Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JOACHIM ADRIAN
Foto: JOACHIM ADRIAN

Ufrugtbare. Højere alder på førstegangsfødende er langt fra den eneste udfordring, hvis Danmarks fødselsrater skal vendes. Det står nemlig skidt til med danske mænds sædkvalitet, og den ser ud til at blive værre.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor har vi så svært ved at få børn i Danmark

Højere alder er langt fra den eneste udfordring for den danske fødselsrate.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når vi danskere ikke får børn nok, skyldes det ikke kun, at karriereræs og praktiske overvejelser får os til at gå for sent i gang.

Både i forhold til tidligere og sammenlignet med andre lande står det nemlig skidt til med den danske fertilitet, viser en række tal, som Politiken har fremskaffet. Særligt er den gal med de danske mænds sædkvalitet.

Siden 1960 er den danske fødselsrate faldet fra 2,57 barn per kvinde til 1,69. I samme periode er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende steget støt fra knap 23 år til den nuværende gennemsnitsalder på 29, og flere kampagner sætter i øjeblikket ind for at få danskerne til at gå i gang med at få børn tidligere.

Initiativerne fra blandt andre Københavns Kommune og DR fokuserer på, at højere alder giver udfordringer med frugtbarheden, men der er altså også en række andre udfordringer, som hører med i regnestykket om den lave danske fertilitet.

Sædkvaliteten bliver dårligere

Først og fremmest står det skidt til med sædkvaliteten herhjemme.

En undersøgelse fra 2012 viser, at en fjerdedel af danske mænd har så dårlig sædkvalitet, at det vil tage dem længere tid at gøre deres partnere gravide. 15 procent risikerer decideret at skulle i fertilitetsbehandling for at kunne få børn. Kun en fjerdedel af mændene har en såkaldt »optimal« sædkvalitet.

Det ser ud til, at sædkvaliteten er blevet dårligere over tid, fortæller Niels Jørgensen, overlæge på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion.

Der findes ikke opgørelser over sædkvaliteten i den gennemsnitlige befolkning før år 1996, men i mangel af bedre har Niels Jørgensen sammenlignet tal fra gennemsnitlige unge mænd fra1996-2010 med en undersøgelse fra 1940'erne af mænd fra par med fertilitetsproblemer, og han mener godt, at man ud fra de tal kan drage en klar konklusion.

»Det er klart, at de gamle tal er en lille smule skæve, men det kunne for så vidt både være manden og kvinden, der havde et fertilitetsproblem. Man ville nok gætte på, at der i gruppen alligevel ville være flere mænd med dårlig sædkvalitet, men selv i den situation lå de bedre som gruppe betragtet end mændene i dag. Så der er ingen tvivl om, at tallene er faldet - det er de, og de er faldet ret betragteligt«, siger han.

Mens Niels Jørgensen ikke er i tvivl om, at det i løbet af de sidste 70 år er gået stejlt ned ad bakke med den danske sædkvalitet, ser det straks mere broget ud, når han skal finde mulige forklaringer på udviklingen.

»Det kan jo umuligt være darwinistiske, genetiske ændringer i arvematerialet, der er slået igennem på så kort tid, så vi undersøger en række miljøfaktorer, som har påvirket. Vores fokus er primært den gravide kvinde, som bliver udsat for nogle faktorer, for eksempel hormonforstyrrende stoffer, som så generer hendes drengefosters testiklers udvikling«, siger han.

Dansk sæd er næsten helt i bund

Den danske sæd er ikke blot dårligere, end den var tidligere. Koncentrationen af sædceller i danskernes sæd er også lavere end andre landes, fortæller Tina Kold Jensen, cand.med. og professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Hun henviser til en undersøgelse fra 2001, hvor man har sammenlignet sædkoncentrationen hos en gruppe gennemsnitlige unge mænd fra Danmark med de øvrige europæiske lande, der på daværende tidspunkt fandtes tal fra - Tyskland, Sverige, Norge, Finland og de baltiske lande.

Sammenligningen viser, at danske mænd med undtagelse af Norge ligger helt i bund. Den danske sædkoncentration er gennemsnitligt på 42 millioner sædceller per milliliter, mens den for de øvrige lande ligger mellem 44 og 67 millioner. Den forskel er markant, men svær at forklare, fortæller Tina Kold Jensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I forhold til de baltiske lande og Finland, så er Danmarks tal dårligere, men Norge og Tyskland ligger næsten lige så dårligt, og vi ved faktisk ikke hvorfor. Der er nok mange årsager, men udsættelse for kemikalier med hormonforstyrrende virkning allerede i fostertilværelsen kan være en medvirkende faktor, som vi gerne vil undersøge nærmere«, siger hun.

Netop inden for denne type forskning er Danmark blandt verdens førende lande. Ifølge Michael Eisenberg, som leder Male Reproductive Medicine and Surgery på det amerikanske Stanford University, huser Danmark de ledende forskere i mandlig reproduktiv sundhed, og det er der en god grund til, mener han:

»På mange måder er denne position blevet påtvunget på grund af den kendsgerning, at Danmark har nogle af verdens laveste fødselsrater, dårligste sædkvaliteter og den højeste andel af kunstige befrugtninger på verdensplan«, siger han.

Fertilitetsbehandlinger boomer

Mens det altså står sløjt til med betingelserne for at blive gravid på naturlig vis, har danskerne til gengæld rigtig gode muligheder for at få hjælp med assisteret befrugtning.

I 2014 blev der foretaget mere end 26.000 behandlinger på danske kvinder. Behandlingerne resulterede i fødslen af 4.500 børn, hvilket betyder, at lidt mindre end hver tiende nyfødte herhjemme kom til verden ved hjælp af kunstig befrugtning.

Faktisk viser tal fra European Society of Human Reproduction and Embryology, Eshre, at vi er det europæiske land, der har flest behandlinger per million indbyggere. Ifølge Karin Erb, afdelingsbiolog på Fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital og medlem af Dansk Fertilitetsselskab, ligger Danmark da også helt i top på området.

»I Danmark adskiller vi os ved at vi har en mere liberal lovgivning omkring sæddonation, og faktisk får det også folk fra udlandet til at komme til Danmark for at modtage behandling«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun lægger særligt vægt på, at den danske lovgivning giver muligheder for både åbne, kendte og anonyme donorer, mens mange af vores nabolande kun tillader donationer med kendte donorer. Desuden giver Danmark mulighed for gratis behandling til alle danskere, der er under 40 og ikke i forvejen har børn.

Samlet set giver det, hvad Karin Erb kalder høj availability, altså gode muligheder for at modtage behandlingen. Og det er helt afgørende, når det i øvrigt står sløjt til med fødselsraterne, siger hun.

»I Danmark ligger vi i underskud, fordi vi får for få børn, og i den sammenhæng betyder assisteret befrugtning enormt meget. Tænk, hvis de ti procent af en fødselsårgang, som er undfanget ved assisteret befrugtning, ikke kom til verden«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden