Hjertestartere er efterhånden tilgængelige mange steder, men det er stadig de færreste der ved hvordan man benytter dem. Politiken viser dig her hvordan du betjener en hjertestarter, der i sidste ende kan redde liv. Kilde: politiken.tv / Johannes Skov Andersen. Producer: Henrik Haupt

Sundhed

Det koster menneskeliv, at hjertestartere samler støv

Vi anskaffer hjertestartere som aldrig før og redder mange flere menneskeliv end tidligere. Men flere kunne reddes, hvis ikke så mange hjertestartere var gemt væk indendørs, ofte bag lås og slå.

Sundhed

Chancen for at være i nærheden af en hjertestarter er efterhånden stor i Danmark, men man gør bedst i at falde om med hjertestop i dagtimerne.

Efter klokken 16 er over halvdelen af landets registrerede cirka 12.000 hjertestartere nemlig låst inde, viser videnskabelige opgørelser.

»Der kan ske et hjertestop lige uden for en bygning, hvor vi kan se, at der er en hjertestarter, men den er ikke tilgængelig«, siger Freddy Lippert, direktør, Akutberedskabet i Region Hovedstaden, og formand for Dansk Hjertestopregister.

LÆS ARTIKEL

Den væsentligste grund til, at de ikke bliver brugt nok, er, at de hænger indendørs i offentlige bygninger, forretninger, indkøbscentre og institutioner, som lukker og slukker ved almindelig arbejdstids ophør.

»Det optimale er at hænge hjertestarteren udendørs i et varmeskab, så alle kan have gavn af den. Mange steder hænger de bare og samler støv«, siger projektchef i TrygFonden Grethe Thomas.

TrygFonden står bag HjertestarterNetværket, som er det mest udbyggede af sin art i verden, hvor man kan registrere de hjertestartere, der bliver anskaffet rundt om i landet. De bliver plottet ind på et offentligt tilgængeligt landkort, så både 112, vagtcentraler og almindelige mennesker kan orientere sig om nærmeste hjertestarter.

Antallet af hjertestartere er eksploderet. Hvor der for blot 5 år siden var mindre end 1.500 hjertestartere i Danmark, er det tal i dag mere end 8-doblet til 11.729 i skrivende stund, flest i hovedstaden.

Frygten for hærværk og tyveri er den største grund til, at næsten halvdelen forbliver indenfor.

Men det er en ubegrundet frygt.

»Der sker stort set aldrig noget med de hjertestartere, som hænger udenfor. Og under alle omstændigheder bør frygten for hærværk og tyveri ikke overskygge chancen for at redde liv«, siger Grethe Thomas.

TrygFonden har doneret en stor andel af hjertestarterne, og i dag er dækningen i København i de såkaldte højrisikoområder – sportsklubber, togstationer, hoteller, restauranter – oppe på hele 50 procent. Ikke fordi det er farlige steder, men fordi der færdes mange mennesker, og dermed stiger risikoen for hjertestop.

»En hjertestarter signalerer, at man tager sig godt af gæsterne og tager deres sikkerhed alvorligt«, siger projektchef Grethe Thomas.

16. oktober er europæisk hjertestarterdag, Restart A Heart Day, hvor borgerne kan lære at bruge hjertestarter. Se mere på hjertestarterdagen.dk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce