Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann (arkiv)
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Kronisk syge diabetikere holder sygdommen i stik ved medicinering. Alligevel koster det samfundet dyrt i spildte arbejdstimer.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Diabetespatienter er oftere arbejdsløse

Diabetes koster årlig samfundet 13 milliarder kroner i produktionstab.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arbejdsløshed, førtidspensionering og en markant lavere årsindkomst end hos vennerne fra studiet.

Det er i langt højere grad livet for landets mere end 300.000 kronisk syge diabetespatienter end for den almindelige danske befolkning.

I dag præsenterer Diabetesforeningen de opsigtsvækkende resultater af et treårigt uafhængigt forskningsprojekt Diabetes Impact Study.

Folk med diabetes er 22 procent oftere arbejdsløse end gennemsnitsdanskeren. 12 procent trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid mod 5,4 i baggrundsbefolkningen. Og de kronisk syge diabetikere har en markant lavere årsindkomst end folk på samme uddannelsesniveau, fordi de oftere er arbejdsløse, førtidspensionerede eller arbejder på nedsat tid.

Samlet set koster borgere med diabetes, både type 1 og 2, det danske samfundet over 13 milliarder kroner årligt, alene i produktionstab som følge af blandt andet sygefravær, lavere løn, tidligere pensionering.

Sundhedsudgifter til behandling og kontrol er ikke medtaget i studiet.

»Det er en katastrofe, fordi den enkelte borger taber så meget livsværdi og livskvalitet. Og fordi vi som samfund taber så mange penge til denne sygdom«, siger Henrik Nedergaard, direktør i Diabetesforeningen.

Professor i sundhedsøkonomi og politik ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen understreger, at man skal være varsomme med sådanne studier, der alene ser på én sygdomsgruppe igangsat af patientforeningen selv.

Alligevel mener han, at det store produktionstab for samfundet »reelt er værd at hæfte sig ved«:

»Diabetes er et rimeligt stort samfundsproblem, særligt når vi ved, hvor mange, der er syge, hvor mange der får senkomplikationer og amputationer. Der er ingen triviel patientgruppe set med de samfundsøkonomiske briller. Og ja, så er diabetes for den enkelte borger et stort problem, når så mange ender uden for arbejdsmarkedet på grund af deres sygdom«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Ifølge Diabetesforeningen ville det stort set være muligt at spare alle de 13 milliarder kroner, hvis danskere med diabetes blev opsporet tidligere, og sygdommen holdt i balance.

»Det er faktisk det mest skræmmende ved de nye tal. Der er jo tale om et voldsomt spild af penge og menneskelige kræfter. Tænk på alle de mennesker, der fortsat ville kunne gøre gavn og holde sig i gang«, siger Henrik Nedergaard.

Diabetespatienter klarer sig bedre

Ifølge Peter Rossing professor, overlæge på Steno Diabetes Center og formand for landets diabeteslæger går det langt bedre for diabetespatienter i dag end tidligere.

Årsagerne er dels en markant bedre medicinsk behandling, dels at kronisk syge patienter har fået en bedre forståelse for, at de selv aktivt spiller en rolle, så sygdommen ikke udvikler sig og medføre nyreskader, fodamputationer og hjertekarlidelser.

»En nydiagnostiseret patient i dag har en langt, langt bedre udsigt end for 50 år siden. Flere har sygdommen i balance. Men netop sygdomsmestring er i dag den største udfordring for folk med diabetes. Og selv i balance er man ikke sikker på, at der ikke kommer senkomplikationer, der kan være potentielt meget farlige og livstruende«, siger han.

Type 1 diabetes rammer typisk børn og yngre voksne, mens type 2, som ni ud af ti med diabetes har, er en livsstilssygdom forårsaget af for meget, for fed og sød mad og for lidt motion.

Begge sygdomme kræver en stor grad af selvkontrol hos patienterne, som rigtig mange mennesker har svær ved at efterleve, siger professoren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er rigtig svært at få sygdommen i balance. For nogle er det problemfrit, men for rigtig mange er det virkelig svært. For livet med diabetes vedrør alt, hvad du gør. Hvad du spiser, hvad du ikke spiser og hvor meget du spiser. Hvordan du bevæger dig. Om du tager din medicin på de rigtige tidspunkter. Det kræver en meget stor grad af selvkontrol og disciplin at leve godt med en diabetes. Og vi ved jo alle, hvor svært det er at ændre vores måde at leve på. Sådan er det også, selvom man får en diagnose som diabetes«, siger han.

Diabetesforeningen ønsker en ny national handleplan for området – den gamle er fra 2003 og »et gammelt skønlitterært værk«.

Torsdag præsenterer foreningen også en fire-punktsplan, der vil kunne sikre, at færre danskere med diabetes ender uden for arbejdsmarkedet.

  • Tidlig opsporing i risikogrupper.
  • Øget fokus på diabetes hos de praktiserende læger i forhold til opsporing, behandling og kontrol for komplikationer.
  • Etablering af diabeteshuse – en slags lægehuse mellem den praktiserende læge og hospitalet med flere forskellige faggrupper tilknyttet.
  • Samt krav om kommunalt forankret individuel patientuddannelse, så de syge bedre mestre sygdommen.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) oplyser til Politiken, at regeringen er »klar til at forbedre indsatsen over for de mange danskere, der har kroniske sygdomme som for eksempel diabetes. Og en af ting, vi kommer til at se nærmere på, er, hvordan vi kan forbedre behandlingsforløbene og sikre, at patienterne får en mere ensartet behandling, uanset hvor de bor«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Resultaterne fra Diabetes Impact Study er baseret på tilgængelige danske registre over sygdomsforekomst og samfundsudgifter fra 2011, der er de seneste, mest pålidelige data.

Diabetesforeningen har igangsat projektet, der er foretaget af uafhængige forskere ved ApEHR, Institute of Applied Economics and Health Research og Syddansk Universitet. Resultaterne er blevet og vil løbende blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter.

Firmaerne MSD, Bayer, Novo Nordisk, Sanofi og Astra-Zeneca har sponsoreret forskningsprojektet, men uden indflydelse på dataindsamling, bearbejdelse eller publicering.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden