Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fedmelæge: Overvægtiges kroppe vil altid bekæmpe vægttab

Svært overvægtige er oppe mod biologiske kræfter i kroppen, som de færreste aner eksisterer, siger overlæge.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Din krops hormonsystem er din største og næsten umulige modstander, hvis du vil tabe dig som svært overvægtig.

Derfor virker slankekure sjældent på længere sigt. Og derfor skal du gøre alt, hvad du kan, så du bevarer en normalvægt uanset alder. Er du først blevet svært overvægtigt, er kampen mod kroppens alt, alt for mange kilo nærmest umulig.

Vi skal droppe tanken om at gøre overvægt til den enkeltes skyld og ansvar. Og erkende, at svær fedme er en regulær sygdom, der i sig selv medfører mere end 20 forskellige sygdomme og lidelser, desuden en lang række kræftformer.

LÆS OGSÅ:

En af landets førende fedmeeksperter tager bladet fra munden. Jens-Christian Holm er forskningsansvarlig overlæge på Enhed for Overvægtige Børn på Holbæk Sygehus og klinisk forskningslektor på Københavns Universitet.

Kroppens hormonsystem styrer vores regulation af fedtmassen, og det tilstræber en bevarelse eller udbygning af fedtmassen. Det er meget, meget grundlæggende vigtigt at forstå

I disse dage er han i Peru inviteret som oplægsholder af de sydamerikanske børnelæger, hvor han skal tale om behandling af børnefedme. Fordi hans afdeling har opnået bemærkelsesværdige resultater ved at gå systematisk til værks over for de overvægtige børn – og deres ofte overvægtige familier.

På afdelingen har de behandlet 2100 børn og unge i alderen 3-22 år, hvoraf omkring 70-80 procent har opnået og fastholdt en normal vægt efter behandling.

»Vi står midt i et paradigmeskifte i synet på fedme, der skyldes, at svær overvægt er en kronisk sygdom, som den amerikanske lægeforening deklarerede 18. juni 2013. Den canadiske lægeforening gjorde det samme den 9. oktober 2015. Svær overvægt er endnu ikke deklareret som en sygdom i Europa. Men det kommer. Jeg siger det igen, vi står midt i paradigmeskiftet. Derfor er det her så vigtigt«, siger han og fortsætter:

»Jeg er sammen med Jennifer Baker formand for det The European Childhood Obesity Task Force, og i midten af oktober skrev vi i et videnskabeligt tidsskrift, at vi mener, at tiden er inde til, at også Europa deklarerer fedme som en sygdom. Tiden er inde til, at alle forstår dybden i den lidelse, som svær overvægt er for den enkelte«.

Vi er ikke skabt til det liv vi lever

Hvorfor oplever alle vestlige lande en fedmeepidemi, alene i Danmark er andelen af svært overvægtige tredoblet på godt 25 år?

»Fordi vi biologisk set ikke er bygget til at bo i et så civiliseret samfund med så let og rigelig adgang til kalorieholdig mad – primært sukker og fedt. Hvor der er så lidt behov for fysisk og manuelt arbejde. Transport er automatiseret. Vi har slet ikke har brug for at bruge kroppen længere«.

Ifølge Jens-Christian Holm er den bekvemme vestlige civilisation, som vi har skabt og udviklet i det 20. århundrede, et direkte modsvar til det liv, som mennesker i vores del af verden levede for 100 år siden.

»Dengang var vi fattige, sultne og døde af alverdens sygdomme. Det var et enormt samfundsønske at sikre bedre livsvilkår for den enkelte. Og tænk, nu kan de fleste tage 14 dage til Mallorca og bare ligge helt stille og slappe af i solen. Der har været en fuldstændig forandring af den måde, vi mennesket har levet på, som tog fart i 50’eren, 60’erne og 70’erne. Vi høster nu de negative frugter af den her livsstil præget af inaktivitet«, siger han og fortsætter:

»Vi bliver nu ramt for fuld smadder af svær overvægt og de mere end tyve direkte relaterede medicinske og psykologiske komplikationer, der ødelægger, invaliderer og forkorter mennesker liv«.

Fedme medfører mere end 20 sygdomme

Lægefagligt set kender man ifølge overlægen til mindst 20 komplikationer til svær overvægt i form af forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, type2-diabetes, astma og lungeproblemer og en lang række ortopædiske komplikationer med ben- og knæsmerter, brækkede ben og hoftebrud. Men vigtigst i voksenalderen er der en lange række kræftformer, der langt oftere optræder hos svært overvægtige end normalvægtige mennesker.

Svær overvægt er også forbundet med en lang række psykiske og psykiatriske problemstillinger.

»Fedme skal derfor betragtes i sig selv som en sygdom og ikke noget, der fører til sygdom. Det er fedmen, der er problemer for en lang række af de lidelser, folk kommer på hospitalet med«.

Ifølge overlægen skal man forstå, at alle levende organismer gennem jordens udvikling har tilpasset sig og udviklet særlige evner til at administrere kroppenes energiressourcer, så dyr og mennesker har kunnet overlevede.

»De organismer, der ikke var gode til det, blev udryddet. Mens alle de dyr, der nu er tilbage, herunder mennesket, er blevet vanvittigt dygtige til at styre energiressourcerne, som opbygges i kroppen. Det biologiske system, der regulerer menneskers og dyrs fedtmasse, hedder leptinsystemet. Det skal man forstå, hvis man skal forstå, hvorfor overvægt er så svært at bekæmpe for den enkelte overvægtige«.

Kæmper mod kræfter i kroppen vi ikke forstår

Handler overvægt ikke bare om, at den tykke skal spiser mindre, end man forbrænder?

»Nej. De fleste mennesker på gaden og desværre også mange såkaldte eksperter vil sige, at fedtophobning og energibalancen er en passiv proces, hvor man tager på, hvis man indtager flere kalorier, end man forbrænder. Helt naivt anskues det som et passiv forhold mellem input og output. Det er helt forkert«, siger Jens-Christian Holm og fortsætter:

»Energibalancen er styret af leptin-systemet, og det skal man altså forstå. Det system har en assymmetri, der betyder, at det vil gøre alt for at sikre, at den fedtmasse, som kroppen nu engang har fået opbygget, forbliver der. Eller ligefrem øges i fremtiden.«

Dette leptin-system modvirker ifølge overlægen derfor aktivt, når mennesker forsøger at tabe sig og holde vægttabet. Og når et par kilo er tabt, vil kroppens hormonsystem gøre alt for at få folk til at spise mere, så de tabte kilo kommer på igen.

»Vi kæmper derfor med kræfter i os selv, som de færreste forstår, men som er årsagen til, at vægttab er så svært«.

Ifølge Jens-Christian Holm vil en person, der spiser sundere, i mindre mængder og som bevæger sig mere miste noget af fedtmassen, fordi fedtet bliver omdannet og brugt til energi. Men hormonsystemet vil samtidig begynde at modregulere det ønskede vægttab, så de tabte kilo kommer retur.

»Det sker ved at bruge mindre energi på kroppens naturlige temperaturaktivering, evnen til at få børn, evnen til at bekæmpe infektioner i kroppen. Netop den nedsatte evne til at bekæmpe infektioner er også årsagen til, at man får et dårligere immunologisk beredskab, og derfor overvægtige mennesker udvikler mere kræft og flere sygdomme«.

Vi er biologisk set ikke er bygget til at bo i et så civiliseret samfund med så let og rigelig adgang til kalorieholdig mad – primært sukker og fedt. Hvor der er så lidt behov for fysisk og manuelt arbejde

»Havde kroppen haft en neutral energibalance, som folk tror, så havde vi jo ikke set eksplosionen i svært overvægtige. Så havde alle de overvægtige bare tabt sig 5-10 kilo uden problemer, hvis de spiste lidt mindre og bevægede sig lidt mere. Men kroppens hormonsystem styrer vores regulation af fedtmassen, og det tilstræber en bevarelse eller udbygning af fedtmassen. Det er meget, meget grundlæggende vigtigt at forstå«.

Varigt vægttab kan lade sig gøre

Men alle kan jo se, at hvis de spiser mindre efter sommerferien, så taber de feriekiloene igen?

»Ja, man kan sagtens tabe sig ved at spise sundere, men det skal holdes livslangt. Derfor har vi også så gode resultater i Enhed for Overvægtige Børn her på Holbæk Sygehus«.

Skal man opnå varige, betydelige vægttab, skal den enkelte leve det Jens-Christian Holm kalder et »mere præmoderne liv« med daglig motion og langt mindre kost, særligt af den meget energiholdige type, som der er så meget af »i alle de industrifremstillede fødevarer«.

»Så kan du godt modvirke dit eget hormonsystem. Men den svære kunst er at fastholde balancen, så du ender med ikke at tabe til dit eget hormonsystem og tager mere på, end du har tabt, da du indledte kampen«, siger han.

I gamle dage havde mennesker langt mindre mad til rådighed, og maden var samtidig af en renere form med grøntsager, salater og andre naturprodukter. Mindre industriforarbejdet mad. Der var også rationering.

»Når folk er dygtige til at tabe sig og holde vægttabet i flere år, er det dem, der lever et liv, der minder mere om det liv, som vores fysiske krop er bygget til. Vi er ikke bygget til at veje 100 eller 200 kilo. Vi er byggede til at være lette, smidige, hurtige, så bjørnen ikke spiste os«.

Fedme fører til et fattigere samfund

Hvor stort et problem er det for den enkelte og for samfundet, at 15 pct. af danskerne er svært overvægtige med en BMI 30+?

»Når du er overvægtig, er du oftere tilbøjelig til at have mindre selvværd, mindre selvtillid, du er dårligere til jobsamtaler, dårligere i eksamenssituationer, klare dig dårligere i en akademisk verden, det fører til job af en type i lavere stillingsniveauer med en mindre lønindkomst. Dermed bliver du økonomisk set stillet ringere. Når en betydelig del af befolkningen bliver svært overvægtige og får disse problemer i livet, rammer det også samfundsøkonomien«, siger han og fortsætter:

»Udover udgifter til behandling af følgesygdommene, bliver den enkelte også ramt på livskvaliteten, de reducerer deres livsudfoldelse, de skammer sig, de har tilbøjelighed til at få diagnosen ’klinisk depression’ og ’angst’, som jo også er problemstillinger, der fylder meget i det moderne samfund«.

Derudover er hele den psykiske del »meget voldsom og belastende« for den svært overvægtige. Desuden er der mange direkte omkostninger forbundet med fedme, eksempelvis livslang medicinering til folk med type-2 diabetes, der er udløst af en usund livsstil.

»Så samfundsbelastningen ved svær overvægt og belastningen for den enkelte er enorm. Overvægtige går hurtigere på pension, på invalidepension, de dør tidligere, de bidrager dermed mindre til arbejdsmarkedet og bidrager dermed mindre til bruttonationalproduktet. Det er astronomiske beløb, vi taler om. Så svær overvægt fører til et fattigere samfund på mange niveau. Både kroner og øre. Men også et samfund præget af individuel lidelse. Det er jo også derfor, at WHO har defineret fedme som en af de allerstørste helbredsudfordringer i det 21. århundrede. Overhovedet«, fastslår Jens-Christian Holm.

Vi bliver nu ramt for fuld smadder af svær overvægt og de mere end tyve direkte relaterede medicinske og psykologiske komplikationer, der ødelægger, invaliderer og forkorter mennesker liv

Svær overvægt er en sygdom

Hvorfor mener du, at vi skal se svær overvægt som en egentlig sygdom?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er det. Tre ord. Det er det. Det er en sygdom. Når fedtmassen når et vist omfang, griber det ind i alle fysiologiske funktioner i kroppen med de deraf følgende sygdomme, lidelser og psykiske konsekvenser. Vi skal ikke stikke hovedet i busken og sige, at det er folks egen skyld. Denne meget udbredte, forkerte opfattelse af, at de svært overvægtige selv er ude om det, og derfor må løse det selv og løbe lidt mere og spise lidt mindre, tilhører det, som jeg kalder den præ-paradimatiske forståelse af fedme«, siger Jens-Christian Holm og fortsætter:

»Når man tror, at man ’bare’ uden problemer kan spise lidt mindre og bevæge sig lidt mere og blive tynd som et siv, så har man jo slet ikke forstået, hvor genial kroppen er i stand til at forsvare, bevare og vedligeholde dens overvægt. Hvis den enkelte overvægtige bare let kunne tabe sig, så havde de alle jo gjort det. De færreste svært overvægtige synes altså, at det er skønt med de alt for mange kilo. Der er jo 50-100 års evidens for, at overvægtige ikke ’bare’ kan tabe sig uden videre«.

Overvægtige kan ikke bare løbe lidt mere

I 1948 deklarerede verdenssundhedsorganisationen WHO svær overvægt for en kronisk sygdom. Alligevel har der været stor modstand mod at anskue fedmen i sig selv som en sygdom.

Hold nu op med alt det pis, der foregår på forsiden af Alt for Damerne og i bøger og 5:2 og slankekur og stenalderkost og spis nordisk halløj. Du kan tabe dig med alle mulige kostråd, men folk laver de her ting, for at tjene en masse penge. Men alle de her kostforslag skal gennem leptin-regulationen, uanset om det er proteinrig kost eller noget fra stenalderen. Det, jeg taler om, er flere stadier dybere, end alle de her kostråd, der forvirrer. Kurene produceres, så folk kan tjene penge. Punktum

I USA modarbejdede en stærk liberalistisk lobby i mange år at gøre svær overvægt til en sygdom. Det var folks eget problem, som de selv måtte løse ved at løbe nogle ture eller spise grønt, lød budskaberne.

Fedme er af mange blevet anskuet alene som resultat af en usund livsstil, den enkelte bare kan ændre og så forsvinder kiloene.

»I den atmosfære er forekomsten af overvægtige i USA steget til 70-80 procent af befolkningen, (og mere end hver tredje er svært overvægtig, red). Og har ført til nogle enorme behandlingskrævende sundhedsproblemer. Derfor blev den amerikanske lægeforening blevet presset i knæ, og for at kunne imødegå truslen deklarerede den svær overvægt som en sygdom i 2013. Det skete ikke af velvilje, men på grund af en ubehagelig, ubarmhjertelig virkelighed. Der var ingen vej uden om«.

Den canadiske lægeforening valgt i oktober i år at deklarere svær overvægt som en sygdom.

Jens-Christian Holm er overbevist om, at Danmark før eller senere også bliver nødt til at definere fedme som en sygdom, hvis vi fortsat ser den store stigning i antal svært overvægtige danskere.

Modviljen mod at definere de meget overvægtige som regulært syge kan også skyldes, at det rent politisk vil få enorme økonomiske konsekvenser i form af folkelige krav til behandlingstilbud og en langt mere målrettet indsats over for de overvægtige, fødeindustrien med mere.

»Men det er hverken dig, mig eller statsministeren, der bestemmer: Det er virkeligheden. Og virkeligheden er så brutal og ubarmhjertelig og skånselsløs, fordi lidelsen – lidelsen – er så enorm for den enkelte, sekundært for samfundet. Så der er ingen vej uden om end at tage tyrene ved hornene«.

Hvis svær overvægt bliver en sygdom, så gør du med et pennestrøg 15 procent af den voksne befolkning til patienter. Er det ikke en sygeliggørelse?

»Jo, du kan have alle mulige intellektualiserede holdninger til, at det ikke er godt at gøre folk til patienter. Jeg er ligeglad. For de er syge. Det handler ikke om, hvad vi synes. De er syge. De fleste har forhøjet blodtryk, er insulin-ufølsomme, hvis ikke de direkte har type-2 diabetes. De fleste har fedtlever. Ortopædiske problemer, hjerteproblemer, lungeproblemer. Mange har store problemer med selvværd og livskvalitet. Hvorfor ikke kalde det en sygdom?«

Sygdomme skal behandles - søg hjælp

Hvis svær overvægt bliver defineret en regulær sygdom, vil det Ifølge Jens-Christian Holm også sende det kraftige signal til befolkningen om, at det skal tages alvorligt. Som når de får konstateret diabetes, hvor patienten skal tage insulin og holde styr på blodsukkeret, også selvom man ikke føler sig som patient. Eller ved alkoholisme.

»Præcis det samme gælder ved svær overvægt. Så skal du træde i karakter og prøve at ændre din livsstil, så du kan reducere graden af din sygdom. Men også din læge, din hospitalsafdeling, din børnelæge skal træde i karakter og tage det ansvar, som det forventes af en fagperson, når vi møder en syg person. Vi læger kan ikke gemme os bag, at det har noget med personens livsstil at gøre, som de selv må ændre. De er syge. Vi skal støtte og give en ansvarlig behandling«.

LÆS OGSÅ:

Du sammenligner fedme med kræft og blodpropper. Det er rent biomedicinske lidelser, der kan måles og vejes. Hvordan kan man definere en sygdom ved at trække en streg i sandet og sige, at et BMI på 29 er raskt, mens en BMI på 30 er en sygdom?

»Du har ret og fat i den lange ende. Vi har i dag meget svært ved at sige, hvor grænsen går til den destruktive overvægt. For fedt er i starten positivt for kroppen. Det er godt for at udvikle hjernen og nervebaner og for de fedtopløselige vitaminer. Der er alle mulige gode grunde til, at fedt er en god ting. Men pludselig får det negativ indflydelse på kroppens funktioner. Og præcis hvor, ved vi desværre ikke endnu lægefagligt set. Det er heller ikke entydigt for alle. Der er individuelle forskelle. Mit skøn er, at et BMI på mere end 30 for voksne vil betyde, at 85-90 procent er henne i den destruktive fedtmasse i kroppen – og dermed sygdom«.

Alt i dit liv skal ændres

Hvordan skal den enkelte, der er svært overvægtig eller på vej til at blive det, håndtere sin fedme?

»Det er et afgørende vigtigt spørgsmål, fordi den enkelte borger kan ikke nødvendigvis selv gøre alt, hvad der skal til, så borgeren taber sig. Det kan man heller ikke, når man har diabetes eller kræftsygdomme, så får man råd og vejledning hos en professionel. Det er hele pointen. Har man en sygdom som svær overvægt, skal man erkende, at man har et problem som alkoholisme, der også er en sygdom. Det er første skridt. Næste skridt er at søge oplysninger om måltider, som vi faktisk ved meget om«, siger han og fortsætter:

»Det paradigmatiske vendepunkt er en erkendelse af, at alt omkring den overvægtige skal adresseres og ændres. Ikke bare noget med kost. Eller motion. Eller kost og motion. Men alt. Morgenmad, frokost, eftermiddagsspise, aftensmad, juice, iste, saft, kakao, fastfood, snacks, spiseforstyrrelsen alt«.

Hvad er det, den gode læge skal hjælpe den overvægtige patient med?

»Man skal forstå hormonsystemet. Forstå at samtlige forhold i ens liv er medvirkende til ens overvægt. Det er ikke nok at ændre på tre parameter. Det er alt, der skal ændres. Alt hvad vi spiser, al aktivitet og inaktivtet skal adresseres. Samtidig skal man forholde sig til den spiseforstyrrelse, som 80 procent af de overvægtige har. Det er ikke bare noget med kost og motion, men hele ens adfærd og liv, der skal i fokus«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hold nu op med alle de pseudovidenskabelige diæter

Nogle foreslår, at vi skal holde igen med kulhydrat og spiser mere protein, hvad siger du til det?

»Hold nu op med alt det pis, der foregår på forsiden af Alt for Damerne og i bøger og 5:2 og slankekur og stenalderkost og spis nordisk halløj. Du kan tabe dig med alle mulige kostråd, men folk laver de her ting for at tjene en masse penge. Men alle de her kostforslag skal gennem leptin-regulationen – uanset om det er proteinrig kost eller noget fra stenalderen. Det, jeg taler om, er flere stadier dybere end alle de her kostråd, der forvirrer. Kurene produceres, så folk kan tjene penge. Punktum«.

Jens-Christian Holm mener, at ganske almindelig varieret sund kost er vejen frem. Intet hokus-pokus eller særlige kostråd. For ingen almindelige mennesker kan leve resten af livetr på disse særlige diæter. En sund livsstil skal ikke kun være i januar, men et livslangt projekt.

»Ingen kan jo følge de her særlige kure i 10 år eller resten af livet. Nogle mangler vitaminer, aminosyrer, nogle mangler kulhydrat, de mangler ofte noget. Måske kan man sulte sig i to måneder, men det er ikke interessant at tabe sig 10 kilo på to måneder, når du har taget 12 på efter et halvt år. Det interessante er en livsstil, hvor du livslangt kan leve sundt og givende, hvor kroppen udvikler sig normalt, og har det godt. Det er interessant«.

Ifølge Jens-Christian Holm ville de vestlige lande ikke stå med de enorme fedmeproblemer, hvis folk blot overholdt de helt almindelige, officielle kostråd.

»Ikke noget sekterisk, pseudovidenskabeligt. Det handler ikke om særlige kure, men kroppens grundlæggende modstand mod at tabe sig. Det er det, som vi alle skal forstå«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden