Foto: DALUM ASTRID/DALUM ASTRID
Sundhed

Hver fjerde dansker vil gerne betale for at gå til lægen

Lægebesøg må gerne koste mellem 100-140 kroner, mener 26 procent af borgerne.

Sundhed

»Det skal være gratis at gå til lægen«, forsikrer Thornings valgplakater.

Og på Venstres hjemmeside bliver det også slået fast med syvtommersøm: »Nej. Venstre vil ikke indføre brugerbetaling hos den praktiserende læge«.

Men spørger man borgerne i Danmark, så er mere end hver fjerde borger klar til at betale et beløb på mellem 100-140 kroner for at gå til lægen.

Især mændene er positivt stemt, viser en repræsentativ undersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget for Politiken.

Resultatet tyder på, at der er kommet en vis forståelse for at se på, om vi har brugerbetaling de rigtige steder i sundhedsvæsenet.

Det vurderer ekspert i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen.

»Vi har jo allerede brugerbetaling mange steder. For eksempel kan jeg få ordnet en nedgroet negl gratis, mens det koster kassen at få behandlet en voldsom paradentose. Jeg kan også gå gratis til lægen, men betaler for den medicin, lægen udskriver«, siger Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet.

I Danmark er det gratis at gå til sin praktiserende læge, men borgerne skal grave dybt i lommerne, hvis de for eksempel skal til fysioterapeut, kiropraktor, psykolog og tandlæge.

Og i denne regerings tid har man fjernet tilskuddet til tandrensningen hos tandlægen, mens det er blevet gratis at få kunstig befrugtning. Til det første barn, vel at mærke. Andet barn koster penge.

»Det stritter i øst og i vest, og logikken er i den grad svær at få øje på«, siger professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet.

Han håber, at den kommende regering vil droppe berøringsangsten og foretage et systematisk eftersyn af brugerbetalingen i sundhedsvæsenet.

I organisationen Danske Patienter er formand Lars Engberg overrasket over, at så mange danskere er positivt indstillede over for at betale for at gå til lægen.

Især er han overrasket over, at også dem med indkomster i den lave ende på 0 til 200.000 kroner om året gerne vil betale - her erklærer 24 procent sig enige i, at det skal koste et gebyr på mellem 100 og 140 kroner.

»Vores frygt er, at mange vil udskyde lægebesøg på grund af gebyret, og det er aldrig godt for helbredet at vente til sidste øjeblik med at gå til lægen. Vi tror, at det især vil ramme mænd, som i forvejen er dårlige til at gå til lægen, og folkepensionister og andre, der ikke har ret mange penge. For dem er 100 eller 140 kroner et betydningsfuldt beløb«.

Danske Patienter går under ingen omstændigheder ind for gebyr på lægebesøg.

»Nogle mener, at det vil sortere de patienter fra, der går unødigt til lægen, men vores er faring er, at det er et absolut fåtal, der opsøger lægen, uden der er noget i vejen. Det må altid være en lægefaglig vurdering, om behandling er nødvendig eller ej, og hvis nogle patienter kommer lidt for ofte, så har vi tiltro til, at lægerne selv kan håndtere det ude i praksis«.

De rigeste skal betale

Frygten for at ramme de svageste i samfundet er den største stopknap - også blandt politikerne. Liberal Alliance har som et af de eneste partier talt for at indføre brugerbetaling på lægebesøg, men har nu sammen med resten af blå blok lovet danskerne, at det ikke er noget, der bliver indført i den kommende regeringsperiode. Kun Alternativet er stadig åbne for at diskutere lægegebyr.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men brugerbetalingen kan sagtens indrettes således, at den tager hensyn til den enkelte borgers økonomi, forklarer professor Kjeld Møller Pedersen.

Det er tilfældet i både Sverige, Norge og Finland, hvor borgerne rent faktisk betaler mellem 100-140 kroner for at gå til lægen. I Sverige kan man for eksempel højst komme af med cirka 1.000 - 1.500 kroner om året på lægebesøg.

På den måde beskytter man de borgere, som bruger sundhedsvæsenet meget hyppigt, påpeger sundhedsøkonomen.

En anden mulighed, som Velfærdskommissionen tidligere har anbefalet, er at køre med indtægtsbestemt brugerbetaling.

»Hele hovedsigtet bør være, at vi, der kan betale, får lov at betale. I virkeligheden er der altså tale om en omfordeling af udgifterne«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Beregninger viser ifølge ham, at brugerbetaling ved lægebesøg samlet vil nedsætte de offentlige udgifter med 2-3 milliarder kroner om året.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce