Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MATHILDE BECH
Foto: MATHILDE BECH

LEILA Krarup er 53 år og førtidspensionist på grund af angst, stress og depression. I dag har hun sluttet fred med de lidelser, sygdommene medfører, selvom det har været en hård erkendelse.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pensioneret af angst: »Jeg kan godt forstå, hvis folk er bange for at ryge derud, hvor jeg var«

Psykisk sygdom er et kæmpe samfundsproblem, mener læger og forskere

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En forårsdag i 2004 er Leila Krarup på arbejde. Hun er socialrådgiver, og det er et job, hun brænder for. Så meget, at hun ofte tager flere sager på sig, end hun egentlig er forpligtet til. Men det er svært at lade være, når man holder af sit job, og arbejdspladsen er travl.

Den dag i april er Leila Krarup i gang med at gøre dagens opgaver færdige, da hun pludselig hverken kan formulere en sætning, skrive mails eller se, hvad der står på computeren foran hende. Der er sorte pletter over det hele, og det føles som om, alting klapper sammen om hende.

»Der vil min hjerne simpelthen ikke mere. Den lukker fuldstændigt ned af stress«, fortæller Leila Krarup, der i dag er 53 år. Hun lider af angst, stress og depression og har været på førtidspension siden 2011.

Over 100.000 danskere lider af angst

Leila Krarup er én af 136.000 danskere, der lider af angst, ifølge nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen. I en netop udgivet rapport har Sundhedsstyrelsen for første gang nogensinde kortlagt danskernes sygdomsbyrde for 21 udvalgte lidelser, og her viser angst sig som den sygdom, der sender flest på førtidspension.

Angst, depression og skizofreni er tilsammen årsag til mere end hver femte førtidspensionering, fremgår det af rapporten.

Angst er også den væsentligste grund til produktionstab i Danmark; altså sygefravær fra arbejdsmarkedet, førtidspension og tidlig død. Skizofreni er den næsthyppigste årsag, mens depression kommer ind på en femteplads. Samlet koster de tre lidelser samfundet 17,4 milliarder kroner årligt.

Med 28.000 nye tilfælde udgør angst og depression to af de fem sygdomme, som fleste danskere fik konstateret sidste år. Behandling af depression, angst og skizofreni koster samfundet næsten fem milliarder kroner årligt.

Sundhedsstyrelsen kalder der både »overraskende« og »bekymrende«, at psykiske sygdomme plager så mange danskere.

»Angsten punkterede mig«

I 2006 fik Leila Krarup konstateret angst, stress og svær depression. Psykiateren ordinerede antidepressiv- og angstdæmpende medicin, som hun har taget lige siden.

Efter diagnosticeringen blev hun ved med at passe sit job, men måtte til sidst langtidssygemeldes. Angsten, den kroniske stress og de tunge tanker gjorde hverdagen umulig at få til at hænge sammen.

»Da det var værst, sad jeg simpelthen nærmest døgnet rundt i en stol. Jeg kunne ikke overskue noget som helst, og jeg havde det elendigt. Hvis ikke jeg tog medicin, ville jeg have haft det endnu værre. Men det tog alligevel lang tid, før det rigtig gik op for mig, hvor syg jeg egentlig var. Bagefter kan jeg jo godt se, at min angst simpelthen punkterede mig«, siger Leila Krarup, der boede med sin kæreste og teenagsøn, da hun blev syg. De var omsorgsfulde og kærlige, men havde enormt svært ved at forstå, at hun pludselig var blevet så dårlig.

»Jeg havde jo altid klaret alting, så de havde meget svært ved at forstå, jeg pludselig havde det så skidt«.

Heller ikke et fleksjob kunne Leila Krarup magte, selvom hun kæmpede for at blive på arbejdsmarkedet. I 2011 måtte hun give op og lade sig førtidspensionere.

»Jeg kunne og ville gerne være blevet. Men det ville have ødelagt mig fuldstændigt. Derfor var det en lang og forfærdelig rejse de år frem til førtidspensionen«, siger hun.

I dag har Leila Krarup med egne ord et godt og velfungerende liv trods de psykiske lidelser. Medicinen er med til at holde symptomerne nogenlunde i skak. Og så har hun har lært at sige fra.

»Enormt trist« at så mange har ondt i sindet

De praktiserende læger oplever også, at flere borgere henvender sig med mentale helbredsproblemer, forklarer formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Christian Freitag.

»Angstlidelser er desværre noget, vi ofte ser i almen praksis, og det fylder mere og mere. Det er også ekstremt dyrt for samfundet, fordi mange angsttilstande og depressioner kræver, at folk bliver aflastet fra det pres, de oplever«.

Alligevel kommer flere af resultaterne fra Sundhedsstyrelsens rapport bag på PLO-formanden, der kalder det »enormt trist« og »tankevækkende«, at så mange danskere har ondt i sindet. Christian Freitag mener, at en del af problematikken bunder i, at danskerne har for høje forventninger til sig selv, både på jobbet og privat, og er bange for at fejle.

»Vi skal jo hele tiden være bedre end sidste år og løbe hurtigere, og det magter nogle mennesker altså ikke. Når de ikke kan indfri egne forventninger, og det gælder i alle livets forhold, så optræder angsten for at fejle. Så lykkes man ikke med det, vi mener, vi skal og kan. Og mange ender så hos lægen, fordi filmen knækker«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Presset på den enkelte bliver ofte for stort

Ifølge filosof og forskningsmedarbejder ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Anders Dræby, er én af de væsentligste forklaringer på, at så mange har mentale problemer, som rapporten dokumenterer, at samfundet er blevet individualiseret og fokuseret på konkurrence:

»Vi er så fokuseret på os selv, vores eget cv og vores egen karriere, at vi glemmer fællesskabet. Og det fungerer for nogle. Men undersøgelsen er jo et udtryk for, at der er en bagside ved det her ræs. Det er jo ikke længere bare en lille gruppe, der har det psykisk svært. Det er et samfundsproblem«, siger han.

Ligeså vel som årsagerne er komplekse, er mulige løsninger det også, mener Anders Dræby. Han pointerer, at det kræver en større ændring i hele den måde, vores samfund er indrettet på. Men den enkelte dansker bærer også en stor del af ansvaret.

»Jeg tror, løsningen ligger på mange forskellige niveauer. Alt handler rent politisk om økonomi og vækst lige nu. Det skaber en masse frygt og usikkerhed blandt borgere. Man affinder sig med langt flere ting. Men derfor er det stadig både politikernes ansvar såvel som den enkeltes at give slip på noget af alt det her pres«, siger han.

Lektor i Statskundskab og samfundsforsker ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen, er enig i, at presset på den enkelte er i gigantskala - og det er en væsentlig del af problematikken:

»Vi lever i et konkurrencesamfund, der starter i børnehaven og slutter på plejehjemmet. Vi giver et pres på den enkelte, for vi er jo begyndt at teste og måle alt lige fra børnehaven, så samfundet sikrer sig, at alle nu er med og kan. Alle skal løbe hurtigt, og det pres kan nogle mennesker altså ikke klare. De går ned med flaget«, siger Johannes Andersen.

Forening: Angstlidelser bliver ikke prioriteret nok

Hos Angstforeningen er man bekymret over rapportens konklusioner. Foreningen mener, at presset på sundhedsvæsenet er så voldsomt, at mange angstpatienter ikke får den hjælp, de har brug for. Derfor bør angstlidelser være et område, der prioriteres endnu højere i sundhedsvæsenet og generelt i det offentlige, mener psykolog og formand Pia Callesen.

»Det kniber med, at folk kan få hurtig og effektiv hjælp til deres angst. Enten får folk ikke den hjælp, de har brug for, eller også skal de vente rigtig længe, og så bliver tilstanden værre. Derfor er det et spørgsmål om, at man ikke prioriterer angstlidelser højt nok i det offentlige«, siger hun.

De praktiserende læger erkender, at de har svært ved at tackle den strøm af patienter, der henvender sig med psykiske problemer. Ofte er der simpelthen ikke tid nok, forklarer PLO-formand Christian Freitag:

»Nogle praktiserende læger har tid og ressourcer til intensive samtaleforløb med patienter med psykiske problemer. Men mange har desværre ikke. Det kan alle, der kommer hos egen læge nok godt forstå, når de ser venteværelset. Det er jo en stor patientgruppe, som vi desværre ikke kan håndtere i almen praksis alene, selvom vi gerne ville. Angst er et stort problem, der kræver meget tid, som lægen desværre oftest ikke har«.

Samfundet avler psykiske lidelser

Når Leila Krarup ser tilbage på de sidste 12 år af sit liv, er det både med bedrøvelse og glæde. Hun er tilfreds med tilværelsen og har det langt bedre i dag end for bare få år siden. Men hun får aldrig det samme liv, som før diagnoserne, selvom hun indimellem ville ønske det.

»Det hjælper helt sikkert, at jeg ikke er under konstant pres længere. Men jeg er ikke den samme i dag, som for 12 år siden. Der var jeg sprængfyldt af energi, og hvis der var noget, jeg brændte for, skulle jeg bare ud over stepperne. Det kan jeg ikke i dag. Man skal økonomisere med sin energi konstant, når man har angst«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun er glad for, at hun ikke længere behøver være en del af det ræs, som arbejdsmarkedet i hendes øjne er blevet til. Et ræs, der allerede kørte for fulde drøn, da hun selv var en del af det, og som kun har taget til i styrke.

»Det er fair nok, at man skal være effektiv, men det har taget overhånd, synes jeg. Samfundet avler en masse angst, depression og stress. Og jeg kan godt forstå, at folk er bange for at ryge derud, hvor jeg var«.

Interviewet er egentlig ved at være slut, da Leila kommer i tanke om en sidste, vigtig kommentar.

»Selv børn bliver jo stressede i dag. Det er helt tosset«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden