Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JAN GRARUP (arkivfoto)
Foto: JAN GRARUP (arkivfoto)

Opdagelse. Forskere fra Københavns Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kan ændre markant på måden, man behandle kræft.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske forskere har ved et tilfælde opdaget banebrydende våben mod kræft

Forskerne rejste til Afrika, hvor de fik bekræftet deres teori om kobling mellem malariaparasitter og kræftceller.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ali Salanti er slet ikke i tvivl.

Hans nye opdagelse er »helt vanvittig vild«.

Og den kan måske vende op og ned på måden, man behandler kræftsygdomme på i dag, fortæller den danske professor fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Sammen med kollegaer har han nemlig opdaget, hvordan man kan dræbe kræftceller via malariaparasitter. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er stadig på undersøgelsesstadiet, men hvis alt går godt, har man en banebrydende behandling mod nogle af de kræftformer, der ikke kan bekæmpes i dag. Ja faktisk en behandling mod alle former for kræft.

»I dag kigger man specifikt på, hvordan kræften ser ud i den enkelte patient og prøver at målrette behandlingen mod det. Vi håber på at kunne komme med en bedre løsning«, uddyber Ali Salanti til Politiken.

Et rent tilfælde

Det var lidt af et tilfælde, at professoren og hans kollegaer overhovedet opdagede koblingen mellem kræftceller og malariaparasitter. Det skete, mens forskerne forsøgte at finde en vaccine mod graviditetsmalaria.

»Man har længe vidst, at malariaparasitten gemmer sig for immunforsvaret i moderkagen, hvor den binder sig til et meget specifikt kulhydrat. Men parasitten binder sig ikke til de samme kulhydrater andre steder i kroppen. Så der måtte jo være noget specielt ved dem i moderkagen«, siger Ali Salanti.

Derfor begyndte han at søge efter mere viden om det særlige kulhydrat i moderkagen. Det viste sig, at andre forskere havde opdaget, at der på overfladen af cancerceller er et lignende kulhydrat.

Og netop her ligger den gyldne opdagelse. Det måtte nemlig betyde, at hvis malariaparasitten gerne vil hægte sig på det specifikke kulhydrat i moderkagen, måtte det samme være tilfældet med kulhydratet på en kræftcelle.

Så Ali Salanti og hans kollegaer pakkede deres tasker og rejste til Afrika. Forskerne fik lov til at tage malariaparasitter fra en moderkage fra en kvinde, der var smittet med parasitten.

Malariaparasitterne blev derefter blandet med kræftceller.

»Og så så vi, at malariaparasitterne opfattede de her cancerceller, som var det en moderkage. De bandt sig til dem. Der vidste vi, at vi havde fat i noget«, siger professoren og tilføjer:

»Men vi have ingen anelse, om det var noget, som også kunne virke i levende dyr med kræft«.

Mus kureret for kræft

Ali Salanti sendte i første omgang sin ph.d.-studerende, Thomas Clausen, til University of British Columbia (UBC) i Canada, hvor han sammen med kræftforsker Mads Daugaard begyndte omfattende undersøgelser. De tog prøver fra kræftramte patienter og tilføjede det rene protein fra malariaparasitten. Og det hæftede sig fast i 95 procent af tilfældene.

Næste skridt har været at udstyre proteinet med et celledræbende giftstof, som malariaparasittens protein leverer direkte til tumoren.

»Vi testede også på normalvæv, og malariaproteinet bandt sig ikke til nogen af dem. Så da de her data langsomt tikkede ind, kunne vi godt se, at den her nye mulighed for kun at ramme cancer og ikke andet normalt væv så meget lovende ud«.

Da forskerne forsøgte tricket på mus med kræftsvulster, var resultatet det samme. Enten holdt kræftsvulsten op med at vokse eller også forsvandt den.

»Konceptet med at bruge malariaprotein til at ramme cancer – den mulighed er der ingen, der havde set komme. Det giver et helt nyt værktøj mod cancer. Og det åbner en helt ny forskningsgren«, siger Ali Salanti.

Forskerne håber, at de kan begynde at teste, hvordan det nye værktøj virker i mennesker om fire år.

»Og der kan jo ske meget. Man skal tænke på, at det jo er et malaraiaprotein, så det kan være, at menneskekroppen prøver at bekæmpe det«, siger han og fortsætter:

»Men det har ikke været tilfældet med dyrene. Og dyr kan jo også få malaria«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden