Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Psykiatri. Lidelser i hjernen er ikke så lette at diagnosticere og behandle som det brækkede ben. Derfor vil psykiatrien ofte være genstand for debat. Overlæge forklarer om den faglige udfordring.
Foto: MADS NISSEN

Psykiatri. Lidelser i hjernen er ikke så lette at diagnosticere og behandle som det brækkede ben. Derfor vil psykiatrien ofte være genstand for debat. Overlæge forklarer om den faglige udfordring.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Psykiater: Vi har jo ikke røntgenbilleder, der afslører psykisk sygdom

Hvorfor virker medicin til psykiatriske lidelser ikke altid? Og hvad er psykisk sygdom egentlig. Overlæge giver indblik.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvornår er noget egentlig en psykisk sygdom?

»Når en række præcist opstillede symptomer og kriterier fra vores diagnosebog er opfyldt, kan vi læger erklære, at personen har netop dén psykiske sygdom, sådan som den optræder i vores sygdomsklassifikation, som vi definerer og forstår sygdommen netop nu. For i psykiatrien kan vi endnu ikke måle og konstatere en abnorm biologisk dysfunktion hos den person, som vi mener er syg. Vores sygdomsklassifikation er baseret på ophobet viden gennem århundreder. At nogle mennesker er anderledes end andre. Og at noget er så ejendommeligt, at det kvalificerer sig til sygdom - hallucinationer eksempelvis. Men sygdomsklassifikationen siger sådan set ikke noget om sygdommens eksistens. Det er blot de definitioner, læger bruger, før noget erklæres for sygt«, siger overlæge, psykiater Peter WS. Jepsen, der i mere end ti år har undervist medicinstuderende på Københavns Universitet i medicinsk videnskabsteori med fokus på psykiatri som videnskab.

Findes der så psykisk sygdom udover i psykiaternes diagnosebøger?

»Ja, det er jeg overbevist om. Men eksempelvis zoologer kan opstille hele dyreriget i arter og undergrupper alene ved at se på dem. I den ideelle verden kunne vi læger - psykiatere som øvrige læger - det samme. Sygdomme er sjældent så konkrete som antallet af dyrearter. Og vi kan i psykiatrien heller ikke tage blodprøver, røntgenbilleder eller CTskanninger og finde de forandringer i kroppen, der er tegn på eksempelvis skizofreni, sådan som man kan med fysiske sygdomme. Det er svagheden i psykiatrien. Jeg tror, vi kommer derhen om nogle årtier, men indtil videre må vi alene se på patientens symptomer - angst, hallucinationer, vrangforestillinger og depression og stille diagnosen ud fra det«.

Hvordan kan psykiaternes sygdomsforståelse undgå at være påvirket af tidsånden?

»Vores erfaringer og viden er nok også farvet af fordomme, normer, tid og sted. Desværre. Det, man i en tidsalder eller kultur mener er normalt, vil i en anden tid være unormalt og sygt. Men nogle ting går alligevel igen. De fleste er enige om, at manden, der siger, han er konge og med en indbygget chip i knæet har kontakt til Gud, ikke er rask. Galskab eller vrangforestillinger, er man bredt enig om, er psykiske lidelser. Skizofreni er godt nok en psykiatrisk konstrueret diagnose, hvor visse betingelser fra vores bog skal være opfyldte, men også en realitet i virkeligheden kendetegnet ved hørehallucinationer og vrangforestillinger. Problemet er i grænsefladen mellem sygdom og ikke-sygdom, hvor vi er i tvivl«.

Er I sikre på, at alle med skizofreni har samme sygdom?

»Nej, slet ikke. Faktisk regner jeg med, at der nok er tale om mindst to forskellige biologiske sygdomme, hvor patienterne blot har en række fælles symptomer. For der er grundlæggende to hovedkategorier med henholdsvis en god og dårlig prognose for, at patienten bliver rask. Vi kan endnu ikke se eller afgøre, hvem der har den ene eller anden udgave af det, som vi i dag kalder for skizofreni. Kun tiden viser det. Og de behandles ens - selv om en mindre gruppe antagelig i det lange løb kommer sig, uanset hvad vi gør, mens en større gruppe forbliver syge. Desværre tyder intet på, at behandling kan ændre på langtidsprognosen for den sidste gruppe. Forskningen er også svær, da vi jo i forsøg ikke ved, hvor mange fra hver gruppe der er med. Svarene er derfor dømt til at blive uklare«.

Hvorfor var homoseksualitet en psykisk lidelse i Danmark indtil begyndelsen af 1970' erne?

»Det var udtryk for en politisk-kulturel stemning i vestlige samfund. At det var noget afvigende. Sådan som nogle desværre fortsat mener, at det er. Så det er i høj grad også et politisk-kulturelt spørgsmål, hvad der er psykisk sygdom. I dag er det jo uforståeligt, hvordan vi kunne mene det - og behandle. Sådan vil man nok også sige om 50 år om vores behandling af skizofrene i dag. De vil undre sig over, at vi behandlede alle ens, når de ude i fremtiden er blevet meget klogere, end vi er lige nu. Vi er jo ikke ved vejs ende lægefagligt«.

Er psykisk sygdom så bare lægelige konstruktioner?

»Ja, i dag er det. Depression slår vi eksempelvis op i vores bog. Når mindst to af tre såkaldte kernepunkter som nedtrykthed, nedsat energi eller træthed har varet i mere end to uger og følges af mindst to ledsagesymptomer som nedsat selvtillid, tanker om død og koncentrationsbesvær, har du en depression. Diagnosen er stillet. Du er syg. Om der så er en bagvedliggende biologisk grund til diagnosen, er noget andet«.

Hvordan præger lobbyister, medicinalindustrien og særgruppers interesser opfattelsen af psykisk sygdom?

»Vi har jo set det med homoseksualitet. Først var det en sygdom, så blev vi alle enige om, at det var helt normalt. Og vi så det med posttraumatisk stresslidelse, ptsd. Diagnosen kom efter et voldsomt pres særligt fra krigsveterankredse i USA efter Vietnamkrigen, og det var jo tydeligt, at de led og havde svære følgevirkninger. De ønskede en diagnose på deres adfærdsforstyrrelser, så der kunne åbnes mulighed for en økonomisk kompensation«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er posttraumatisk stresslidelse så ingen sygdom?

»Jo, officielt er det. Diagnosen stilles ud fra ganske præcise karakteristika: flashbacks, de genoplever traumet, har angstprægede oplevelser, udgående adfærd og er i en konstant psykisk alarmtilstand. Det giver to muligheder. Enten er det symptomer på en biologisk dysfunktion i hjernen - sådan som det i min optik er med hovedparten af de andre psykiske lidelser, selv om vi endnu ikke kan bevise det. Eller også er det en mere eller mindre menneskelig reaktion på at have været udsat for en belastning. Man har altid vidst, at folk, der har været udsat for krigsbelastninger, kan få de reaktioner. Men ingen fik ptsd efter Anden Verdenskrig. Det blev ikke opfattet som psykisk sygdom. Blot en menneskelig reaktion på krigsoplevelser. I 1980' erne havde jeg en kvinde i behandling, der var udsat for bombardementet på Den Franske Skole i slutningen af besættelsen. Det var åbenlyst, at de psykiske problemer, hun havde, var det, vi dag kalder ptsd. Oplevelsen havde traumatiseret hende, men der var ingen diagnostisk bås at sætte hende i. Derfor blev hun dengang sat i en anden bås«

Når man endnu ikke ved så meget om de bagvedliggende årsager til psykiske lidelser, er medicinsk behandling så ikke tilfældig?

»Det kan du sige, men jeg må understrege, at vi ikke stiller diagnoserne tilfældigt. Vi er meget præcise og omhyggelige. I et historisk lys med ny viden vil det vise sig, hvor vi er upræcise. For lidt over 100 år siden var feber en sygdom. Ikke et symptom, som vi i dag ved, at det er. Et af de første gennembrud i den moderne lægevidenskab kom, da man opdelte febersygdomme i to grupper. Den, der kunne hjælpes med lægemidlet kinin, og den, der ikke kunne. Kinin er et malariamiddel, der helbredte de feberramte for sygdommen malaria. Lægerne troede dengang, at det virkede på sygdommen feber. Sådan er det sikkert også med en del af vores lidelser. Og nogle har måske slet ikke den konkrete sygdom, selv om de har fået en diagnose i dag. Derfor vil vi jo unægtelig give medicin til nogle, hvor det ikke virker, men det er jo ikke det samme, som at medicinen ikke virker. Men spørg den svært depressive, den bipolare eller skizofrene. Vi psykiatere mener at kunne se hos patienterne, at medicinen virker, når vi bruger den på de rette patienter og på den rette måde. Problemet er jo, at vi ikke endnu ikke har den blodprøve, der afslører sygdommen«.

Findes angst og depression også som psykiatriske sygdomme i fremtiden - eller vil det blot være reduceret til symptomer?

»Jeg tror ikke, at vi i fremtiden definerer det som sygdom. Det er jo reelt symptomerne, som vi i dag definerer som en sygdom. Om mange år tror jeg, at angst og depression vil være splittet op i andre grupper og ikke længere være både symptom og sygdom på samme tid. Der vil være symptomer på egentlige bagvedliggende sygdomme, som vi bliver klogere på. Skizofreni vil også blive opdelt i andre grupper, men jeg tror, at sygdomsmønsteret vil være genkendeligt. For der vil altid være syge folk med eksempelvis hallucinationer og svære depressioner. Det overordnede sygdomsbillede for psykiske lidelser har vi kendt i århundreder«.

Findes der slet ingen psykiske sygdomme, hvor man biologisk kan bevise sygdommens realitet i det enkelte menneske?

»Jo, organiske sindslidelser er der dokumentation for: demens og Alzheimers sygdom. De har også særstatus på grund af deres biologiske grundlag. Nogle psykiske lidelser ser også ud til at have en klar biologisk genetisk komponent - skizofreni og bipolar sygdom eksempelvis. Og der er næsten altid én i den nærmeste familie, der har svær psykisk sygdom. Så der er en arvelighed, som vi kender det fra somatiske lidelser«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor eksploderer antallet af stort set alle psykiatriske lidelser?

»Det er særligt antallet af ikke-psykotiske lidelser som angst, depression og spise-og personlighedsforstyrrelser, der er steget kraftigt. Da jeg startede i faget, fokuserede vi alene på sindssygdom, der krævede indlæggelse. Da gik mange med spiseforstyrrelser, OCD og angst under den behandlingsmæssige radar, men de var jo derude. I dag er det psykiatriske behandlingstilbud betydeligt udvidet og overvejende ambulant. Og heldigvis for det. De gik jo ubehandlet rundt og havde det skidt«

Dette interview blev oprindeligt bragt i Politikens tillæg Sundhed i august 2014

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden