Privathospital. Nye tal fra Danske Regioner, at antallet af danskere henvist til privathospital er vokset markant.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Privathospital. Nye tal fra Danske Regioner, at antallet af danskere henvist til privathospital er vokset markant.

Sundhed

Patienter valfarter til privathospital under Thorning

35 procent flere danskere får offentligt betalt hjælp på et privathospital end for 3 år siden. S: Vi har intet ideologisk imod privat-hospitaler. Venstre kalder det en »ren tilståelsessag«.

Sundhed

Ikke siden privathospitalernes gyldne år – 2010 – har så mange danskere valfartet til et privathospital, betalt af offentlige skattekroner.

SR-regeringen satte efter sin tiltrædelse en prop i tilstrømningen af offentligt betalte patienter til privathospitaler, så blot 29.786 i det første kvartal af 2012 blev henvist til et privat sundhedstilbud.

Nu viser nye tal fra Danske Regioner, at antallet af danskere henvist til privathospital er vokset markant. I det første kvartal af 2015 blev 40.249 patienter henvist til et privathospital – en stigning på 35 procent. Men Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, ser »meget, meget afslappet på, at flere sendes på privathospital«.

Når flere nu sendes på privathospital, skyldes det ifølge ordføreren, regionernes egen formand og en ekspert primært SR-regeringens udredningsret fra september 2013. For at sikre hurtig udredninger til syge danskere har regionerne måttet købe sig til ekstra kapacitet på private klinikker og hospitaler.

Jeg ser meget, meget af-slappet på, at flere sendes på privathospital

Regeringen har sat pres på regionerne

Ifølge Flemming Møller Mortensen har regeringen »sat pres på regionerne«, og for ham er det »underordnet, om de politiske løfter indfris på offentlige eller private hospitaler, bare patienterne kommer hurtigt igennem, som det er målsat politisk«. Ligesom det er vigtigt for Socialdemokraterne, at det er »regionerne, der beslutter, hvordan skattekroner skal bruges, er det forbundet med megen fornuft«.

I har altså ikke noget ideologisk imod det offentliges brug af privathospitaler?

»Overhovedet ikke. De offentlige hospitaler skal bare lave gode aftaler, gode udbud og sikre, at kvaliteten er i orden. Vi har aldrig haft noget imod det. Vi har hele tiden sagt til regionerne, at de skal udnytte ledig kapacitet, hvis den findes«, siger han.

Venstre kalder det en »ren tilståelsessag«: »Tallene udstiller i den grad hykleriet fra Socialdemokratiets side, når man tænker på, hvad vi andre har måttet høre på og lægge øre til her under valgkampen i forhold til privathospitaler. Det taler helt for sig selv«, siger hun.

Det offentliges brug af og betaling til privathospitaler har været et glødende sundhedspolitisk emne, siden VK-regeringen fik det private sundhedsvæsen til at vokse eksplosivt frem i 00’erne på en lang række nye private klinikker, hvor læger dobbeltjobbede til store lønninger.

Indførelsen af behandlingsgarantien samt det stigende antal danskere med en skattebegunstiget sundhedsforsikring sendte strømme af folk ind på de private klinikker. Alt det fik en brat ende, da Rigsrevisionen slog alarm, og taksterne, som det offentlige betalte til det private, blev sænket.

Regioner: Mere afslappet tilgang

I 2010 brugte det offentlige 1,7 milliarder skattekroner på privathospitaler. I 2014 var det faldet til 1,2 milliarder kroner, viser tal fra regionernes regnskaber.

Ifølge formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) har regionerne i dag aftaler med omkring 100 private hospitaler og klinikker, der hjælper med at udrede og behandle offentligt henviste patienter:

»I 2010 fik vi et skarpere fokus på prisen, om ikke det var for gyldent; det hjælper os i dag, så vi kan få flere patienter igennem de private til en langt lavere omkostning. Det var for godt i en periode. Det er vi så kommet væk fra. Og det gavner så den samlede økonomi«, siger han.

Bent Hansen understreger, at regionerne ikke er ideologiske modstandere af et samarbejde med det private:

Vi vil naturligvis helst udnytte vores egne rammer 100 procent, men en gang imellem kan det også blive for dyrt. Så der er kommet en langt mere afslappet og langt mere pragmatisk tilgang til at udnytte den kapacitet, der er privat«, siger Bent Hansen (S).

Den private sundhedssektor som buffer

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik på Syddansk Universitet, bruger det offentlige sundhedsvæsen den private hjælp som en buffer.

»Jeg ser dybest set ingen ideologisk forskel på Venstre og Socialdemokraterne i synet på privathospitaler, selvom Venstre i ord er mere positivt stemt og taler om, hvordan den sektor kan udvikles, mens Socialdemokraterne mere har accepteret privathospitaler som en stødpude, når de offentlige hospitaler ikke kan levere ydelser til tiden«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er mest i SF og Enhedslisten, vi har set den ideologiske modstand mod privathospitalerne«.

LÆS OGSÅ

»Men også de partier har i en pragmatisk hverdag accepteret, at offentligt henviste patienter ender på privathospitalerne«, siger professoren.

Det er ifølge Kjeld Møller Pedersen ikke kun udredningsretten, der med offentlige kroner sender flere patienter på privathospital:

»De offentlige hospitaler har været presset og haft svært ved at leve op til den differentierede behandlingsgaranti. Udredningsretten har så presset dem yderligere. Det nyder de private hospitaler godt af i øjeblikket«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce