Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Farligt? De forkerte bakterier kan være dødsens farlige, men de gode af slagsen er vigtige for vores sundhed.
Foto: Peter Klint

Farligt? De forkerte bakterier kan være dødsens farlige, men de gode af slagsen er vigtige for vores sundhed.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsredaktøren: Hvornår har du senest udvekslet 80 millioner bakterier med nogen?

Mange er bange for bakterier, men langt de fleste af dem der befinder sig i vores tarme er en vigitig del af vores system.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan skal jeg få det sagt til min kone?

For jeg elsker, når vi gør det. Altså udveksler 80 mio. bakterier, hvilket ifølge eksperterne er i omegnen af den mængde bakterier, der skifter mund, når der kysses. Sådan rigtigt med tunge og alt. Og det er jo rart.

LÆS ARTIKEL

Men fruen derhjemme er ikke glad for de der bakterier. Hun er typen, der altid – eller i hvert fald siden dengang hun greb mig i at tørre rå kødsaft af med det samme viskestykke, som jeg senere tørrede glassene med – har et øje på hver finger i forhold til min og vores fælles køkkenhygiejne.

Desuden går hun rundt med de der små flasker med sprit i håndtasken. Den bliver jeg og mine to arvinger mere eller mindre tvunget til at bruge, når vi er ude i virkeligheden.

Mig tiltror hun i hvert fald ikke den store sans for bekæmpelsen af de bakterier, der jo er alle vegne.

Fruen er dog ikke hysterisk, blot temmelig optaget af renhed, for de små sataner kan jo gøre os syge. Og det er jo rigtigt. Bakterier har gennem menneskehedens historie været den helt store dræber – tænk blot på tuberkulose, kolera, pest og tyfus.

I dag kan colibakterier og salmonella lægge os ned – som listeriabakterien sidste år i et udbrud tog livet af 17 danskere.

Vi er opflasket med, at bakterier er af det onde og skal forsages med rigelige mængder rengøring. Men virkeligheden er en anden: Langt hovedparten af de 100 billioner bakterier, der bor i vores tarme, er altafgørende for vores velbefindende.

Nogle bittesmå organismer, som lever i tæt symbiose med dig – bakteriernes vært.

Efter menneskets gener var blevet kortlagt i begyndelsen af det nye årtusinde, kom turen til bakteriernes arvemasse. Forskerne fandt overraskende ud af, at der for hver eneste menneskecelle er ni bakterieceller. Målt på celleniveau er vi altså 10 procent menneske og 90 procent bakterie. Vi lever dermed tæt forbundet med bakterierne på vores hud og slimhinder inklusiv i vores tarme.

Bakterierne hjælper os med at få det optimale ud af den mad, vi spiser, og med at få has på deres ondartede fætre, der måtte komme ind i kroppen via munden.

Men ikke nok med, at forskerne har fundet en direkte sammenhæng mellem kroniske sygdomme og manglen på bakteriediversitet i tarmfloraen, nej, de har også påvist, at bakterier kan påvirke psyke, personlighed, mentalitet, smerteoplevelse, humør, risikovillighed og evne til at huske. I hvert fald når man forsøger sig på mus.

Forskerne har ved at manipulere bakteriesammensætningen i tarmen kunnet ændre musenes adfærd, hvilket beviser, at der er en vekselvirkning mellem (musens) hjernen og bakterierne i tarmen.

Selvfølgelig bør resultater af dyreforsøg ikke overdrives. Selvfølgelig mangler forskerne endnu enormt meget viden på området, som de lige har åbnet døren til. Men som forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet siger, fører den nye viden om bakteriers forhold os mennesker til spørgsmålet: Hvem er vi? Og ikke længere kun: Hvem er jeg?

Myriaderne af bakterier i vores tarme er del af et sindrigt økosystem, der holder os godt kørende – fysisk og mentalt. Det handler derfor om at have en mangfoldig tarmflora. Så vi skal ikke nødvendigvis være så bange for bakterier.

Vi skal naturligvis vaske hænder efter toiletbesøg og holde god køkkenhygiejne, er de kloge og min hustru enige om. Men ellers skal vi nok bakteriehysteriet til livs.

Det vil jeg tage hjem og fortælle fruen. Og se, om hun fortsat er klar til at udveksle 80 millioner bakterier.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden