Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fokus. Et år efter Henriks død har Jonna Rasmussen fokus på fremtiden, på at leve med nye livsvilkår - og minderne. Dialogsamtalerne med hospitalet var efter hendes opfattelse unødigt problematiske og nærmest traumatiserende. Men gav til sidst dog også en lettelse.
Foto: Peter Hove Olsen

Fokus. Et år efter Henriks død har Jonna Rasmussen fokus på fremtiden, på at leve med nye livsvilkår - og minderne. Dialogsamtalerne med hospitalet var efter hendes opfattelse unødigt problematiske og nærmest traumatiserende. Men gav til sidst dog også en lettelse.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brev til læge efter dødsfald: »Mit mål er at se dig i øjnene«

Jonna Rasmussen mistede sin kæreste efter en operation, hvor meget gik galt. Hun mødte lægen til dialog senere. Det hjalp. Men processen frem til det endelige møde ansigt til ansigt var traumatiserende.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Inden det første møde ansigt til ansigt med det lægesystem, der var medvirkende til hendes kærestes død, var hun så vred, at hun dirrede indeni.

Inden det andet møde var hun så nervøs, at hun rystede over hele kroppen.

Jonna Rasmussen er en af de over 1.000 danskere, der i forbindelse med en klage over en sundhedsfaglig behandling sidste år sagde ja tak til et såkaldt dialogmøde.

LÆS OGSÅ

Et møde, som skal »bevare og genoprette patientens eller den pårørendes tillid til sundhedspersonalet/-væsenet«, som det hedder i en officiel guide.

Men den tillid har Jonna Rasmussen ikke fået genoprettet: »Meningen med dialogmøder er god nok, men jeg følte mig ofte talt ned til og ikke respekteret«.

Andre fatale tilfælde

Politiken har i en række artikler siden sidste efterår fortalt om den 44-årige Henrik Winther, der døde en uge efter en knæoperation.

Efter udskrivelsen fik han voldsomme smerter, og han og kæresten ringede gentagne gange efter hjælp – forgæves.

Efter 6 dage fik de Bispebjerg Hospital i København, hvor operationen var foregået, til at se på benet igen.

Her blev der taget en blodprøve, som viste et infektionstal 50 gange over normalen.

LÆS MERE HER:

Men dette prøvetal blev ikke læst af lægen, før Henrik Winther havde forladt hospitalet.

Natten efter tog smerterne så meget til, at han blev hasteindlagt.

Samme dag døde Henrik Winther af et angreb af kødædende bakterier – på lægesprog nekrotiserende fasciitis. Sagen har betydet, at Region Hovedstaden har ændret en række instrukser og procedurer, og Patientombuddet har rejst klar kritik af forløbet.

Til eksamen

Tre måneder efter kærestens begravelse sagde Jonna Rasmussen ja tak til en dialogsamtale.

I første omgang blev hun stillet en samtale i udsigt med den ledende overlæge.

Det syntes hun var »fair nok«. På en varm sommerdag kom Jonna Rasmussen til mødet assisteret af en ven; hospitalet var repræsenteret af den ledende overlæge.

LÆS OGSÅ:

»Mit indtryk var, at jeg skulle ses an som ved en eksamen. Overlægen forklarede meget teknisk om bakterier og sagde, at det var et sjældent forløb. Han skrev en masse op på en tavle og kaldte det »en utilsigtet hændelse«. Så sagde jeg: »Nu forklarer du med lægefaglige ord, som vi ikke forstår så meget af«, og så svarede han, at det jo ikke er meningen, at det skal være letforståeligt«.

Bad lægen lytte

Jonna Rasmussen afbrød ham og bad lægen om at lytte.

»Jeg følte, at jeg var nødt til at provokere ham. For at nå ind til ham personligt. Jeg var i ekstrem sorg og overrasket over, hvordan han greb det an. Jeg følte, at han talte ned til mig. På et tidspunkt kom jeg så langt ned verbalt, at jeg sagde, at »det hele er noget lort« med Henriks død. Det var det nærmeste, overlægen kom en undskyldning, da han gav mig ret i, at »ja, det er noget lort«. Jeg er forundret over, at jeg skulle ned på det niveau for at få en erkendelse«.

Ved afslutningen af mødet begyndte Jonna Rasmussen at samle kopper sammen, fordi hun var lidt »befippet«.

Overlægen kom med en kommentar om, at hun kunne få et job som oprydder.

LÆS OGSÅ:

Hvis det var et forsøg på forsonende humor, finder Jonna Rasmussen det skudt ved siden af:

»På vej ud ad døren kom jeg til at sige »Tak for en god samtale«. Så nu står der i journalen, at jeg var tilfreds med mødet. Men det var jeg slet ikke«.

Kvalme af nervøsitet

Dagen efter fik Jonna Rasmussen det meget dårligt. »Værre end jeg havde haft det i lang tid, for det dialogmøde virkede traumatiserende på mig«.

En måneds tid senere kom der en ny invitation til dialogmøde.

Og nu skulle Jonna Rasmussen møde den behandlingsansvarlige læge.

Hun var blevet bedt om inden mødet at skrive til lægen om, hvad hun havde af forventninger til deres møde. Hun skrev:

»Tak for at du vil deltage i mødet. Mit mål med samtalen er at se dig i øjnene og møde dig ansigt til ansigt som menneske. Jeg vil gerne høre din version af sagen og derefter vil jeg gerne læse min kronologiske version højt. (...) I min verdensopfattelse er der altid flere sider og versioner, derfor vil jeg understrege, at jeg ikke er den, der afgør evt. skyldsspørgsmål, ligesom det heller ikke er jer, der gør det (...). Jeg ønsker et møde, hvor der ikke er fokus på rigtigt eller forkert, men et møde, der er gennemsyret af dialog og anerkendelse. Jeg håber på god stemning til mødet, samt at vi alle kan gå fra mødet mere lette om hjertet«.

LÆS OGSÅ:

Da Jonna Rasmussen mødte frem til møde 2 ledsaget af et familiemedlem og et par venner, var hun, som hun udtrykker det, »ved at kaste op af nervøsitet«.

»Jeg tror nok, at jeg trykkede hånd med lægen, der havde med Henrik at gøre dengang, men jeg kan faktisk ikke huske det«.

Manglede en neutral mødeleder

Med til mødet var også den ledende overlæge fra det første møde.

Jonna og hendes hjælpere læste op af en liste over lægefaglige spørgsmål, men det udartede til noget, der mindede om et skænderi, synes hun. Måske fordi der manglede en neutral mødeleder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da Jonna begyndte at fortælle om sagens forløb, kunne hun ud af øjenkrogen se den behandlingsansvarlige læges ubehag.

LÆS OGSÅ:

Da han fik ordet, var han grådkvalt og forklarede, at han selv havde prøvet at miste nogen og godt vidste, hvad sorg er, og han sagde, at han ville ønske, at han kunne gøre det om.

Jeg var i ekstrem sorg og meget overrasket over, hvordan overlægen greb det an

Jonna Rasmussen blev forlegen: »Det var som at være en flitsbue: Jeg havde været spændt ud i så lang tid over ikke at være blevet mødt. Og da jeg så pludselig blev mødt af den læge, jeg havde været så vred på, kunne jeg næsten ikke rumme det«.

Vi kom i øjenhøjde

I dag har hun ingen vrede tilbage mod lægen.

»Faktisk synes jeg nu, at det er synd for ham. Det er ikke i orden, at han behandlede Henrik på den måde, men jeg kunne jo se, at han led, og så behøvede jeg ikke bruge min energi på ham længere. Jeg føler, at vi kom i øjenhøjde, og at han var anerkendende over for min vrede og sorg«.

På vej ud ad døren fik Jonna sagt til ham: »Tak for i dag, og pas på dig selv«.

LÆS OGSÅ:

Den ledende overlæge kom hun til gengæld aldrig på god fod med: »Jeg opfattede det, som om han var irriteret over, at jeg satte spørgsmålstegn ved hans butik«.

Overlæge Ben Duus finder dialogsamtaler nyttige

Politiken har forelagt Jonna Rasmussens oplevelse for overlæge Benn Duus, som repræsenterede hospitalet.

Han understreger, at han på grund af tavshedspligt ikke kan kommentere alt.

»Jeg er ked af det, hvis hun har oplevet mig som nedladende eller belærende. Det var ikke hensigten. Men det er jo vigtigt for os at få forklaret patienter og pårørende, hvordan vi opfatter forløbet, så vi befinder os på et fælles niveau«, siger han.

Benn Duus har medvirket til en række andre dialogsamtaler og erklærer, at han er »overrasket over, hvor nyttige de kan være«.

»Vores mål er, at selv om tingene er vanskelige, skal patienten gå mere tilfreds derfra og forstå sammenhængene bedre. Det skal vi også«.

LÆS OGSÅ:

Overlægen kan ikke genkende, at han har brugt taktløs humor, været belærende eller skændtes i møderne med Jonna Rasmussen.

»Jeg er enig i, at respektfuldhed er afgørende. Udfordringen var at få rammen for dialogen på plads. Sagen er kompliceret, jeg har aldrig før været med til dialogmøder om sager med dødelig udgang, og det har påvirket os alle. Man skal huske, at den involverede læge også var voldsomt påvirket, og han har rettigheder, som skulle respekteres og beskyttes. Da det var på plads, oplevede jeg det som en frugtbar dialog«.

Mødernes målsætning er »fra en anden planet«

Efter Jonna Rasmussens opfattelse er de ambitiøse mål med dialogmøder »fra en anden planet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ned til de tekniske detaljer blev forskrifterne ikke overholdt.

»Der står, at læger ikke bør deltage i dialogmøder i uniform. Men det gjorde lægen, der behandlede Henrik. På mig virkede det, som om han var hevet ind til dialogmødet direkte fra operation og skulle skynde sig ud og operere igen«.

LÆS OGSÅ:

Overlæge Benn Duus erkender, at den behandlingsansvarlige læge kom til mødet i uniform: »Jeg beklager, hvis Jonna syntes, at kitlen skabte afstand. Det synspunkt forstår jeg. Men jeg synes også, at man må give rum til den hverdag, som dialogmøderne skal foregå i«.

For nylig har Jonna Rasmussen haft foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg for at fortælle om sine erfaringer.

Udvalget har nu stillet spørgsmål til sundhedsminister Nick Hækkerup (S), om patienters og pårørendes negative erfaringer bliver inddraget i udviklingen af dialogmøder.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden