Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hjerteoperation. I 2010 blev der indført hjertepakker for fire alvorlige hjerte sygdomme, men for få forløb bliver registreret.
Foto: Guido Meisenheimer (AP)

Hjerteoperation. I 2010 blev der indført hjertepakker for fire alvorlige hjerte sygdomme, men for få forløb bliver registreret.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister: Overvågning af hjertepakker er »ubrugelig«

Regioner følger ikke hjertepatienters forløb som aftalt.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Får landets hjertepatienter hurtige undersøgelser og behandling i de såkaldte hjertepakker, som de politisk er lovet?

Det er der ret beset ingen, der ved. Tallene er ubrugelige, fastslår lægelige eksperter, Hjerteforeningen og sundhedsministeren samstemmende.

»Jeg ser med stor alvor på det her. Regionerne må i gang med at levere. Det kan kun gå for langsomt«, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Alt for få hjertepatienter bliver nemlig registreret i den nationale overvågning af pakkeforløbene på hjerteområdet. Og de patienter, der så bliver registreret, venter i mellem 30 og 70 procent af tilfældene længere end de tidsfrister, der lægefagligt er sat til at sikre gode, hurtige patientforløb.

Store regionale forskelle

Det viser den seneste kvartalsopgørelse fra Statens Serum Institut, der offentliggøres i dag. Tallene viser også store regionale forskelle.

Kun 5.243 danskere er registreret i et pakkeforløb i den seneste kvartalsopgørelse. Det er det laveste antal hjertepatienter i de seneste syv kvartalsopgørelser, siden den første kom i 2013.

Sundhedsstyrelsen har tidligere skønnet, at omkring 55.000 hjertepatienter årligt bør henvises til et pakkeforløb. Sidste år blev lidt over 23.000 registreret.

Dermed har hverken myndighederne eller sundhedspolitikerne et nationalt overblik, der kan dokumentere, om hjertepatienterne venter længere, end lægerne synes fornuftigt.

»Det halter så meget med registreringen af vores data, at det er noget nær ubrugeligt«, siger sundhedsminister Sophie Løhde og fortsætter: »Det er den dårligste registrering, man har set, siden man begyndte at måle på hjertepakkeforløbene. Det dur jo ikke. Det tyder også på, at regionerne ganske enkelt ikke prioriterer det her. På trods af at regionerne gennem mange år har lovet at rette op«.

Hjerteforeningen er også stærkt utilfreds: »Det er helt grotesk, det her. Og det har det været, siden vi fik den første monitorering. Vi har endnu ikke kunnet få en tilfredsstillende overvågning af, om landets hjertepatienter er i et hurtigt og smidigt patientforløb, som hjertepakkerne skal sikre. Fordi der er alt, alt for få patienter registreret. Og nu falder tallene. Det skal ændres«, siger Kim Høgh, direktør i Hjerteforeningen.

I 2010 blev der indført hjertepakker for fire alvorlige hjertesygdomme på linje med pakkeforløb på kræftområdet. Siden de første utilfredsstillende tal kom i 2013, har regionerne lovet forbedringer, når de har stået skoleret i Sundhedsstyrelsens såkaldte Taskforce. Uden held.

Færre dør af hjertesygdom

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), understreger, at hjerteområdet er der, hvor »vi internationalt ligger allerbedst«, og at færre patienter dør af deres hjertesygdom.

Bent Hansen mener, at de dårlige registreringer primært skyldes, at hjertepakken for hjertesvigt og hjerteklapper ikke giver faglig mening. Regionerne er derfor i samråd med Sundhedsstyrelsen ved at få dem ændret.

»Sådan er det, når man sætter noget nyt i gang, så er der pakker, der giver mening, og noget, der giver knap så meget mening. Det er noget af forklaringen. Vi skal have de rigtige pakker og de rigtige registreringer«, siger han.

Den forklaring giver sundhedsminister Sophie Løhde ikke meget for: »Om pakkerne skal have det indhold, de har, er jeg åben for at drøfte. Jeg vil gerne have faglige input. Men det er ingen undskyldning for, at man ikke får leveret det, som man har lovet. Jeg vil insistere på, at regionerne skal tage hjerteområdet alvorligt«.

Bent Hansen understreger, at regionerne vil se nærmere på de regionale forskelle, som de nyeste tal afslører: »Og på de områder, hvor det giver mening, skal vi se på, om der er noget, vi kan gøre bedre. Og hvorfor det ikke går frem«, siger han.

Ifølge de nyeste tal fik kun 52 procent af patienterne med ustabile hjertekramper – en mindre blodprop eller brystsmerter – operation senest syv dage efter, at lægerne havde fastslået, at det var nødvendigt. Det er ellers målet i en af hjertepakkerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kun 29 procent med hjertesvigt bliver opereret inden for 33 dage, som der står i en anden pakke. Og 69 procent af patienterne med stabile hjertekramper får operation senest 35 dage efter henvisning.

Intet succeskriterium

Mens regionerne for kræftpakkerne har en målsætning om, at 90 procent af patienterne skal opfylde tidsmålene, er der ikke noget succeskriterium på hjerteområdet.

Problemet med det meget lave antal patienter, der får udredning og behandling inden for de lægefagligt fastsatte tidsgrænser, er, at ingen med de nyeste tal i hånden kan sige, om de giver et retvisende billede for patienternes forløb.

Data kan på ingen måde bruges til en debat om hjerteindsatsen i Danmark. Det ville være absurd.

Ifølge formand for Dansk Cardiologisk Selskab, overlæge Christian Gerdes, har lægerne intet imod at blive kigget over skulderen. Men han advarer på det kraftigste imod at bruge tallene, som de foreligger nu: »Data kan på ingen måde bruges til en debat om hjerteindsatsen i Danmark. Det ville være absurd, når så få forløb bliver registreret«, siger han.

Tidsfristerne er en målsætning, ikke en rettighed. I visse tilfælde kan det lægefagligt betale sig at behandle patienten for andre lidelser før hjertesygdommen. Derfor vil man aldrig opnå en 100 procents måloverholdelse.

452.000 danskere har ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen hjerte-kar-lidelser. Omkring 50.000 nye patienter kommer til år for år.

Bent Hansen, også på de områder, hvor I ikke ønsker ændringer, er der en ringe målopfyldelse. Hvad skal der til, så flere kommer igennem til den lægefagligt fastsatte tid?

»Der skal ressourcer til, for vi har pressede hospitaler, der skal levere mere og mere til flere og flere patienter på alle områder«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste sundhedsstof fra Politiken, kan du ‘følge’ Sundhed på din Politiken-profil.

Det eneste, du skal gøre, er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge 'Sundhed'. Derefter vil de seneste artikler fra Sundhed helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk.

På samme måde er det muligt at følge alle sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussens artikler.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden