resistens. Svine-MRSA er en af de multiresistente bakterier, som spreder sig hastigt herhjemme i øjeblikket.
Foto: MARTIN LEHMANN/POLNATURE

resistens. Svine-MRSA er en af de multiresistente bakterier, som spreder sig hastigt herhjemme i øjeblikket.

Sundhed

Alle FN-lande forpligter sig til at bekæmpe resistente bakterier

Aftalen er for ukonkret, lyder kritikken fra dansk professor.

Sundhed

Inden maj 2017 skal samtlige af FN’s 193 medlemslande have formuleret en lokal handlingsplan, der skal bekæmpe de hastigt voksende problemer, der er med antibiotikaresistente bakterier i hele verden. Det har staterne nu enstemmigt besluttet på baggrund af eksperters gentagne, kraftige advarsler om, at udviklingen er løbet løbsk.

Lederen af FN’s verdenssundhedsorganisation WHO, Margaret Chan, kalder ifølge The New York Times beslutningen »et historisk første skridt hen imod at tackle problemerne med det, eksperterne advarer mod kan underminere mange af den moderne lægevidenskabs fremskridt«, og hun sang ligefrem ’Congratulations’, efter forsamlingen vedtog forslaget.

Helt så uforbeholden er en af de danske eksperter, der ved mest om resistente bakterier, ikke. Professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos er glad for, at FN nu anerkender truslen fra de resistente bakterier.

»Det er naturligvis positivt, at problematikken nu bliver taget op på det niveau. Men når det er sagt, så ville jeg ønske, at FN’s overordnede plan indeholdt nogle konkrete målsætninger i stedet for de generelle vendinger, der er formuleret«, siger Hans Jørn Kolmos.

»Manglen på konkrete mål kommer nok desværre til at betyde, at effekten af de lokale handlingsplaner bliver begrænset. Det er for let at slippe udenom at indføre markante initiativer, der gør en forskel«, forudser han.

Dyr får 80 procent af verdens antibiotika

Hans Jørn Kolmos anerkender, at det ville være vanskeligt at lave konkrete, fælles målsætninger, fordi situationen rundt omkring i de forskellige lande er meget forskellig. Men han mener, at der især, hvad angår antibiotikaforbrug i fødevareproduktionen, er behov skrappe krav.

»Op mod 80 procent af verdens antibiotika gives til dyr, som i de fleste tilfælde er raske i forvejen. Medicinen bruges som vækstfremmer eller som forebyggende behandling. Det er helt vanvittigt, og det burde forbydes«, mener han.

Antibiotika som vækstfremmer har været forbudt i EU i næsten 10 år, men i for eksempel USA og Asien bruges det stadig i vid udstrækning.

»Indien er efterhånden en hel zoologisk have, hvad angår resistente bakterier«, siger Hans Jørn Kolmos, og understreger, at det samtidig er vigtigt at sætte ind over for det ødsle forbrug af antibiotika til mennesker, der også foregår mange steder.

»Det er alt sammen med til at udvikle flere og flere resistente bakterier, der bliver sværere og sværere at slå ned«.

Bakterier vil dræbe flere end kræft

Kort før jul udgav den britiske regering en rapport, der forudser, at i 2050 vil multiresistente bakterier slå flere mennesker ihjel på verdensplan end kræft. I dag dør omkring 700.000 mennesker hvert år af den type infektioner, men i 2050 - lyder vurderingen - vil 10 millioner årligt dø af infektioner, som tidligere kunne slås ned med simpel penicillin eller anden antibiotika.

Ligesom i resten af verden bliver også et stigende antal danskere smittet med multiresistente bakterier af forskellig art. De fleste smittes på rejser til udlandet, især Asien, hvor bakterierne findes mange steder i miljøet og i maden, men flere og flere smittes herhjemme. Det er hovedsageligt svine-bakterien MRSA CC398, der vokser i Danmark lige nu. I øjeblikket udgør den cirka 40 procent af samtlige tilfælde af smitte med MRSA, som er den største gruppe af multiresistente bakterier.

Andre multiresistente bakterier i vækst herhjemme er VRE, ESBL og CPE, som alle dækker over grupper af forskellige typer multiresistente tarmbakterier.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden