To vaccinestik skal beskytte unge mod blandt andet livmoderhalskræft, men der bliver indberettet stadig flere bivirkninger ved den omstridte HPV-vaccine. Siden 14-årige Amalie fik sit andet stik i 2013, har hun haft voldsomme krampeanfald, hovedpine, træthed og gangbesvær. Nu mener lægerne at hendes sygdom kan skyldes vaccinen Kilde: Politiken TV / Foto: Lasse Kofoed/Privatoptagelser / Klip: Peter Vintergaard

Sundhed

Læger i stor strid om hpv-pigerne

Lægerne strides om, hvorfor de syge piger er syge. Derfor sejler behandlingen.

Sundhed

En desperat mor tager sin 13-årige datter til børnelægen. Den hpv-vaccinerede pige har i ugevis skreget i smerte.

Moderen er sikker på, at lidelserne skyldes den vaccine, som alle taler om i øjeblikket.

Men børnelægen vil slet ikke høre på moderens bekymringer om bivirkninger fra en vaccine, der skal forhindre hovedparten af de vira, humant papillomavirus, der årligt slår omkring 100 danske kvinder ihjel af livmoderhalskræft.

Ignorer dit barns smerteskrig, det er bare en måde at få opmærksomhed på, lyder lægens råd i stedet til moderens store fortvivlelse.

Historien er ikke opdigtet, men virkelig.

Enten er lægens melding udtryk for den fagligt set korrekte forståelse for den unge piges problemer. Eller også er den direkte skadelig.

Enten skal pigen have samtaleterapi. Eller også skal hendes smerter tages alvorligt og behandles medicinsk.

Hvor forældrene er overbeviste om, at de syge pigers voldsomme smerter, anfald af besvimelse, kroniske træthed, invaliderende koncentrationsbesvær ellers følelsesløshed skyldes hpv-vaccinen, så er lægerne internt rygende uenige.

Problemet er, at ingen reelt ved, hvad der foregår.

Ingen læger i hverken ind- eller udland kan give en god lægefaglig forklaring på, hvorfor mange hundrede såkaldte hpv-piger oplever diffuse, invaliderende symptomer i øjeblikket.

Derfor strides landets læger i disse uger om, hvad de kan og skal gøre for pigerne.

De fem centre arbejder i blinde

1. juni i år fik én hospitalsafdeling i hver af landets fem regioner ansvaret for piger med mistænkt alvorlige bivirkninger fra hpv-vaccinen. Afdelingerne skal sikre en hurtig udredning, så sygdom bliver diagnosticeret, og behandling begynder.

Problemet er bare, at de fem afdelinger og tilknyttede læger endnu ikke er enige om, hvordan de skal se på de omkring 800 piger, der ifølge regionerne selv på blot én måned har stillet sig i kø.

Dermed tilbyder regionerne fortsat ikke ét ensartet, nationalt udredningsforløb. Og heller intet ensartet behandlingstilbud.

På et møde den 19. maj mødtes læger fra de fem regioner til et konsensusmøde om, hvordan de skulle gribe opgaven an, så pigerne netop får et ensartet udredningsforløb.

Det eneste, lægerne kunne blive enige om, var, at pigerne skal undersøges for en række almindelige hjertekarlidelser, stofskiftesygdomme og allergier, der kan føre til de oplevede symptomer.

Problemet i udredningen opstår, hvis pigerne efter en tur gennem det diagnostiske forløb ikke fejler nogen af de oplagte sygdomme. Og lægerne derfor ikke kan finde fysiske forklaringer på deres symptomer.

Hvilken forklaringsmodel skal lægerne så lede efter?

For har pigerne reelt fysiske sygdomme som en direkte følge af vaccinen? Eller har de reelt fysiske sygdomme, som måske slet ikke skyldes vaccinen, men som bare er kommet i fokus? Eller er pigernes plager i virkeligheden udtryk for sociale trivselsproblemer af forskellig art, der får en voldsom, kropslig manifestation, så problemet snarere er psykosocialt?

Det kunne lægerne ikke blive enige om på mødet i maj.

»Lægerne skændes så det brager«, siger en kilde.

»Jeg er rødglødende, det er så beskidt det her, at du ikke drømmer om det«, siger en anden, mens en tredje udtrykker sig lidt mere diplomatisk:

»Du kan ikke sætte ti akademikere sammen og så tro, at de er enige. Når det er nyt, og der ikke findes en behandling på forhånd, så er det klart, at vi sparrer og gør os vores erfaringer«.

Børnelægerne tror ikke på vaccineskade

Forenklet går stridslinjen ned mellem børnelægerne og de læger, der har ser forklaringer i såkaldte funktionelle lidelser på den ene side og så læger fra hospitalernes voksendiagnostiske afdelinger på den anden side.

Børnelægerne er knap så sikre på, at de unges kvinders symptomer skyldes selve vaccinen. At der er egentlig årssagsammenhæng mellem symptomerne og så den flydende væske i vaccinen.

Derfor er de også mindre sikre på, at pigernes lidelser skyldes reel, fysisk sygdom. De leder efter forklaringer i spændingsfeltet mellem det fysiske og det mentale.

Der har ifølge børnelægerne – pædiatere og neuropædiatere – altid været 16-årige piger med dominerende mødre, hvor filmen knækker. 12-tals piger, der i puberteten eller den unge voksenalder får voldsomme fysiske symptomer, fordi de ikke magter presset fra venner, forældre eller omgivelserne.

’Medicinsk uforklarlige tilstande’ som ikke-epileptiske anfald, pludselige besvimelser, psykogene lammelser og kronisk træthed er tilstande, som børnelæger i årevis har set på hospitalsafdelingerne om end sjældent. Også før vaccinen blev opfundet. Også hos drenge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor mener de ikke, at årsagen til de ramte pigers lidelser skal findes i selve vaccinen. Disse psykosomatiske tilstande, også kaldet funktionelle lidelser, har blot fået øget opmærksomhed, fordi nogle få hundredes sygdom bliver kædet direkte sammen med en vaccine, der tilbydes alle i 12-års alderen, og som en halv million unge danske piger og kvinder har fået indtil nu.

Lægerne forklarer samtidig, at disse funktionelle tilstande oftere ses hos piger end drenge og ofte rammer patienter med god social baggrund, hvor de syge har været velfungerende, indtil symptomerne pludselig rammer.

Børnelægerne leder derfor primært efter forklaringer i det, de kalder den social medicinske værktøjskasse. De spørger til familiedynamikker, skilsmisser, skolegang og den unges generelle trivsel.

Har børnelægerne ret i, hvad der plager pigerne, så skal hjælpen og behandlingen findes i det psykosociale, hvor de ramte skal lære at mestre og håndtere deres symptomer.

Børnelæger mener, at jo længere tid andre læger, omgivelser og medier nærer forældrenes og den unges forestilling om, at de er vaccineskadede, jo sværere bliver det at få dem tilbage til en normal social tilværelse. De bliver simpelthen fastholdt i en falsk sygdomsforståelse.

Børnelægerne leder derfor efter behandlingsværktøjer i det adfærdsregulerende, hvor en tværfaglig indsats med kognitiv terapi kan være en hjælp.

Skulle børnelægerne have ret, er vaccinen dermed frikendt for de påståede alvorlige bivirkninger, som den i stigende grad kædes sammen med.

Derfor kan myndighederne i øjeblikket godt lide børnelægerne. Det er også lettest.

Læger vil ikke udelukke vaccineskader

Den anden gruppe læger fra maj-mødet er primært uddannede til at undersøge og behandle syge voksne. De har en lang række lægefaglige specialer og tror, at der måske kan være en mulig sammenhæng mellem vaccine og symptomer. De ønsker derfor en større, systematisk undersøgelse af de påståede vaccineskadede piger, hvor ingen muligheder udelukkes på forhånd.

De tror, at vaccinen måske har trigget en sygdomsmekanisme i kroppen. At immun- og nervesystemet er forstyrret. Derfor søger de forklaringer i eksempelvis neurologien og mener ikke, at kognitiv behandling alene er løsningen.

Hvordan de så mener, at pigerne skal behandles, er mere usikkert, vaccineskade eller ej, da der ikke findes oplagte, veldokumenterede behandlingsmuligheder. Endnu.

Forældre ønsker fysiske forklaringer

Midt i denne lægelige strid står forældrene. De har børn, der lider. De er desperate efter kvalificeret lægehjælp.

Problemet er, at de fleste forældre er overbeviste om, at vaccinen har invalideret deres døtre. Derfor har de det svært, når lægerne spørger til, hvordan det går i familien, mens datteren sidder i kørestol.

»Når forklaringen på meget fysiske symptomer måske er psykisk, siger de fra. Det vil forældrene ikke acceptere. De ønsker naturligvis en god forklaring på tilstanden, den må bare ikke være psykologisk eller psykiatrisk. Derfor er vaccinen for dem en nem og god forklaring«, som en læge formulerer det.

Ingen læger - børnelæger eller dem fra de voksendiagnostiske afdelinger, der arbejder intenst med disse syge piger - er 100 procent overbeviste om, at pigernes problemer skyldes selve vaccinen. Men hvor børnelægerne groft sagt afviser muligheden, holder de andre læger døren på klem. Måske er der en sammenhæng, som bare endnu ikke er bevist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor strides lægerne så voldsomt om de såkaldte hpv-piger. For ret beset aner ingen, hvad de fejler. Eller hvorfor. Endnu.

Efter sommerferien mødes de uenige læger igen. Der skal de gerne blive enige om én samlet, national tilgang til, hvordan pigerne skal udredes og derefter potentielt behandles. Så alle i hele landet får samme forløb.

Hvis lægerne ellers kan blive enige.

Denne artikel bygger på interview med seks fagpersoner.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce