Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

KEMI Jo længere tid mor ammer, jo flere af de ophovede fluorkemikalier overfører hun via modermælken til sit barn, viser ny dansk forskning.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor i miljømedicin: Drop amning efter tre-fire måneder

Forsker bag foruroligende undersøgelse mener, ammeanbefalinger bør ændres.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brystmælk er den væsentligste kilde til potentielt skadelige fluorstoffer i spædbørn, viser ny forskning fra professor ved SDU og Harvard University Philippe Grandjean og hans kolleger, som netop er offentliggjort i det ansete miljøkemiske tidsskrift Environmental Sciences and Technology.

Samtidig kan forskeren i studiet påvise, at langvarig amning medfører, at spædbørn får en større mængde af de problematiske fluorstoffer i kroppen, end moderen selv havde ved barnets fødsel, viser studiet.

Tidligere studier har påvist, at andre forureninger som PCB og dioxin også overføres.

»Jeg forstår ikke, hvorfor myndighederne fortsat holder fast i en anbefaling om amning fuldt ud i seks måneder. Efter tre-fire måneder har barnet allerede opnået de fleste sundhedsmæssige fordele, og så er fortsættelse af amningen mere tvivlsom, fordi overførsel af giftstoffer som fluorstofferne, vi netop har undersøgt, øges«, siger han.

Hvor stort er problemet?

»Vi har taget gentagne blodprøver på børn og mødre og kan dokumentere, at efter langvarig amning overstiger barnets mængde af fluorstoffer i blodet de mængder, som moderen gennem hele sit liv har ophobet i kroppen. Og da barnet er langt mere sårbart for disse stoffer end en voksen kvinde, så mener vi altså, at det her er et kritisk problem«.

Er der ikke også andre forhold end ammelængde, der spiller ind, når I måler fluorindhold i blodet hos børn?

»Nej. Det eneste, der i den alder spiller en rolle for mængden af fluorstoffer hos børn, er amningens længde. Køn, kropslængde, vægt og hvad man ellers kan undersøge, spiller ingen rolle. Det er amningen, der afgør, hvor store koncentrationer af fluor, barnet modtager fra sin mor«.

Hvordan kan barnet have mere fluorstoffer i kroppen, end moderen havde?

»Barnet starter ved fødslen med et niveau, der er omkring halvt så stort som moderen, da fluorstoffer overføres via moderkagen under fosterudviklingen. Efter fødslen udskiller moderen så en væsentlig del af stofferne, som hun selv har i kroppen, via modermælken. Men barnet udskiller næsten intet. Så alt, der kommer gennem amning hver dag, bliver ophobet i barnets krop. Selv om barnet vokser i størrelse, kan fortyndingen i den større krop slet ikke følge med i forhold til den daglige dosis, som ophobes. Derfor ender barnet med en højere koncentration end moderen. Hun har naturligvis fortsat en større totalmængde, men fortyndet i en større krop. Målt per liter blod har barnet mere«.

Hvorfor er fluorstoffer i kroppen via modermælken et problem?

»Alle mennesker har fluor i kroppen. Det kan vi ikke undgå, for det er i vores miljø. Vi ved ikke præcis, hvordan det påvirker os, men for nogle måneder siden påviste vi, at danske kvinder, der fik en ufrivillig abort, ofte havde en højere koncentration af fluorstoffer i blodet ved graviditetens begyndelse, end dem, der gennemførte graviditeten uden problemer. Så det er nogle stoffer med meget uheldige virkninger. Vi har også tidligere påvist netop på de samme børn, at fluorstoffer hæmmer immunsystemet, så vaccinationer virker dårligere. Det er jo et stort problem, hvis kemiforurening gør, at den hovedhjørnesten i vores sygdomsbekæmpelse som børnevaccinerne er, ikke virker. Vi er derfor bekymrede for, om det her har konsekvenser for vores generelle beskyttelse mod smitsomme sygdomme. Det ved vi endnu ikke, da det ikke er undersøgt til bunds. Det her er frontlinje-forskning. Men vi bør være bekymrede, for det drejer sig om starten på livet for næste generation«.

Nu har I påvist at mængden af fluorstoffer øges, jo længere tid, der ammes. Bør kvinder så stoppe amning før de seks måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler?

»Der er klare fordele ved amning. Men Sundhedsstyrelsens anbefaling på seks måneders amning uden anden kost tager desværre ikke højde for, at der overføres giftstoffer med modermælken. Nu kan vi se, at fluorstofferne overføres i betragtelige mængder under amning. Derfor mener jeg, at myndighederne må overveje at lempe amningsanbefalingen, så vi ikke opfordrer til at amme fuldt ud i seks måneder. Det har mange kvinder i forvejen svært ved. Sundhedsstyrelsen bør i stedet understrege, at de fleste positive effekter ved amning opnås i de første tre måneder, som vi ved fra flere forskellige undersøgelser«.

Hvordan skal ammende mødre og kommende forældre forholde sig til jeres undersøgelse?

»Vi vil ikke fraråde amning. Ammer man i tre måneder er det fint. Men der er ingen sundhedsfaglige begrundelser for at fortsætte udover de tre måneder. Vi har tidligere kunnet påvise, at også andre stoffer som dioxin, PCB, og visse pesticider udskilles i mælken og ophobes i barnet ved langvarig amning. Så helhedsbilledet er, at amning i lang tid medfører en øget overførsel af giftstoffer til barnet. Da gevinsten ved amning er beskeden efter omkring tre måneder, så er der ingen grund til at forsætte – sundhedsfagligt set«.

Men Sundhedsstyrelsen anbefaler amning i fulde seks måneder?

»Det er den internationale anbefaling fra sundhedsorganisation WHO, der anbefaler amning fuldt ud i seks måneder. Sundhedsstyrelsen siger så det samme. Men når anbefalingen lyder på seks måneder, skyldes det hensynet til u-landene, hvor der ikke er rent drikkevand, så amning derfor er det eneste rigtige. Jeg har flere gange påpeget, at det ikke er videnskabeligt underbygget at anbefale amning i seks måneder. De fleste undersøgelser viser god effekt i de første par måneder, men WHO’s anbefaling giver ikke sundhedsfaglig mening i et land som Danmark. Derfor er det vigtigt at sige til danske kvinder, at de ikke skal have dårlig samvittighed, hvis de kun ammer fuldt ud i tre måneder og så starter med mælkeblanding og babymad«.

Kan man få målt sit niveau af fluorstoffer i blodet og vil du anbefale det?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den kemiske analyse for fluorstoffer i en blodprøve er desværre temmelig kostbar, så det er ikke noget, jeg vil anbefale, medmindre det drejer sig om kvinder med begrundet mistanke om forhøjet udsættelse for fluorstofferne, f.eks. på arbejdspladsen eller ved tilfælde af forurenet drikkevand«.

Kan den enkelte spise noget eller gøre noget, så man mindsker ophobning af fluorstoffer?

»Man bør helt klart spørge, om de nye tæpper eller møbler er imprægneret med smudsafvisende stoffer, og om der så er brugt PFOA eller andre fluorstoffer. Jeg ved, at COOP har udskiftet alle poser og indpakninger, så varerne nu er indpakket i materialer, der er fri for fluorstoffer. Det var ikke muligt med popcorn til mikrobølgeovnen, så her anbefaler jeg, at man laver sine popcorn i sin egen gryde og eventuelt varmer dem i mikrobølgeovnen. Generelt mener jeg, at forbrugerne bør spørge, om nu pizzabakkerne er behandlet med fluorstoffer, for på den måde kan man lægge pres på producenterne, så vi slipper for fluorstoffer i vores hverdag«.

Hvor længe har vi egentligt anvendt fluorstoffer?

»I omkring 60 år. De fik en stigende anvendelse frem til omkring 15 år siden, da man så småt begyndte at indse faren og udfase dem. Det har taget lang tid at finde erstatninger for stofferne, og det er først nu, at EU's kemikalielovgivning REACH er begyndt at sige, at stofferne hellere må udfases. Det er bare ikke besluttet endnu. Men det er kommet frivillige aftaler, hvor tøjproducenter som eksempelvis H&M bruger tekstiler, der ikke er behandlet med stoffet PFOA. Ældre regntøj med Gore-Tex indeholder og kan stadig afgive disse stoffer. Man har også fundet en alternative belægninger til slip-let pander, fordi teflon er lavet af fluorstoffer. De afgiver ikke noget særligt ved madlavning, men ved fremstilling slipper det ud til miljøet. Nu kan man så få PFOA-fri pander. Så der sker langsomt noget, men tidligere tiders fluorstoffer nedbrydes bare uhyre langsomt i miljøet og i os mennesker«.

Hvad bruges fluorstoffer egentlig til?

»Fluorstoffer bruges til utallige formål, fordi de er vand og smudsafvisende«.

Er der slet ikke sket forbedringer i brugen af stofferne?

»Jo, men langsomt. Stofferne har været brugt i så mange år, at de har sneget sig uden om de krav, der i tidens løb er kommet til med hensyn til kontrol med kemiske stoffer. I starten gjaldt lovgivning nemlig kun nye stoffer. Men via REACH er man ved også at gnave sig ind på de gamle stoffer. Men det sker i et adstadigt tempo. Faktum er, at vi har sluppet stoffer løs, der er meget svært nedbrydelige i miljøet. Derfor vil de også findes i naturen og mennesker om 10 eller 20 år. Nu har vi så også fået problemet med modermælk, fordi vi har haft en for svag regulering af den kemiske produktion«.

Forsvinder fluorstofferne i kroppen og miljøet af sig selv?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det tager 3-5 år, før du har skilt dig af med halvdelen af den mængde fluorstoffer, som du har ophobet i kroppen. Da mange fortsat tillades, bliver vi fortsat udsat og de bliver ved med at ophobe sig. Når mænd altid har et væsentligt højere indhold af fluor-stofferne end kvinder, skyldes det især, at kvinderne kan give stofferne videre til næste generation via moderkage og modermælk. Problemet for vores børn er, at de bliver udsat for stofferne, mens de er i en meget sårbar alder. Der er meget, vi ikke ved, men ufarligt er det ikke«.

I bruger børn fra Færøerne til jeres forskning. Kan det på nogen måde have påvirket konklusionen?

»Nej. Indholdet af fluorstoffer i færøske børn er nogenlunde det samme som i danske børn. Så det handler ikke om at de er særligt udsat i forhold til danske børn«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden