Foto: Anne-Marie Steen Petersen
Sundhed

Filosof om fedme-eksplosion: Mange siger 'hvis jeg skal leve biodynamisk og træne til maraton hele tiden, så fuck jer'

Overvægt er manges modsvar til sundhedsbølgen. De ved alt om sund livsstil, men orker ikke.

Sundhed

Fat det nu.

Fedmeepidemien handler ikke om mangel på viden. Nærmest tværtimod.

Det massive fokus på sundhed kan have fået flere danskere til at melde sig ud »motions- og kosthysteriet«.

Sundhedsidealerne rammer kun »sådan nogle Radikale Venstre-typer

Sådan siger Morten Ebbe Juul Nielsen, lektor i anvendt filosofi på Københavns Universitet og forfatter til bogen ’Forbandede Sunddom’, hvori han slår til lyd for, at de senere års interesse for sundhed her der og alle vegne fjerner fokus fra livskvalitet.

»De seneste år er en gruppe af danskerne begyndt at gå meget, meget, meget op i sundhed; Spise sundt, træne. Og tilsvarende ser vi en vækst i gruppen, der bliver koblet af. Derfor ser vi den stigende ulighed i sundheden. Hvis sundhed altså skal ses som noget der primært handler om vores egen indsats«, siger han.

Meldingen kommer efter, at Politiken i går skrev, at flere fedmeeksperter ønsker at definere svær overvægt som en egentlig regulær sygdom. På godt 25 år er andelen af svært overvægtige danskere næsten tredoblet.

Visse danskere står af når pegefingeren løftes

Morten Ebbe Juul Nielsens forklarer, hvordan både det engelske og finske samfund for nogle år ønskede, at flere unge motionerede.

I England brugte de sportsstjerner som rollemodeller, mens Finland ville aktivere de unge via fællesskaber og foreningerne i lokalsamfundet.

»Som jeg forstår det, så lykkedes de i Finland med at få flere unge til at dyrke sport, mens det mislykkedes i England, hvor folk sagde 'hvis jeg skal træne seks timer om dagen for at blive rigtig sund, så orker jeg sgu ikke'. Og det er den mekanisme, jeg tror, vi ser i dele af den danske befolkning. De budskaber om, at 'nu skal I satme leve op til en masse sundhedsidealer', det orker de ikke«, siger han og fortsætter:

»Til gengæld rammer det sådan nogle Radikale Venstre-agtige typer, der gerne vil have, at der er nogen, der skal bestemme over dem. De kan godt lide en hård hånd, mens mange andre siger, at 'hvis jeg skal leve biodynamisk og træne til maraton hele tiden, så fuck jer. Det gider jeg ikke'. Derfor er der intet underligt i, at vi ser dele af befolkningen stå af sundhedsræset, mens andre har et kraftigt drive mod sundhed, kost og motion og hele tiden sætter barren højere for sig selv og hinanden«.

Engang var lidt småløb meget sundt

Ifølge filosoffen startede sundhedshypen for 20-30 år siden, hvor avantgarden, de veluddannelse og unge i de større byer begyndte at joggede søndag formiddag – »og det udtalte de Djoggede«, som Morten Ebbe Juul Nielsen siger. De spiste også en grøn salat i ny og næ og skilte sig ud.

»Sådan er det jo ikke længere, hvor der virkelig er blevet bygget på. Det blev til 10-kilometerløb, så maraton, så ironman. Det samme med madregimet, det bliver mere og mere rigidt og besværligt at efterleve. Det hægter nogle af, mens andre kører på og underlægger sig regimet meget nøje«, siger han.

Men i dag er der tre gange så mange svært overvægtige danskere end for 30 år siden. De er mere inaktive og spiser oftere usundt. Fordi nogle danskere lever sundere, behøver en stigende andel af befolkningen jo ikke som en selvfølge at leve mere usundt?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis folk får følelsen af, at de skal løbe tre gange om ugen og spise biodynamisk, hvis de skal være med i klubben, så vil mange nok som modreaktion gå den modsatte vej. Så lægger de sig med flødeskumskager, Cecil og feder den. Det er en plausibel forklaring, at vi har simpelthen med det store fokus på sundhed har fået hægtet mange af, der så i trods går den modsatte vej«.

Ulighed fører også fedme

Morten Ebbe Juul Nielsen forklarer også, at social marginalisering, udsathed, større forskel mellem elite og bund i Danmark kan spille en rolle:

»Hvis man ikke er bogligt skarp og up-to-date med sin uddannelse og ikke har mange kompetencer at tilbyde arbejdsmarkedet, så ved vi fra andre undersøgelser, at det oftere medfører en usund livsstil og overvægt. Det er simpelthen dårligt for ens sundhed at være kortere uddannet og mindre bemidlet. Den øgede differentiering i Danmark målt på mange parametre mellem bund og elite vil derfor også føre til en flere overvægtige«.

Når 15 pct er svært overvægtige (30+ BMI) er det så fordi, de ikke ved, hvordan man bør leve sit liv?

»Intet tyder på, at mere information gør noget for folks vægt. Intet. Forskerne på feltet siger stort set entydigt, at det er strukturelle forhold. Der findes jo ingen, der ikke ved, at en pizza har flere kalorier end en grøn salat. Det handler ikke om information. Det lader heller ikke til at være viljestyrke. I USA har man sagt, at grunden til, at de er blevet så overvægtige, er fordi, den gamle pionerånd er væk, så de overvægtige derfor mangler viljestyrke. Men det passer ikke. Amerikanerne er i samme periode blevet langt bedre til at tegne pensionsordninger, bruge sikkerhedsseler, dyrke sikker sex og på mange andre områder være langt mere personligt ansvarlige«.

Er den stigende andel overvægtige, så bundens oprør mod eliten og elitens store sundhedsfokus?

»Nej. Jeg tror ikke, at mange individuelt sætter sig ned og siger, nu vil jeg være overvægtig, fordi eliten er blevet så optaget af sundhed. Og så give eliten fingeren og bevidst sige fra. Det tror jeg altså ikke«.

Når det hverken er et opgør mod eliten, mangel på viden, mangel på viljestyrke, men hvor overvægt oftere ses hos folk med lavere uddannelse, hvad handler det så om?

»Man kan ikke bruge anekdoter til meget, men da jeg gik fra tilværelse som freelanceakademisk daglejer til fast job på universitetet, ændrede jeg ikke adfærd, synes jeg, men mistede 12 kilo på et halvt år. Nogle taler jo også om, at stressede mennesker oftere er overvægtige, fordi kroppen er i ’forsvarsmode’ og vil beholde fedtet, så det er altså ikke så let det her. To mennesker, der vejer det samme og har samme højde, og spiser samme mængde mad eller energi, tager jo heller ikke samme antal kilo på. Der er meget, vi ikke ved om det her. Men en tese er, at en stresset kroppen vil gøre alt for at bevare energidepoterne. Og da der er en klar sammenhæng mellem social klasse og andel overvægtige, så det giver jo god mening. For er du i randen af samfundet og usikker på din egen fremtid, vil du oftere være overvægtig, fordi kroppen tror, at der er en ny istid på vej. Winter is coming! Den må hellere holde på fedtet. Derfor peger meget på, synes jeg, at de mange flere overvægtige ikke handler om vores viden og adfærd, men noget, der er uden for vores kontrol«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad er det så for forklaringer uden for den enkelte, du ser?

»Globalisering, indvandring, konkurrencesamfundet er noget, der gør, at folk føler sig mindre trygge, mere stressede, og føler de skal præstere mere. Alt i alt er det de udefrakommende bevægelser i samfundet og verden, der spiller ind. Tror jeg«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden