0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Børn i storbyen får mere allergi

Jo mere urban opvækst, jo mere allergi, viser et nyt dansk studie. Årsagen kan være få dyr og et renere miljø, der får byboernes immunforsvar til at overreagere på ellers ufarlige ting i omgivelserne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 MORTEN LANGKILDE (arkiv)
Foto: MORTEN LANGKILDE (arkiv)

Allergi. Professor Allan Linneberg opfordrer forældre til at tage deres bybørn med ud på landet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan du huske din barndom? Lå du på en halmballe med et græsstrå i munden og kiggede op på skyerne, eller kørte du på rulleskøjter i parkeringskælderen under Glostrup-centret?

Der er en særlig grund til at dvæle ved barndomsminderne i dag, for et nyt studie af 1.236 danske mænd i alderen 30-40 år viser, at det sted, hvor du er født og opvokset, har stor indflydelse på, om du udvikler allergi over for ellers harmløse ting som pollen og dyr senere i livet.

Det nye studie tegner et klar tendens: Er man vokset op i storbyen, har man en markant højere risiko for at udvikle allergi og overfølsomhed over for pollen og dyr sammenlignet med drengebørn, der er født og vokset op på en bondegård.

Ny udvikling

»Det er ikke nyt, at man i den industrialiserede vestlige verden har en højere forekomst af allergi sammenlignet med eksempelvis et udviklingsland i det centrale Afrika. Det nye er, at man i en homogen population i et lille vestligt land som Danmark observerer forskelle i sårbarhed for at udvikle allergi, alt efter hvor man er født og opvokset i landet, og det slår så tydeligt igennem«, siger ph.d. og allergiforsker Grethe Elholm fra Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for undersøgelsen i samarbejde med forskere fra Glostrup og Aalborg Universitet samt vaccinevirksomheden ALK Abelló.

Forskerne har taget blodprøver og priktestet forsøgsdeltagerne med forskellige allergener som græspollen, birkepollen, bynkepollen, husstøvmider og dyr som hund, kat og hest.

Priktesten viste for eksempel, at mere end hver tredje mand, som var opvokset i storbyen, slog ud på græspollen i form af en rødmen i huden. Det gjorde derimod kun hver tiende mand med en opvækst på en bondegård.

Hvis forsøgsdeltageren som barn kom fra en almindelig by eller en landsby med mindre end 3.000 indbyggere, var risikoen for at være overfølsom over for græspollen mindre end hos barnet fra storbyen og større end hos barnet på bondegården.

Råd: Rod i jorden, og bliv beskidt

»Vi ser en klar tendens: Jo mere urbaniseret et barn er under sin opvækst, des større er risikoen for, at man udvikler allergi senere i livet. Det tyder på, at det renere miljø i storbyen, hvor der for eksempel er et fravær af husdyr og deres tro følgesvende i form af mikrober, får en uheldig konsekvens for modningen af storbyboerens immunforsvar, så det senere i livet reagerer voldsomt og uhensigtsmæssigt på helt banale ting«, siger Grethe Elholm.

Undersøgelsen bekræfter hygiejnehypotesen, der blev fremlagt i 1989, og som siden er blevet forfinet. Den går i korte træk ud på, at det højere fravær af snavs, pollen, dyr, bakterier og mikrober i den vestlige verden påvirker immunforsvaret i en uheldig retning og fremkalder en lang række allergiske sygdomme.

Professor Allan Linneberg fra Københavns Universitet og Rigshospitalet, der også har bidraget til studiet, har et konkret bud på, hvad vi kan gøre ved det.

»I gamle dage sendte man børn fra storbyen ud på landet for at få frisk luft og sund mad. Det er måske det samme, vi burde gøre i dag med vores storbybørn – dog med et andet sigte: at undgå allergi. Ud på landet eller i skoven, hvor de kan grave og rode i jorden med de bare hænder og blive snavsede og beskidte«.

Han mener, at vi er blevet sarte:

»Vi er i min optik blevet lidt bange for naturen og har travlt med at vaske hænder, spritte af, sørge for at maden bliver kogt og desinficeret, og kæledyr i hjemmet er også lidt ulækre. Det har måske den bagside, at det forvirrer vores immunforsvar og fremprovokerer allergi«.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere