Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Rundspørge: Homoseksuelle og transkønnede bliver nedgjort på job

Hver tredje oplever en nedsættende tone om LGBT-kolleger, viser en rundspørge fra LO. Uddan tillidsfolk bedre, siger LGBT Danmark.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Alle har ret til at være den, de er«.

Sådan lyder det klare budskab fra fire forbundsformænd i et læserbrev i dagens avis. For FOA, HK, 3F og Dansk Metal vil ikke acceptere, at lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede, såkaldte LGBT-personer, bliver talt grimt om eller diskrimineret på jobbet.

Og det sker ikke sjældent, tyder en ny undersøgelse på. LO har spurgt godt 1.200 af deres forbunds medlemmer om, hvordan LGBT-personer bliver behandlet på deres arbejdspladser, og her svarer hver tredje, at tonen til tider er nedsættende, når snakken falder på kolleger med LGBT-baggrund.

Ni procent mener, at LGBT-personer kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ har de samme muligheder for at blive optaget i det kollegiale fællesskab som deres heteroseksuelle kolleger.

LÆS INDLÆG

»Som fagbevægelse mener vi, at det er meget vigtigt, at man kan være sig selv, også når man går på arbejde. Så naturligvis mener jeg, det er et problem, at hver tredje fortæller, at der er en nedsættende tone omkring LGBT-personer«, siger Lizette Risgaard, næstformand i LO.

Hun tror ikke, tendensen er et udtryk for uvilje. Snarere mener hun, at den bunder i manglende omtanke og kendskab til, hvad det vil sige at være en LGBT-person.

En af løsningerne er, at virksomhederne i samarbejde med medarbejderne laver politik for god tone over for minoriteter, præcis som havde det været en rygepolitik, der skulle indføres, siger hun.

»Det er noget, ledelserne bliver nødt til at tage alvorligt på arbejdspladserne. De har et ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø, så alle kan føle sig trygge og sikre«.

Hos Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, LGBT Danmark, er arbejdsmarkedspolitisk talsperson Rikke Voergård-Olesen ikke overrasket over undersøgelsens resultater.

Inkorporeret heteronormativitet

»Vi står stadigvæk med kæmpemæssige udfordringer, der i den grad kalder på handling«, siger hun og roser LO og fagforbundene for at tage problematikken alvorligt. Nu ser hun frem til den efterfølgende indsats med at klæde tillidsfolk, ledelser, fagforbundsansatte og menige medarbejdere på til at behandle LGBT-personer bedre, siger hun.

»Heteronormativitet er så inkorporeret i os alle sammen, og i Danmark er der meget lidt fokus på, hvilke normer der kan føre til diskrimination og forskelsbehandling af LGBT-personer. Der er i den grad brug for at uddanne blandt andre tillidsfolk til at forholde sig normkritisk, så de bliver i stand til at opdage og forebygge de her problemer. Det er ikke nok at bruge to timer på at høre om, at der også findes nogen, der er bøsser«.

Tallene fra LO lægger sig tæt op ad en stor undersøgelse blandt danske LGBT-personer, som EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder lavede i 2013.

Her svarede hver tiende, at de altid eller ofte hører negative kommentarer om eller oplever dårlig opførsel over for LGBT-personer.

11 procent har inden for det seneste år følt sig diskrimineret på jobbet på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet.

Hårdt at føre retssag

At fagforbundene fører forsvindende få sager om chikane eller forskelsbehandling af LGBT-personer, siger ikke noget om problemets omfang, mener Rikke Voergård-Olesen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For LGBT Danmark har stribevis af eksempler på sager, der aldrig bliver ført. Mange gange fordi forurettede frygter personlige konsekvenser ved at lægge sag an mod en arbejdsplads, som de ønsker at blive på bagefter.

Det genkender jurist i 3F Rune Asmussen. Han peger desuden på, at det i chikane- og diskriminationssager generelt ofte er meget svært at bevise, hvad der er sket.

»De anklagede nægter altid at have gjort noget ulovligt. Tit er der ingen vidner. Og virksomhederne er kloge nok til ikke at skrive det noget sted, hvis de fyrer en på grund af for eksempel køn eller seksuel orientering. Jeg er helt sikker på, at der er en masse sager, der ikke bliver rejst, fordi der ikke er beviser nok«, siger han.

Og selv om man føler, man har en god sag, er det langtfra en walk in the park at gå igennem en retssag, tilføjer han.

»Når det handler om krænkelser, diskrimination og chikane, kan det være enormt hårdt psykisk at føre en retssag, som du med en vis sandsynlighed kan tabe. Og hvis du taber, taber du ansigt en gang til og står med en fornemmelse af ikke at blive troet på, fordi du ikke kan bevise, hvad der er sket«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden