Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad er det med de unge kvinder og den HPV-vaccine?

Store lidelser. Dybt uenige læger. Og flere og flere indberetttede bivirkninger til en vaccine mod en dødelig kræftsygdom. Politiken guider gennem HPV-debatten.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg skriver til dig vedrørende HPV-vaccine-bivirkninger. Jeg er interesseret i, at der bliver gjort noget for os vaccineskadede, efter vi er blevet svigtet af det danske sundhedsvæsen. På forhånd tak«

En mail som denne fra Rikke tikker ofte ind på Politikens redaktionen. Hundredvis af desperate unge kvinder og deres forældre samles i disse måneder og år, fordi de unge kvinder er invaliderede af træthed, smerter, følelsesløshed og besvimelse. Deres liv er mere eller mindre i ruiner.

Både kvinderne og deres forældre er helt overbeviste om, at alle de fysiske problemer og symptomer skyldes den HPV-vaccine, som mere end 500.000 danskere til nu har fået siden 2009, hvor den blev indført i det danske børnevaccinationsprogram. Et gratis tilbud til alle 12-årige piger.

Når nu de syge er så sikre på, at deres lidelser skyldes vaccinen, hvorfor tilbydes den så fortsat? Hvorfor bliver pigerne ikke behandlet på hospitalerne for deres smertelige gener? Hvad pokker sker der for det danske sundhedsvæsen?

Politiken har i flere år dækket problemstillingen om HPV-vaccinen og de potentielle bivirkninger tæt. Talt utallige gange med myndigheder, overlæger og professorer i alt fra børnelidelser og neurologi over børne- og ungepsykiatri til kliniske forskningsdesign.

Denne artikel er koncentrat af, hvorfor kvindernes problemer ikke er så lige lette at løse, som det kan lyde.

To vaccinestik skal beskytte unge mod blandt andet livmoderhalskræft, men der bliver indberettet stadig flere bivirkninger ved den omstridte HPV-vaccine. Siden 14-årige Amalie fik sit andet stik i 2013, har hun haft voldsomme krampeanfald, hovedpine, træthed og gangbesvær. Nu mener lægerne at hendes sygdom kan skyldes vaccinen Kilde: Politiken TV / Foto: Lasse Kofoed/Privatoptagelser / Klip: Peter Vintergaard

Kan HPV-vaccinen give bivirkninger?

Ja. Stort set al medicin og vacciner kan potentielt medføre bivirkninger. I langt, langt de fleste tilfælde er der tale om små allergiske reaktioner, rødmen eller kløe omkring vaccinationsstedet. Kortvarig hovedpine, kvalme og lokale smerter opleves for mere end en ud af hundrede vaccinerede piger.

Alvorlige bivirkninger er meget, meget sjældne. Hele debatten handler om potentielt alvorlige bivirkninger, som myndigheder eller producent ikke tidligere har set i forbindelse med vaccinens godkendelse og deres løbende sikkerhedsvurderinger.

De unge kvinder rapporterer i bivirkningsindberetninger om store kroniske smerter i arme, ben, føleforstyrrelser, svimmelhed, kroniske hovedpiner, kvalme, søvnforstyrrelser, kronisk træthed, pludselige fald i blodtryk og vejrtrækningsproblemer.

Er det så HPV-vaccinen, der giver de alvorlige bivirkninger, som kvinderne oplever?

Det kan endnu ikke afgøres. Og det er det, der er den store debat og det store problem i øjeblikket.

Ifølge både de danske og europæiske myndigheder er svaret nej. Myndighederne tager de indrapporterede formodede bivirkninger alvorligt, men mener ikke, at de ovenfor oplistede lidelser skyldes vaccinen. Myndighederne påpeger, at der endnu ikke findes videnskabelig dokumentation for, at vaccinerne kan medføre disse symptomer, som kvinderne oplever.

Et mindretal blandt lægerne er dog ikke enige i at afvise sammenhængen så hurtigt, som myndighederne ønsker. De ønsker større undersøgelser.

Tror læger og myndigheder så, at pigerne lyver om deres lidelser?

Nej. Alle er enige om, at de her piger har det rædsomt. De er ikke hysteriske. De er ikke indbildt syge. Alle lægelige specialister og myndigheder er helt enige om, at de invaliderende symptomer er reelle.

Men for fagfolk rejser disse kvinders meget diffuse og meget uensartede symptomer overordnet set to spørgsmål. 1) Skyldes problemerne selve vaccinen? 2) Hvad skal lægerne gøre for at afhjælpe pigernes problemer?

Hvorfor vil lægerne ikke anerkende, at problemerne skyldes selve vaccinen?

De færreste danske lægelige specialister er overbevist om, at pigernes problemer skyldes selve vaccinen - selvom de ikke kan dokumentere, at der ikke er nogen sammenhæng.

Selv lægerne på Synkopecentret på Frederiksberg Hospital - der ellers af de syge kvinder, deres forældre og i medierne er udpeget som stedet, hvor kvinderne reddes og tages alvorligt - vil ikke sige, at problemerne skyldes vaccinen. Endnu. Men de synes dog, at det er påfaldende, at så mange unge kvinder oplever disse diffuse invaliderende symtomer, at det ikke kan afvises, at vaccinen er skyldig i problemerne. Derfor mener Synkopecentret, at læger og myndigheder bør undersøge vaccinens potentielle skader nærmere rent videnskabeligt, så det bliver be- eller afkræftet, om lidelserne er udløst af eller stammer fra vaccinen.

Hvorfor mener alle læger så ikke det samme?

Fordi både børnelæger og smertelæger gennem årene har oplevet disse akutte invaliderende symptomer hos patienter – også før vaccinen blev introduceret i Danmark. Skulle problemerne skyldes vaccinen, skulle det jo være nye lidelser, det mener lægerne ikke, at det er. Måske er der kommet flere – potentielt fordi det er kommet frem i lyset. Men antallet findes der ikke data på, da disse lidelser og symptomer ikke registeres så ensartet som for eksempel brystkræft, da det ikke er lige så entydigt, hvad patienten fejler.

Børnelægerne siger, at mange af de diffuse symptomer er klassisk kendte og velbeskrevet i den videnskabelige litteratur. Non-epileptiske anfald eksempelvis, hvor den unge patient ikke har epilepsi, men får anfald, der ligner, har været kendt i årevis. Også blandt drenge og unge mænd.

Mange af smertetilstandene uden kendt årsag er også kendte lidelser hos voksne ikke-HPV-vaccinerede danskere.

Derfor mener mange læger ud fra deres erfaring og den videnskabelige litteratur, at problemerne i vidt omfang ikke skyldes selve vaccinen. Men er opstået af andre årsager eller spontant.

Hvorfor får de unge piger ikke behandling på hospitalerne?

Fordi det er svært at finde ud af, hvad de fejler. Alle er enige om, at de lider. For mange af kvindernes tilfælde er der ingen erkendt sygdom bag symptomerne.

Havde pigerne en ensartet konkret sygdom, hvor diagnosen kunne stilles med en blodprøve og de kunne behandles med et konkret medicinsk præparat, så stod hverken de plagede kvinder eller det danske sundhedsvæsen i de nuværende problemer.

Det kvinderne oplever er symptomer så som smerter, rysten, træthed, kvalme. Der kan være en bagvedliggende biologisk sygdom bag symptomerne, som lægerne i Danmark og resten af verden, blot endnu ikke har fundet. Og blandt de mange såkaldt HPV-piger vil der også være nogle få, der har allerede kendte sygdomme. De vil hurtigt blive taget ud af HPV-sumpen og sat i allerede kendt, velfungerende behandling for deres eksempelvis neurologiske lidelse.

Problemet er, at lægerne for hovedparten af pigernes vedkommende har meget svært ved at behandle deres lidelser som en ren biologisk tilstand/sygdom, da de ikke rigtig ved, hvorfor pigerne får symptomerne.

Også derfor skændes fagfolkene.

Hvad er lægerne uenige om, pigerne har det jo dårligt?

Ja, alle specialister er enige om, at de unge kvinder har det fysisk virkelig dårligt af de symptomer, der reelt invaliderer dem. Spørgsmålet er, hvad de unge kvinder fejler? Og om disse voldsomme gener overhovedet skyldes vaccinen?

Mange af de danske læger, der er involveret i udredning og behandling af disse unge kvinder mener, at der er tale om såkaldt funktionelle tilstande. Det er en samlebetegnelse for sygdomme og lidelser, hvor patienten får reelle fysiske symptomer, smerter eksempelvis, der invaliderer dem i hverdagen.

Lægerne ved ikke, hvorfor patienter får disse symptomer, men mener, at patienten af forskellige årsager er overbelastet, at hjerne og krop slår fra og medfører symptomerne. Det er patienter, der ikke kan fungere normalt i hverdagen.

Lægerne har ingen specifik behandling af disse lidelser og undersøgelser, prøver og skanninger kan ikke finde problemets rod. Lægerne mener, at symptomer fra de funktionelle lidelser – ligesom mange andre tilstande som kroniske smerter og træthedssyndrom – kan afhjælpes med information, patientuddannelse, mindfulness, kognitiv adfærdsterapi, psykologhjælp og hjælp til mestring af hverdagen. Og i visse tilfælde antidepressiv medicin.

Mange forældre og syge yngre kvinder stejler, når de hører, at de fysiske symptomer kan skyldes sociale eller psykiske årsager. De potentielt HPV-ramte unge kvinder er jo i egne og familiens øjne fysisk syge. De er hverken psykisk syge eller skal behandles med antidepresssiv medicin eller mindfulness for smerter, besvimelsesanfald eller træthed.

Derfor er mødet mellem disse familier og det etablerede sundhedsvæsen også ømtåleligt og svært.

Familierne vil gerne hjælpes. Men de ønsker at problemet skal være rent bioloigsk funderet og forårsaget af en vaccineskade. Mange af lægerne derimod mener slet ikke, at vaccinen har nogen indflydelse på, at de unge kvinder lider og begynder derfor at tale om, hvordan det går i familien, skolen og hverdagen.

Hvorfor er det så svært at finde ud af, hvad der er op og ned?

Når alle unge piger i 12-års alderen får en vaccine, vil få i årene efter få alvorlig sygdomme. Af fysisk eller psykisk karakter. For det får nogle få i hver årgang - uanset vaccine eller ej. Sådan er livet. Problemet er derfor for fagfolkene at finde ud af, om de vaccinerede oftere oplever disse symptomer og lidelser end ikke-vaccinerede. De data findes bare ikke, da symptomerne er uensartede.

Hvad mener de læger så, der ikke tror, at pigerne lider af de her funktionelle lidelser?

Særlig lægerne på Synkopecentret forsøger at undersøge, om pigernes problemer skyldes egentlig bagvedliggende biologiske problemer. På centret er de ikke glade for funktionelle lidelser, da det er en udelukkelsesdiagnose – på samme måde som kolik er det hos småbørn. Når det lille skrigende og smerteplagede barn er undersøgt til bunds, og lægerne ikke kan forklare smertetilstanden, siger lægen – kolik. Deraf udelukkelsesdiagnose.

Samtidig er funktionel lidelse for Synkopecentret en for hurtig afvisning af, at der reelt kan være tale om biologiske problemstillinger, måske forårsaget af vaccinen.

Lægerne er derfor ikke glade for, at disse forpinte kvinder skal over i psykiatrien og tale mindfulness. Også derfor er familierne så glade for den indsats, som lægerne gør på Frederiksberg Hospital.

Myndighederne har et noget anstrengt forhold til Synkopecentret, da det, som det eneste af de fem regionale udredningscentre i landet for disse unge kvinder, holder fast i, at vaccinen måske medfører flere skader og problemer end myndigheder og producenterne bryder sig om. Dermed er lægerne fra Synkopecentret - der er meget aktive i mediernes HPV-kritiske historier - også benzin på de ramte og pårørendes bål.

Lægerne på Synkopecentret vil nemlig endnu ikke afvise en årsagssammenhæng – selvom de heller ikke siger, at den er der. Men de holder døren åben for, at vaccinen potentielt kan være del af problemet.

På Synkopecentret undersøger de eksempelvis kvinderne via PET-skannere, om de har betændelsestilstande i hjernen fra vaccinen. Udenlandske forskere har tidligere påvist, at kronisk træthedsyndrom, der mindre om nogle af kvindernes problemer, skyldes betændelse i hjernen.

De laver hudbiopsier, der undersøges i USA, for at se om pigernes nervefibre er skadet. Og de undersøger om cellerne er beskadiget, hvorfor de ramte er så energiforladte.

Alt sammen fordi de endnu ikke afviser, at der kan være bagvedliggende biologiske forklaringer – måske i relation til vaccinen – på kvindernes lidelser.

Hvorfor har alle læger så ikke samme biologiske tilgang som på Frederiksberg Hospital?

Fordi en del af landets øvrige specialister, særlig børnelægerne, mener, at denne fastholdelse af kvinderne og deres pårørende i et biologisk forklaringsspor skader mere, end det gavner.

Børnelægernes årelange erfaringer med store børn og unge voksne viser, at nogle af forskellige familiære, skolemæssige eller andre sociale årsager vil være udsat for så stort et psykisk pres, at de brænder sammen. De ender med at få fysiske lidelser og symptomer, som lægerne ikke kan finde fysiske forklaringer på. Forklaringen er ofte social og psykologisk.

Som når man skal holde tale foran hundredvis af mennesker i en stor forsamling, og maven gør ondt. Det er ikke en fysisk sygdom, men et fysisk symptom i hjernen fra en stor psykisk udfordring. Nogle kan få det så dårligt, at de besvimer. Men de er jo ikke fysisk syge.

Børnelægerne vil derfor hurtigst muligt få pigerne til at holde op med at tale om vaccineskader og biologiske sygdomme. De vil se bredere på problemet.

Det kan også være topsportsfolk, der pludselig brænder sammen. Eller den unge, der netop er flyttet hjemmefra og ikke magter livet. Mange psykiske udfordringer kan give fysiske symptomer og reaktioner. Det er ikke det samme som, at de unge kvinder er psykisk syge. Stressede voksne, der går ned med et sammenbrud, er heller ikke nødvendigvis psykisk syge, selvom stress kan fører til depression og angstlidelser.

Ifølge primært børnelægerne vil det tage længere tid at hjælpe de invaliderede kvinder, jo længere tid de fastholder, at de lider af fysiske sygdomme.

I dag er det alment kendt blandt fagfolk, at mange kroniske smertetilstande, der ikke har en fysisk forklaring såsom sår, brud eller smerter fra en egentlig biologisk sygdom, med stor succes kan behandles via patientinformation og adfærdsterapi.

Jo mere man lærer, at man ikke skal 'fodre' sin smerteoplevelse ved fokusere på den, jo lettere bliver det at modulere symptomerne ned, så smerten føles mindre invaliderende. Ikke fordi folk ikke vil opleve smerterne nødvendigvis, men fordi de selv kan være med til at vedligeholde deres smertetilstand. Og det hjælper morfin altså ikke på.

Hvorfor hører vi så meget om de her såkaldte HPV-piger?

Fordi ingen ved, hvad de fejler. Og dermed, hvordan de rettelig bør behandles. Og om problemerne skyldes vacccinen. Men vi hører også meget om disse piger, fordi de samles på sociale medier, hvor de bekræfter hinanden i, at de er skadet af en dårlig vaccine, som myndighederne i ind- og udland holder hånden over, fordi de er viklet ind i medicinalindustrien.

De unge kvinder har fået en stor stemme i offentligheden, fordi de er mange, og ofte har forældre med store mentale ressourcer.

Samtidig har mange nyhedsmedier med ord som 'HPV-piger' og 'HPV-skandale' og 'HPV-centre' sammenkædet vaccinen sammen med kvindernes lidelser og dermed legitimeret en årssagssammenhæng. Hvilket måske er korrekt. Måske ikke.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er de praktiserende læger overhovedet informeret godt nok om disse kvinders lidelser?

Nej, det var de ikke i starten.

Informationen til landets praktiserende læger var, at HPV-vaccinen kunne beskytte mod 70 procent af de vira, der medfører livmoderhalskræft. En forfærdelig sygdom, der hvert år rammer 375 kvinder, halvdelen under 45 år. 100 dør af sygdommen, og 6.000 bliver opereret for forstadier.

Vaccinen kunne være med til at nedbringe det store antal dødsfald og kræftsygdomme i en aldersgruppe, hvor dødsfald og livstruende sygdom ellers forekommer yderst sjældent. Så de praktiserende læger tænkte hverken på bivirkninger eller særlige problemer i relation til HPV-vaccinen.

Da disse unge kvinder begyndte at dukke op og sagde, at de og deres forældre mente, at de havde fået det skidt af vaccinen, blev de i starten ignoreret og sendt hjem med en kold afvisning. Vaccinen fejlede intet.

Lægerne og det danske sundhedsvæsen var ikke gode nok til hurtigt at erkende, at her var relativt mange – hundredvis – af unge kvinder, der havde og har det virkeligt dårligt. Som kræver seriøs hjælp og hurtig udredning. Uanset om problemerne skyldes en vaccine eller ej.

Nogle mener, at myndighederne nok var for langsomme til at tage problemerne alvorligt. Og det er først nu, at landets fem regioner, der driver hospitalerne, har oprettet ét sted i hver region til folk med uklare symptomer og potentielle bivirkninger fra HPV-vaccinen.

Langsommeligheden i at erkende, at en del unge kvinder har svære problemer, har næret forældrenes mistillid til sundhedsvæsnet og været benzin på de sociale mediers medicinalindustri-bål.

Men patienter med diffuse symptomer, som lægerne ikke kan finde forklaringer til via prøver eller skanninger, har altid kendt som kastebolde i det danske sundhedsvæsen. Fordi de sendes rundt og udredes for alskens lidelser på et hav af afdelinger og ender til sidst uden særlig meget hjælp – spørg folk med fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom eller duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS).

Hvad gør myndighederne for at finde en løsning?

Sundhedsstyrelsen overvåger blandt andet udviklingen i antal indberettede bivirkninger, som den analyserer for at finde ud af, om det er sandsynligt ud fra de tilgængelige videnskabelige studier og viden om vacciner i almindelighed, HPV-vaccinen i særdeleshed, at de oplevede symptomer kan tilskrives selve vaccinen.

Derudover har Sundhedsstyrelsen i sommer bedt den europæiske lægemiddelmyndighed EMA – der har godkendt vaccinen til brug i EU – om en ny vurdering af HPV-vaccinerne og deres sikkerhedsprofil.

Den undersøgelse skal supplere den eksisterende viden, men Sundhedsstyrelsen har på forhånd sagt, at den uanset udfald – altså om ganske få promiller eller endnu færre får alvorlige bivirkninger fra vaccinen – fortsat vil anbefale den, da den beskytter mod en dødelig kræftsygdom, der forholdsvis ofte rammer unge kvinder.

På verdensplan er 72 millioner vaccineret med HPV-vaccine. I Danmark over 500.000. Sundhedsstyrelsen har siden 2009 klassificeret omkring 400 indberettede formodede bivirkninger til vaccinen som alvorlige.

Sundhedsstyrelsen har bedt kollegerne i EU se nærmere på to af de sjældne, men alvorlige indberettede lidelser. CRPS (complex regional pain syndrome) et komplekst regionalt smertesyndrom, der påvirker lemmerne. Og POTS (postural orthostatic tachycardia syndrome), en lidelse, hvor hjertefrekvensen stiger unormalt meget, når man rejser sig fra liggende til oprejst stilling, og som giver symptomer såsom svimmelhed og besvimelse samt hovedpine, brystsmerter og svaghed.

Halvdelen af de indberettede tilfælde med POTS globalt set stammer fra Danmark – under 100 på verdensplan.

Sundhedsstyrelsen har desuden lavet en fornyet gennemgang af de formodede alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccinen, der er sendt til de europæiske bivirkningskommité.

Hvad sker der i andre lande?

I flere andre lande foregår der også en større debat om de potentielle bivirkninger. Som det eneste land, endnu, valgte Japan i juni 2013 at stoppe anbefalingen af HPV-vaccinen, selvom den fortsat er tilgængelig. Det var det regionale smertesyndrom, CRPS, der førte til den japanske beslutning.

De japanske myndigheder har ikke kunnet fastslå en egentlig sammenhæng mellem vaccine og de indberettede symptomer.

Sundhedsstyrelsen var i maj 2015 på studietur i Japan og drøftede de japanske myndigheders opfattelse af bivirkningsprofilen på HPV-vaccinen. Også derfor mente Sundhedsstyrelsen, at de europæiske myndigheder skulle inddrage CRPS-syndromet i den kommende europæiske undersøgelse.

Vil vaccinen blive trukket tilbage, hvis de formodede alvorlige bivirkninger bliver bekræftet?

Nej. Ikke umiddelbart. Både de danske og europæiske myndigheder har fastslået, at de uanset nye videnskabelige fund fortsat vil anbefale vaccinen, da man mener, at fordelene ved færre kræftdødsfald – 100 årligt i Danmark alene – vil opveje tilfældene af alvorlige bivirkninger.

Hvorfor kommer der hele tiden så mange nye indberettede bivirkninger?

Fordi der er et stort mediefokus. Det er alment kendt, at mediefokus øger antal indberettede bivirkninger.

I 2013 kom der en stor offentlig debat om HPV-vaccinens sikkerhed, primært på baggrund af Politikens historier.

Fra 98 indberettede bivirkninger i 2012, herunder 18 alvorlige, steg antallet til 511 året efter, herunder 177 formodede alvorlige.

TV2 har i 2015 med en dokumentarfilm sat et større fokus på de unge kvinder, der er formodet invalideret af vaccinen. Mange andre har også skrevet tæt om HPV-vaccinen. Derfor stiger antallet af indberettede bivirkninger i år markant i forhold til i 2014.

Det formodes også, at det er det store negative mediefokus på vaccinen, der har medført, at færre unge piger nu lader sig HPV-vaccinere.

I år er det gået helt amok med indberetninger. Sundhedsstyrelsen har i første halvår af 2015 modtaget indberetninger om 387 formodede bivirkninger, heraf 202 alvorlige.

Er det ikke bedre at vente med at lade sit barn vaccinere, når der nu er så meget usikkerhed om vaccinerne?

Flere eksperter, særligt lægerne omkring Synkopecentret på Frederiksberg Hospital, har påpeget, at unge eliteidrætsudøvere bør vente med at lade sig vaccinere, da der måske kan være en sammenhæng mellem de oplevede bivirkninger og unge eliteidrætskvinder. Ligeledes opfordrer de til, at piger vaccineres i en yngre alder.

Derudover er det naturligvis et personligt spørgsmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor trækker man ikke bare vaccinen tilbage?

Fordi alle – også dem, der er skeptiske over for HPV-vaccinen – fortsat vurderer, at fordelene overskygger de potentielle risici.

Til nu er 500.000 danskere vaccineret, og myndighederne har modtaget 543 indberetninger om formodede alvorlige bivirkninger. Samlet set har Sundhedsstyrlsen siden 2009 modtaget indberetninger om 1.586 formodede bivirkninger.

Omkring 100 kvinder dør årligt af livmoderhalskræft, som forårsages af HPV-vira. Vaccinen beskytter mod 70 procent af tilfældene af livsmoderhalskræft.

Danmark har en af de højeste forekomster af kræftlidelsen. Vira overføres seksuelt. Kvinder opfordres også til at gå til regelmæssige screeninger for celleforandringer i livmoderhalsen.

Kræftens Bekæmpelse har påvist, at HPV-vaccinen har virket i Danmark. Blandt HPV-vaccinerede kvinder født i 1993-1994 er risikoen for forstadier til livmoderhalskræft faldet med 73 procent i sammenligning med ikke-vaccinerede.

Kræftens Bekæmpelse vurderer, at vaccinationerne har forebygget mindst 1.400 tilfælde af livmoderhalskræft og reddet omkring 280 liv.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden