætter:

»Det at bekæmpe bakterier skal være en undtagelse fra reglen. Moderne hygiejne er også at hæge om tarmfloraen. Vi skal stadig vaske hænder, så vi ikke får bakterier de gale steder«.

Selv om forskerne fortsat har langt flere spørgsmål end svar i forståelse af alle vores små venner i tarmen, er der en stor erkendelse af, at bakterier kan blive fremtiden i behandling af sygdomme.

»Vi taler alle om, at vi om måske blot 15-20 år i langt højere grad vil bruge ’bugs’ i stedet for ’drugs’«, siger Oluf Borbye Pedersen.

Både fødevare- og medicinalindustrien ser ifølge forskningsdirektøren store muligheder i den nye viden om bakterier. Medicinalindustrien drømmer eksempelvis om bakterieterapi, hvor bestemte bakterier normaliserer den syge tarmbakteriesammensætning, hvilket allerede er vist i forsøg med autistiske mus. Forsøg på mus har ligeledes påvist, hvordan gavnlige bakterier kan bære medicin ned i tarmen og frigive den, hvor medicinen giver størst effekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Storslåede perspektiver

Fødevareindustrien ser probiotika som en fremtidig guldåre.

Derfor knokler forskere på at finde de 50-100 mest gavnlige bakteriearter, som vi måske fremover vil kunne sluge i kapselform eller fra fødevarer for at forebygge en række kroniske folkesygdomme.

»Der er åbnet en dør, som vi endnu ikke ved, hvor fører os hen. Men perspektiverne er storslåede og mulighederne uanede. Og indtil videre tror jeg, det er fornuftigt at holde sig til en fedtfattig og grøn kost, for det har nyere franske studier vist som en af vejene til en rigere og mere varieret tarmmikrobiota, der er forbundet med et sundere helbred«, siger Oluf Borbye Pedersen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden